12 til 15 medarbejdere står til at miste deres job på Institut for Klinisk Medicin

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Ledelsen på Institut for Klinisk Medicin har meldt ud, at den ser sig nødsaget til at afskedige 12 til 15 medarbejdere. Derudover bortfalder ti stipendier til studerende, der gerne vil tage et forskningsår. Begrundelsen er et underskud på 21 millioner kroner i regnskabet for 2015, blandt andet fordi ledelsen har haft for dårligt overblik over antallet af ansatte på instituttet.

04.05.2016 | Marie Groth Andersen og Lea Laursen Pasgaard

Arkivfoto: Roar Lava Paaske

Kristjar Skajaa, institutleder ved Institut for Klinisk Medicin. Foto: Lise Balsby

I første omgang var medarbejderne på Institut for Klinisk Medicin blevet bedt om at sidde klar ved telefonerne 27.april, hvor institutleder Kristjar Skajaa ville ringe til de medarbejdere, der er påtænkt afskediget. Men i kølvandet på et ekstraordinært møde i det lokale samarbejdsudvalg (LSU) blev denne plan taget af bordet, og på nuværende tidspunkt vides det endnu ikke, hvornår de berørte medarbejdere får besked.

”Processen er udskudt efter protest fra fællestillidsrepræsentanterne, fordi jeg har lavet nogle fodfejl i forhold til tidsfristerne i den oprindelige plan,” siger institutleder Kristjar Skajaa.

Mere konkret drejer det sig om, at der ikke har været den fornødne tid til at undersøge mulige afværgeforanstaltninger, såsom frivillige fratrædelser og seniorordninger.

Maria Bøndergaard Røjkjær, der er medarbejderrepræsentant og næstformand i LSU, kalder situationen træls og ulykkelig og siger om processen:

“Vi er meget tilfredse med, at ledelsen har lyttet til de input, vi er kommet med. Det ville være skrækkeligt, hvis man skyndte processen så meget igennem, at man kom dertil, hvor man kunne have undgået at fyre nogle medarbejdere.”

Hun fortsætter:

”Jeg synes stadig, det er en presset tidsplan. Men jeg kan godt forstå, at folk er utrygge og gerne ser, at der kommer en afklaring hurtigst muligt.”

Institutleder Kristjar Skajaa fortæller om den videre proces, at man på instituttet nu tager hul på en 14-dages periode, hvor der skal forhandles en overordnet aftale om frivillig fratrædelse, og hvor medarbejderne får mulighed for at overveje dette tilbud.

”Der afholdes 2. juni et nyt møde i LSU, hvor de endelige kriterier for eventuelle afskedigelser bliver fastsat og under hensyntagen til, om der er medarbejdere, der har meldt sig til fratræde frivilligt,” fortæller han.  

 

Fakta om fyringerne på Institut for Klinisk Medicin

Institut for Klinisk Medicin kom ud af 2015 med et underskud på 21 millioner kroner. Instituttet godskrives nogle af midlerne, så der alt i alt bliver overført en gæld på 11 millioner kroner til i år.

Ifølge ledelsen er det dårlige resultat en konsekvens af tabte STÅ-indtægter – penge universitetet får, hver gang en studerende består en eksamen – og et manglende overblik over antallet af ansatte på instituttet og dermed over lønudgifterne.

Institutledelsens spareplan er godkendt af dekanen på Health, Allan Flyvbjerg, og den lægger op til, at instituttet skal spare 7 mio. kroner på udgifter til løn. Op mod 12 til 15 medarbejdere risikerer dermed at blive fyret.

Besparelserne på lønudgifter forventes nogenlunde ligeligt fordelt mellem det videnskabelige og teknisk administrative personale. Driftsomkostningerne reduceres med 2,1 millioner kroner.

Derudover indføres et ansættelsesstop, så medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger kan derfor som udgangspunkt ikke forvente at blive forlænget.

 

 

For dårligt overblik over antallet af ansatte

Årsagen til at instituttet befinder sig i en situation, hvor ledelsen ser sig nødsaget til at afskedige op mod 12 til 15 medarbejdere, skyldes ifølge Kristjar Skajaa, at instituttet har et strukturelt problem med for mange lønudgifter.

”Vi har haft ansat for mange medarbejdere over en længere periode. Det kan det være mange forklaringer på. Én af dem er, at vi måske har været for optimistiske, når vi har ansat i forbindelse med store eksterne bevillinger.”

I har haft for dårligt overblik over antallet af medarbejdere på instituttet?    

”Ja.”

Hvad vil I gøre for at undgå at stå i den situation fremover?

”Vi har nu minutiøst gennemgået lønbudgettet og dannet os et overblik, der rækker flere år frem i tiden og blandt andet også tager højde for tidsbegrænsede stillinger og ansatte, der går på pension,” siger institutlederen.

Vidste ikke, hvor slemt det stod til

Medarbejderrepræsentanterne i LSU blev først meget sent bekendt med, at instituttets økonomi var så ringe, at afskedigelser skulle på tale, siger Maria Bøndergaard Røjkjær.

“Jeg tror, at overblikket over instituttets økonomi har været lidt uigennemskueligt for både os og ledelsen. Det er først nu, det er kommet frem, hvor slemt det står til.”

Økonomi – en foranderlig størrelse

I første omgang havde ledelsen, ifølge et referat fra LSU-mødet 19. april, meldt ud, at antallet af medarbejdere skulle reduceres med 15 til 20 ansatte svarende til 8,4 millioner kroner. Og at der skulle skæres 2,1 millioner kroner af driftsomkostningerne.

Men udmeldingen fra Kristjar Skajaa er nu, at udgiften til lønninger skal reduceres med syv millioner kroner, hvilket ifølge institutlederen svarer til 12 til 15 medarbejdere.

Hvordan kan det være, at I nu kan nøjes med at spare syv millioner kroner på lønbudgettet frem for de 8,4 millioner, der først blev meldt ud?

”Økonomi er en foranderlig størrelse, og i den mellemliggende periode har vi fået flere penge på indtægtssiden blandt andet gennem intern rammeflytning, som gør, at vi nu kan reducere det tal,” forklarer Kristjar Skajaa.

Besparelser på driftsbudgettet

Besparelserne på driftsbudgettet vil ifølge institutlederen især ramme tre steder:

”Vi har tidligere afleveret en halv million kroner til Psykiatriens Forskningsfond, men den bevilling ophører nu. Derudover reduceres de faste anuumspenge til VIP-ansatte med 20 procent. Og endeligt inddrager vi allerede i år ti stipendier til forskningsår til studerende,” oplyser Kristjar Skajaa.

Hvilke opgaver, der bortfalder som følge af reduktionen af medarbejderstaben, er det dog for tidligt at sige noget om, fastslår han.

Hvorfor nu?

Universitetsledelsen har iværksat en budgetproces for at imødegå et indtægtstab på op mod 300 millioner kroner, som rammer AU som følge af besparelser fra ministeriel side. At sparerunden på Institut for Klinisk Medicin ikke kan afvente den proces, skyldes ifølge institutlederen, at besparelserne på instituttet skal effektueres hurtigst muligt. 

”Det er et særligt strukturelt problem, som vi bliver nødt til at løse, hvis ikke instituttet skal komme i uføre. Og vi er nødt til at gå i gang nu, hvis vi skal nå at mærke effekten i 2017.”

Risikerer instituttet så at skulle afskedige flere medarbejdere som følge af den overordnede budgetproces på AU?

”Nej, det regner jeg bestemt ikke med. Det håber jeg virkelig ikke. Men man kan jo ikke udstede garantier,” lyder det fra Kristjar Skajaa.

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017