40 år med Fælles-Aase

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Hun elsker forhandlingens spil. Hader at sidde i rundkreds. Og bonner ud som magtmenneske i personlighedstests. Fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative medarbejdere på AU, Aase Pedersen, kan i dag fejre 40-års jubilæum på AU.

14.08.2017 | Marie Groth Andersen

Aase Pedersen kan fejre 40 års jubilæum på AU i år og har i 30 år bestredet posten som fællestillidsrepræsentant. Foto: Lars Kruse

Kolleger om Aase Pedersen

Per Dahl: ”Hun kender sine overenskomster særdeles godt”

Per Dahl er lektor i litteraturhistorie og tidligere fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere og de administrative medarbejdere, der har en akademisk baggrund. Per Dahl og Aase Pedersen forhandlede med AU’s ledelse, da universitetet i 2014 røg ud i den største fyringsrunde i universitetets historie.  

Styrke:

”Aase Pedersen er en solidt funderet fagforeningsrepræsentant og tillidsrepræsentant, der kender sine overenskomster særdeles godt. Det betyder, at hun er en god forhandler, der både kender spillets regler og samtidig er meget bevidst om, at spillets regler ikke skal forveksles med de 'regler', administratorer og ledere undertiden forsøger at handle efter. Aase holder altid godt fast i, at det er A-siden, altså ledelsen, som B-siden skal forhandle med – direkte og ikke gennem stedfortrædende HR-medarbejdere.” 

Svaghed:

”Aase Pedersen formår i samarbejdsfora at holde fast i et problem og blive ved med det, lige indtil det er løst. En og anden gang også lidt længere og i sammenhænge, hvor det kan synes ikke længere at være relevant. Men ofte har det så senere vist sig, at der i den konkrete sag lå principielle forhold, som det var vigtigt fortsat at holde opmærksomt øje med.”


Helle Colding Seiersen: ”Hun kan snakke en ko af en græsmark”

Helle Colding Seiersen er international koordinator ved Internationalt Center og fællestillidsrepræsentant for HK’erne ved Aarhus Universitet. Hun mødte Aase Pedersen første gang for omkring ti år siden, da Helle Colding Seiersen blev valgt som tillidsrepræsentant. Ses også privat med Aase Pedersen. 

Styrke:

”Det er hendes store viden. Hun er jo simpelthen et omvandrende opslagsværk, blandt andet når det gælder love og regler. Og så nærer hun en kæmpe omsorg for medlemmerne. Der er kærlighed bag det, hun gør. Hun er også en god strateg og tænker taktisk. Og så er hun solidarisk og loyal – og om nogen loyal over for AU.”

Svaghed: 

”Hun er meget talende! Altså hun kan snakke en ko af en græsmark! Og som formand i HK-klubben, hvor hun er næstformand, må jeg nogle gange bede hende om at holde mund. Det gør jeg faktisk næsten på hvert bestyrelsesmøde. Men det er fordi, hun er så ivrig og så dedikeret.”


Jytte Kragelund: ”Hun er ordentlig og respekteret”

Jytte Kragelund er sekretariatsmedarbejder på Institut for Biomedicin og har kendt Aase Pedersen siden sin ansættelse i 1983, hvor Aase Pedersen som tillidsrepræsentant stillede på Jytte Kragelunds kontor tre dage efter, at Jytte Kragelund var blevet ansat – blot for at sikre sig, at hun var medlem af fagforeningen. Jytte Kragelund var suppleant for Aase Pedersen. 

Styrke:

”Det er, at hun i min optik altid har kæmpet alle TAP-ansattes sag uden personlig interesse eller vinding for øje. Hun er et ordenligt, loyalt og utrætteligt menneske, der ikke laver studehandler eller har en skjult dagsorden, og hun er meget respekteret. Af andre styrker kan nævnes faglighed, tålmodighed, vedholdenhed, integritet, lydhørhed, kreativitet, humor, og at hun også skubber til os som faggruppe. Og hvad kan man ønske sig mere af en TR? Man kan helt enkelt sige, at Aase har brugt 40 år af sit liv på noget virkelig meningsfuldt, nemlig at gøre livet bedre for andre, både på AU og ude i verden.”

Svaghed:

”Hun er meget talende og kan derfor godt fylde meget, så det kan være svært at komme på banen og få taletid.”


John Kapstadt: ”Svagheder? De er svære at finde, og det er ikke fordi, jeg ikke har forsøgt”

John Kapstadt er maskinarbejder og fællestillidsrepræsentant (Dansk Metal). Han har kendt Aase Pedersen siden 2000 og er næstformand for TAP-klubben, som Aase Pedersen er formand for.

Styrke:

”Hun er vedholdende, og det er en god egenskab. Alle sager er lige vigtige for Aase, og hun er god til at kæmpe for os. Hun er en fantastisk kvinde og har gjort det virkelig godt.”

Svaghed:

”Svagheder? De er svære at finde, og det er ikke fordi, jeg ikke har forsøgt. Jeg har forsøgt helt vildt. Jo, hun kan godt være en irriterende tøs, fordi hun er så vedholdende. Hun bliver ved, og der kan man godt tænke: Hold nu op, vi kommer ikke længere. Men hun bliver ved, fordi hun vil have det igennem.” 
 

Aase Pedersen er ikke flasket op med fagligt engagement hjemmefra, ingen af hendes forældre var aktive i fagbevægelsen. 

”Men jeg kommer fra et typisk arbejderhjem, og jeg kunne se, hvordan fagbevægelsen var med til at løfte os, der kom fra hjem med forældre uden uddannelse, som sled hårdt i det,” fortæller hun.

Den faglige stolthed og det faglige engagement blev hun derimod præsenteret for af sin første chef på AU, daværende sekretariatsleder på Socialmedicinsk Institut, Inger Marie Ebdrup. Hun ansatte i 1977 Aase Pedersen, der dengang var 24 år. 

”Vi skulle ikke kun være sekretærer. Vi skulle også være aktive og engagerede i vores arbejdsplads,” fortæller Aase Pedersen.

Og den indstilling tog hun til sig. Hurtigt blev hun valgt som suppleant og siden tillidsrepræsentant for HK-kollegerne på Det Lægevidenskabelige Fakultet.

Efteruddannelse er så vigtigt

Tilbage i 80’erne var EDB det nye dyr i åbenbaringen, og Aase Pedersen var ikke sen til at indse, at den teknologiske udvikling ville kunne koste jobs som hendes. Derfor sørgede hun for at få lært at betjene de nymodens EDB-maskiner på et kursus arrangeret af fagforeningen HK.

”Det var der, jeg fandt ud af, at efteruddannelse er så vigtigt. Jeg var heldig, at der var nogle, der sørgede for at opkvalificere mig fagligt. Det er det, der skal til for at ændre noget; at du hele tiden uddanner dig og udvikler dig. Jeg tror på, at hvis du er fagligt god til dit arbejde og har en faglig stolthed, er du godt rustet.”

Dermed var kimen lagt til en kernesag. I midten af 90’erne lykkedes det Aase Pedersen og en række andre tillidsrepræsentanter at lirke EU’s pengekasse op og sikre, at nogle af de enorme summer, EU bruger på forskellige uddannelsesprogrammer, også kunne søges til efteruddannelse af teknisk-administrative medarbejdere på universiteterne. Og i 1998 var hun initiativtager til et efteruddannelsesprogram for hundredvis af HK’er ansat på landets videregående uddannelser. 

Lidt af en lobbyist

I arbejdet med at skaffe penge til disse efteruddannelsesprogrammer har Aase Pedersen blandt andet inviteret sig selv på kaffe hos ministre og europaparlamentarikere. At både ledere og TR-kolleger omkring hende grinte lidt ad hendes metoder, tog hun sig ikke af.

”Jeg fik jo pengene,” siger hun.

Modet til med rank ryg at spadsere ind på et ministerkontor og bede om sekscifrede beløb mener hun selv stammer fra hendes politiske engagement i Socialdemokratiet, som hun nu efterhånden har været medlem af i mere end 30 år.

”Ret hurtigt efter at jeg meldte mig ind i partiet, blev jeg smidt ud i at skulle køre valgkamp for Karl Hjortnæs (tidligere socialdemokratisk skatteminister, red.). Det var fantastisk, og han gjorde, at jeg kom med i et netværk af kvinder, som blandt andre omfattede Ritt Bjerregaard, Helle Thorning-Schmidt og Isabella Miehe-Renard. Jeg synes, det var fantastisk at møde alle disse kvinder. Det gav mig selvtillid og gjorde, at jeg ikke var bange for at tage kontakt til mennesker med indflydelse.”

Aase Pedersen er i dag formand for Socialdemokratiets partiforening i Løgten-Skødstrup, hvor hun fører valgkamp for folketingsmedlemmet Jens Joel. Hun afviser dog, at hun selv vil stille op.

”Det er jeg for gammel til,” lyder det kontant fra Aase Pedersen.

Elsker en god forhandling

Som fællestillidsrepræsentant har Aase Pedersen gennem de seneste tre årtier lagt arm med fire forskellige AU-rektorer, endnu flere universitetsdirektører og et utal af andre ledere på universitetet. Og hun kan lide forhandlingens spil, fortæller hun.

”Både når jeg taber og vinder. Det er hele processen, fra forberedelsen, som er enormt vigtig. Man skal selvfølgelig have nogle gode argumenter. Men man skal også være forberedt på at kunne hjælpe modparten undervejs, hvis man kan se, at vedkommende er i knibe. Hele det spil kan jeg godt lide, jeg synes det er spændende. Og når det til sidst lykkes at nå et resultat, er det en stor tilfredsstillelse.” 

Fyringsrunden i 2014 

Forhandlinger med universitetets ledelse prægede Aase Pedersens forår i 2014, hvor AU blev ramt af den største fyringsrunde i universitetets historie, hvilket også kom bag på den ellers så garvede fællestillidsrepræsentant.

”Det er første gang, jeg har været med til så stor en tragedie. Jeg har set mange fyringer i min tid, men det her havde jeg ikke set komme. Da Per (Per Dahl, tidligere fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale, red.) og jeg blev kaldt op til rektor og fik det at vide, var vi fuldstændig chokerede.”

Først forsøgte de to at få udsat fyringerne, så muligheden for at nedbringe antallet af medarbejdere gennem naturlig afgang var større. Det fik de dog blankt nej til fra universitetets bestyrelse. I stedet satte de sig til forhandlingsbordet for at forhandle vilkår for fratrædelsesaftaler og senioraftaler på plads. I første omgang hed det sig, at fyringsrunden kunne koste op mod 400 medarbejdere jobbet. Det lykkedes at nedbringe antallet af fyringer til 128, men i alt 388 medarbejdere blev berørt.

”Vi gik fra 400 til 128 fyringer, og flere medarbejdere fik tilbudt job et andet sted i organisationen. Man kan sige, at det var en sejr, at vi kom ned på 128. Men det føltes ikke som nogen sejr.” 

En fordel, at styrelsesloven blev afskaffet

For Aase Pedersen er fyringsrunden uden sammenligning det værste, hun har oplevet i sine 40 år på AU.

”Nogle ville tro, at det var dengang, universitetsloven blev ændret, hvilket af mange blev betragtet som et kæmpe tab af demokrati.”

Ændringen betød, at universiteternes ledelser fik øget indflydelse, og samtidig blev antallet af medarbejdere i universitetets styrende organer reduceret. En reduktion, der især ramte det teknisk-administrative personales mulighed for indflydelse. 

Aase Pedersen fortsætter:  

”Men for mig at se var ændringen faktisk en fordel, for den betød, at vi fik en masse samarbejdsudvalg på institutterne, og at medarbejdernes indflydelse på den måde blev formaliseret lokalt,” forklarer hun.

Står sammen

På et andet punkt er medarbejdernes indflydelse også blevet mere struktureret i Aase Pedersens regeringstid.

”Det rodede noget førhen, så jeg fik de ikke-akademiske tillidsrepræsentanter interesseret i at danne en klub. Så i ’92 fik vi dannet TAP-klubben, og det var der, vi valgte repræsentanter til HSU og valgte topfællestillidsrepræsentanten, som vi kaldte det dengang,” fortæller hun.

Det videnskabelige personale organiserede sig efterfølgende også med en topfællestillidsrepræsentant.     

”Det synes jeg er en milepæl. For på den baggrund har vi kunnet stå sammen, når der har været problemer og besparelser. Vi står stærkere, når vi er flere. Det betyder også noget, når jeg går til rektor eller universitetsdirektøren, at jeg har alle organisationerne bag mig,” siger Aase Pedersen.

Et magtmenneske

Af andre milepæle nævner hun desuden de to personalepolitikker, hun har været med til at udforme. Og så de mange kurser og efteruddannelser, hun har været initiativtager til. Netop hendes evne til at sætte handling bag sine idéer ser hun selv som en af sine største styrker som fællestillidsrepræsentant. 

”Og min evne til at samle folk, selvom jeg ikke er et socialt menneske. Når jeg tager personlighedstests, bonner jeg ikke ud som en social person, så bonner jeg ud som magtmenneske,” siger hun og gør pause.

Er det kommet bag på dig? 

”Nej, egentlig ikke, for jeg kan godt se, at jeg tager ansvar og initiativer og gerne vil sørge for at få dem gennemført. Og der kan det godt være, at jeg ikke altid er lige human. Jeg er nok ikke så god til det der bløde.”

Hvad mener du, når du siger ”det der bløde”?

”Jeg kan huske et kursus, hvor vi skulle sidde i rundkreds og holde hinanden i hånden. Det ville jeg simpelthen ikke.”

”Nogle synes, jeg er for kold, tror jeg, og jeg har også fået det at vide. Det er rart at få at vide, hvordan folk opfatter mig, for ellers kan jeg jo ikke ændre det. Det er naturligt, at man med alderen tror, at man bare kan det hele og prøver at gennemtrumfe noget hen over hovedet på andre. Men det kan man sgu ikke tillade sig, for andres holdninger kan være lige så gode. Det har jeg ikke været særlig god til,” siger hun om sine svagheder.

Efterårets projekt

Aase Pedersen er i færd med at danne sig et overblik over, hvad hun mere gerne vil opnå. Og på en måde er historien i færd med at gentage sig selv her 30-40 år efter hendes møde med de nymodens EDB-maskiner.

”Mit næste store projekt bliver at få alle medarbejdere ind i den nye digitale verden. At sørge for, at de kommer på kurser, der opdaterer dem inden for it og digital kultur. Digitaliseringen er et stort projekt for universitetet. Derfor er det også et stort projekt for mig, for vi skal nødig stå i en situation, hvor ledelsen fyrer en masse medarbejdere, fordi de ikke længere har de rette kompetencer,” siger hun. 


Aase Pedersen

  • Født i 1953
  • 1977: Ansat som kontorassistent på Socialmedicinsk Institut
  • 1985: Valgt som fællestillidsrepræsentant for samtlige HK’er på Aarhus Universitet
  • 1987: Valgt som fællestillidsrepræsentant for det teknisk-administrative medarbejdere på Aarhus Universitet. Ved samme lejlighed blev hun frikøbt og har siden på fuld tid kunnet varetage tillidshvervet. 
  • 1992: Var med til at stifte TAP-klubben (tidligere StK-klubben)
  • Aase Pedersen sad i bestyrelsen for HK Stat Østjylland og i HK Stat Danmarks sektorforbundsbestyrelse i mere end 30 år, blandt andet som næstformand for HK Stat Østjylland. Hun har via HK engageret sig i internationalt arbejde i Uruguay, Colombia, Tanzania og Mozambique.
  • Aase Pedersen har været medlem af Socialdemokratiet i mere end 30 år og er formand for partiforeningen i Løgten-Skødstrup. 
  • Privat er hun engageret i lokalsamfundet og er lige nu ved at skrive artikler om et arkæologisk fund fra jernalderen, der er fundet nær Skødstrup Kirke. 
  • Aase Pedersen er gift, har to børn og tre børnebørn. 
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 25.09.2017