Studerende i ny rapport: Fremdriftsreformen får os ikke hurtigere gennem studierne

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Fremdriftsreformen skal bringe de studerende hurtigere gennem studierne, men det kommer ikke til at ske, forudser de studerende. De forventer i stedet at blive mere stressede, lære mindre og blive mindre parate til arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

10.03.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Laura Louise Sarauw (th) og Simon Ryberg Madsen frygter, at reformen kan få en social slagside. Deres undersøgelse viser, at flere studerende fremover forventer at måtte opsøge hjælp fra familie eller private lektiehjælpere for at kunne klare studierne. Det kan gå ud over studerende fra ressourcesvage hjem, hvor den akademiske verden er fremmed eller pengene er små. Foto: Ib Jensen

Opdateret med kommentar fra prorektor for uddannelse, Berit Eika (14.03.2016) og tilføjelse om repræsentativitet til faktaboks (16.03.2016):

De studerende skal hurtigere gennem studierne og ud på arbejdsmarkedet. Sådan lød meldingen, da et politisk flertal i Folketinget tilbage i 2013 vedtog den omdiskuterede fremdriftsreform. Med tvungen eksamenstilmelding, lettere merit og økonomiske bonusser til de hurtige er det meningen, at flere skal gennemføre studierne på normeret tid.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen indgår i et politisk uafhængigt forskningsprojekt, som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK).

Undersøgelsen bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på alle landets universiteter, som blevet bedt om at vurdere, hvordan de fremover vil disponere deres tid i lyset af fremdriftsreformen. Spørgeskemabesvarelserne blev indhentet i samarbejde med en række faglige organisationer - DM, IDA og Djøf samt en lang række mindre organisationer. Spørgeskemaet blev sendt ud til 30.862 studerende. De i alt 4.354 besvarelser giver en samlet svarprocent på 14.

Spørgeskemaet blev udsendt i april 2015, lidt over et halvt år efter, at reformen trådte i kraft for alle nystartede studerende. Da spørgeskemaet blev udsendt, var reformen ikke trådt i kraft for alle studerende. Derfor skal undersøgelsens resultater for de fleste studerendes vedkommende ses som udtryk for deres forventninger til reformens konsekvenser.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ på alle parametrene, idet kvinder og kandidatstuderende er en smule overrepræsenteret blandt respondenterne. På grund af datagrundlagets størrelse og respondenternes jævne spredning over alle otte danske universiteter, årgange og fagområder kan undersøgelsen dog stadig sige noget væsentligt om de studerendes forhold til reformen.

Undersøgelsens resultater og metoder er fremlagt i rapporten Studerende i en fremdriftstid – prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen.

Reformen, som blev udrullet for alle nye studerende i efteråret 2014, kommer ifølge de studerende imidlertid ikke til at virke efter hensigten. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU), som bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 4.354 universitetsstuderende i Danmark. De studerende er blevet bedt om at forholde sig til, hvilke konsekvenser de forventer, at fremdriftsreformen får for deres studieliv. Og at komme hurtigere gennem studierne er ikke én af dem. Kun 10 procent af de studerende forventer, at det rent faktisk kommer til at ske.

Reform rammer skævt

”Vores undersøgelse viser, at studerende især bliver forsinket af nogle helt andre årsager end dem, reformen sætter ind over for. 28 procent har været forsinket på grund af stress, og 26 procent har været det på grund af bevidst prioriteret erhvervsarbejde,” fortæller postdoc Laura Louise Sarauw, som har stået for undersøgelsen sammen med forskningsassistent Simon Ryberg Madsen.

Mange af de adspurgte oplever reformen som et pres for at prioritere tid og ressourcer anderledes end tidligere. På grund af det øgede tidspres forventer 58 procent at blive mere stressede, og det kan komme til at gå ud over både læringsudbyttet. Direkte adspurgt svarer 24 procent, at de forventer at lære mindre. Indirekte adspurgt svarer 33 procent, at de forventer at måtte skære ned på forberedelsen til alle fag.

Studerende vælger den lette løsning

”Der er en gennemgående tendens til, at studerende bliver mere målorienterede og instrumentelt orienterede i forhold til eksamensmålene. Man kan også sige, at de bliver mere opportunistiske i deres tilgang til at studere. I stedet for at vælge de fag, der udfordrer dem, vælger flere nogle lettere fag, som de ved, at de kan bestå,” siger Laura Louise Sarauw.

Undersøgelsen viser også, at studerende i høj grad er bekymrede for, hvad reformen kommer til at betyde for deres jobparathed. Hele 67 procent ser fremdriftsreformens hastighedskrav som et problem i forhold til at opbygge et jobrelevant CV. At have et studierelevant job er den strategi, flest studerende lægger i forhold til at forbedre deres fremtidige jobmuligheder, men den er nu udfordret.

”Fremdriftsreformen var på undersøgelsestidspunktet så ny, at undersøgelsen ikke kan give svar på, hvad de studerende reelt har valgt at gøre. Men vi kan sige, at 36 procent forventer at skære ned på studierelevant arbejde, og ifølge en undersøgelse fra Akademikerne (AC) fra november 2015 har hele 42 procent af studerende med studiejob i praksis måttet halvere deres studiearbejde efter reformen,” fortæller Laura Louise Sarauw. Hun peger også på, at også frivilligt arbejde, praktik og udlandsophold lader til fremover at blive nedprioriteret af flere studerende.

Justeringer af reform hjælper ikke

Efter massiv kritik fra universiteter, studerende og  faglige organisationer indgik Folketinget i november 2015 et forlig om en række justeringer af reformen. Med den nye Fremdriftsreform 2.0 bliver de studerende blandt andet ikke længere automatisk tilmeldt eksamener svarende til 60 ECTS-point per studieår. Med afsæt i de nye undersøgelsesresultater vurderer Laura Louise Sarauw dog, at de problemer, som de studerende peger på ved reformen, slet ikke bliver løst.

”Selve fremdriftskravet bliver jo fastholdt. De studerende skal fortsat 4,3 måneder hurtigere igennem deres studier, end de skulle tidligere. Universiteterne har fået mere frie rammer, og det kan selvfølgelig være, at der er nogle, der er rigtigt dygtige til at håndtere det på en anden måde. Dét kan vi ikke vide, men set ud fra, hvordan universiteterne kører lige nu, vil justeringerne ikke gøre nogen som helst forskel,” siger hun.

På Aarhus Universitet skal de fire fakulteter finde en fælles model for, hvordan ændringerne af reformen overordnet skal føres ud i livet. Prodekaner, uddannelseschefer og AU Uddannelse har siden januar arbejdet på et forslag til en fælles model, som i midten af marts bliver sendt i høring hos studenterorganisationer, studienævn og hovedområder frem til starten af april. Uddannelsesudvalget træffer sin endelige beslutning om modellen den 19. april.

Bøde eller kvalitetstab

Adspurgt, om hun på baggrund af undersøgelsen kan give universitetet et godt råd til, hvordan det bedst håndterer fremdriftsreformen, lyder svaret fra Laura Louise Sarauw:

”Slug bøden i 2020, og fokusér kræfterne på at skabe gennemførelse ved at skabe nogle bedre rammevilkår for undervisning og læring. Det kan godt være, at det tager lidt længere tid at nedbringe studietiden på den måde. Men det er for mig at se den eneste måde, vi kan bevare den nuværende uddannelseskvalitet.”

Hun fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at det kræver mod og vilje til satsning at skabe fremdrift med afsæt i en reel forbedring af uddannelseskvaliteten, sådan som man har gjort det på internationalt anerkendte universiteter som eksempelvis MIT (Massachusetts Institute of Technology, red.) og Harvard. Men vi ser i øjeblikket det stik modsatte. Og det er efter min mening beklageligt.”

Prorektor: Ikke en mulighed bare at betale bøden

Prorektor for uddannelse, Berit Eika har endnu ikke læst undersøgelsen, men orienteret sig i de overordnede resultater og mener, de stemmer nogenlunde overens med de meldinger, hun løbende har fået fra de studerende i arbejdet med reformen. 

"Det er godt at få sat et omfang på de bekymringer, som de studerende har for deres studieliv. Vi har generelt ikke særlig meget manøvrerum i forhold til implementeringen af reformen, fordi de økonomiske rammer er som de er," siger Berit Eika i en mail til Omnibus.

Til Laura Louise Sarauws kommentar om at sluge fremdriftsbøden i 2020 svarer hun:

"Nu er det ikke noget nyt, at vi arbejder for at forbedre rammevilkårene for de studerendes læring. Og siden den første udgave af fremdriftsreformen blev en realitet, er der rigtig mange mennesker på AU, der har arbejdet hårdt og målrettet med studieordninger og andre områder for at sikre, at de studerendes uddannelsesforløb bliver så smidige som overhovedet muligt."

Hun fortsætter:

"Vel at mærke uden, at vi går på kompromis med kvaliteten. Kvaliteten er det overliggende hensyn i alt det her. Derfor er det heller ikke en mulighed bare at betale bøden. For kvalitet koster penge, og når der samtidig er finanslovsbesparelser og dimensionering inde i billedet, så har vi ganske enkelt ikke råd til ikke at arbejde med at sænke gennemførelsestiden."


 

Grafik: Astrid Reitzel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.12.2017