2017 har været et år, hvor politikerne har været særdeles initiativrige i forhold til at holde universiteterne i kort snor. Men da regeringen med Uddannelses og Forskningsminister Søren Pind (V) i spidsen med sit lovforslag om bedre rammer for ledelse på universiteterne blandt andet ville godkende formændene for universitetsbestyrelserne, blev armslængden lige vel kort efter universiteternes mening.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Overtrådt, hr. minister! lød det samstemmende fra universiteterne, der kaldte det et brud med traditionen for politisk uafhængige bestyrelser. Da lovforslaget blev vedtaget i april, var ministerudpegning af formændene da også pillet ud af aftaleteksten.

LÆS OGSÅ: Part II: Årets gang på AU 2017

I maj kom det længe ventede udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Nu med fokus på kvalitet. I hvert fald ifølge uddannelses- og forskningsministeren. Rektor og studenterrådsformand havde dog lidt svært ved at få øje på kvaliteten. Det nye beskæftigelses- og færdiggørelsesparameter fik heller ikke mange roser med på vejen.

”Da regeringen lavede reformen ’Bedre rammer for ledelse på universiteterne’, lovede den mindre detailstyring. Og det synes jeg, dette udspil bryder med, fordi modellen arbejder med stærke incitamentselementer,” sagde studenterrådsformand Emil Outzen.

Rektor var enig:

”Vi har allerede en fremdriftsreform, som vi er ved at implementere, og ligesådan med en dimensionering af uddannelserne. Jeg kan derfor ikke se behovet for et nyt færdiggørelses- og beskæftigelsesparameter.”

Illustration: Louise Thrane Jensen

Thumbs up til campus 2.0

Hvad rektor derimod godt kan få øje på, er behovet for et nyt campusområde. Sidste år købte Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS) den grund, hvor det tidligere Aarhus Kommunehospital ligger, og vil sammen med Aarhus Universitet udvikle en ny universitetscampus på området. 

Året var end ikke to uger gammelt, da det blev offentliggjort, at et rådgivningsteam med aarhusianske AART architects i front skal rådgive (FEAS) og AU om udviklingen af AU’s nye campus. Og da der var blot en måned tilbage af året, vendte Aarhus Byråd tommelen opad til forslaget til lokalplanen for det nye campusområde. Lokalplanen er nu sendt i offentlig høring. De hvide kitler, der nu huserer på matriklen, rykker til det nye hospitalsbyggeri i Skejby. Og fra 2020 kan universitetet begynde at rykke ind på den nye campus.   

Sigter mod stjernerne

Ikke alene breder AU sig hen over Nørrebrogade. AU sigter også mod stjernerne og fik i marts sit eget rumprogram. Med hjælp fra en lille, hjemmebygget satellit får studerende og forskere nu direkte adgang til at foretage videnskabelige undersøgelser i rummet. Satellitten er blevet samlet af et hold studerende, og det er også studerende, der skal fragte satellitten til Houston, når den skal opsendes til den internationale rumstation ISS næste år.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Kort(sigtet) Lunde

I juni så universitetet igen stjerner efter at være blevet sendt til tælling af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Han meddelte nemlig, at de rådgivnings- og forskningsopgaver, som universitetsforskere udfører for myndighederne, skulle ud i åben konkurrence mellem universiteterne. Dermed droppede ministeren en økonomisk bombe over AU, som hvert år henter op mod 400 millioner kroner ved at udføre den slags opgaver for myndighederne. En uklog beslutning af ministeren, lød det fra rektor Brian Bech Nielsen, som også var skuffet over, at universiteterne ikke var blevet hørt i sagen.

Med regeringens finanslovsudspil stod det samtidig klart, at regeringen forlænger kravet om, at universiteterne skal spare to procent om året, med yderligere et år. Således smelter fedtet af en kornfed sektor.

Global protest mod fake news og alternative fakta

Langt fremme i skoene – og et godt stykke fra realiteterne efter manges mening – var også den amerikanske præsident Donald Trump, der satte sig bag skrivebordet i Det Ovale Værelse i januar. Trump har gjort livet svært for amerikanske klimaforskere og har kaldt forskning i global opvarmning for fup. Og netop manglende politisk respekt omkring forskningsresultater (ikke kun i USA) og en generel tendens til udbredelsen af fake news fik i foråret borgere til at samle sig i en global March for Science. Også i Danmark, hvor der både var marcher i Aarhus og København.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Nye mænd ved roret – og en enkelt kvinde for bordenden

At kalde det en indmarch, vil være en stramning, men på en række fremtrædende AU-poster var der udskiftning i den første halvdel af 2017. I februar satte tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard sig for bordenden i AU’s bestyrelse og afløste Michael Christiansen.

Fakultetet Health fik ny dekan. Lars Bo Nielsen tog en enkeltbillet over Storebælt, han kom fra en stilling som institutleder ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

AU's forening for ph.d.-studerende, AUPA, fik ny formand i form af Søren Kærgaard Slipsager. Også i Studenterrådet var der formandsskifte, hvor Emil Outzen i februar afløste Sune Koch Rønnow. Studenterforeningen Konservative Studenter fik ligeledes ny mand ved roret, nemlig Kim Risbjerg Madsen. Han rendte som noget af det første panden mod en mur, da han ville arrangere et foredrag med professor emeritus Helmuth Nyborg, der i sin forskning har beskæftiget sig med intelligensmæssige forskelle mellem køn og mellem racer. Pludselig var det overordentligt svært at få tildelt et lokale til formålet. Sindelagskontrol? Nej, lød det fra AU’s presse- og kommunikationschef, det skyldtes en kommunikationsfejl.

Et sted stod dog igen-igen uden leder. Nemlig Institut for Økonomi. Professor Carsten Sørensen opsagde i det tidlige forår sin stilling efter bare 13 måneder på posten. Dekan Thomas Pallesen overtog ledelsen af instituttet, indtil Professor Niels Haldrup i august lod sig konstituere. Stillingen er nu slået op.

I administrationen på Aarhus BSS skete det modsatte. Her blev stillinger nedlagt i begyndelsen af året som følge af lukningen af Institut for Erhvervskommunikation. Fire medarbejdere måtte forlade AU.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Når studielivet kradser – og giver skrivekrampe

AU tog temperaturen på de studerendes trivsel med studiemiljøundersøgelsen, som universiteterne skal gennemføre hvert tredje år. Og konklusionen var, at det går ret godt. 87 procent af AU’s studerende føler sig generelt tilpas på deres studie. Men antallet af stressede studerende var igen steget til trods for en målrettet indsats. Hver femte studerende har stærke stresssymptomer til daglig og hver fjerde studerende oplever, at der er hård konkurrence de studerende imellem, især er det tilfældet på Aarhus BSS.

At studiet kan gøre ondt – sådan helt bogstaveligt – kunne et par studerende fra Statskundskab også berette. Nærmere bestemt var det en tre-timers skriftlig eksamen, der var kilde til smerten. For de økonomiske ligninger skulle skrives i hånden på fire lag gennemslagspapir. Pænt gammeldags, mente de studerende. Studieadministrationen måtte give dem ret og var sådan set allerede i gang med at teste digitale eksamener. Og testene faldt heldigt ud, så de studerende kunne vinke endeligt farvel til skrivekrampen. 

Grafik: Astrid Reitzel

AU var til eksamen

AU var også til eksamen i år. Eksaminator var Danmarks Akkrediteringsinstitution, som har til opgave at sikre kvaliteten og relevansen af videregående uddannelser. AU fik karakteren ’betinget positiv’. Ikke helt skidt, men heller ikke helt godt. Reeksamen finder sted i løbet af 2018. Og så må vi håbe, at Danmarks Akkrediteringsinstitution til den tid stiller sig tilfreds.

Fridage i fare

Tilfredse var imidlertid ikke en betegnelse, der var dækkende for medarbejderne i staten, da en faglig voldgiftskendelse i januar slog fast, at Skatteministeriet havde været i sin gode ret til at opsige tre arbejdsgiverbetalte fridage. Men AU’s ansatte kunne tørre sveden af panden, for AU’s universitetsdirektør Arnold Boon sagde i den forbindelse:

”Vi har i ledelsen ingen planer om at inddrage de tre fridage. De indgår i en aftale mellem ledelse og medarbejdere, og det ser vi ingen grund til at ændre på.”

Senere på året åbnede den statslige arbejdsgiver Moderniseringsstyrelsen for at afskaffe statsansattes betalte frokostpause, ligesom innovationsminister Sophie Løhde (V) med tal fra Finansministeriet for nylig påstod, at lønnen i det offentlige siden 2008 er steget mere end i den private sektor. Således er der varmet op til næste års overenskomstforhandlinger.

Varme var der imidlertid ikke meget af denne sommer – mere om det i næste afsnit af årskavalkaden, som udkommer mandag.