Arts bonner ud i APV’en: Mobning, konflikt og ubalance mellem tid og opgaver

Flere medarbejdere på Arts – end nogen andre steder på universitetet – oplever problemer i balancen mellem tid og opgaver, mobning og konflikter. Tillidsrepræsentanter og dekanen peger på forskellige årsager.

”Jeg kunne godt unde vores medarbejdere at kunne læse i avisen, at der er brug for dem på samme måde, som der er brug for ingeniører og andre videnskabsfolk,” siger dekanen på Arts, Johnny Laursen. Han mener, at Arts’ APV-resultater skal ses i lyset af flere politiske beslutninger, der blandt andet har medført, at der er blevet nedlagt uddannelser på fakultetet. Arkivfoto: Lars Kruse

Fakta: APV-resultater

Ser man overordnet på målet for engagement og tilfredshed i den seneste APV-undersøgelse, er de fire fakulteter og enhedsadministrationen på linje. Men ser man på de specifikke spørgsmål om balance i arbejdslivet, tonen, mobning og flere, varierer det meget. 

Ved de ti spørgsmål med størst forskel i besvarelserne på tværs er det Arts, der placerer sig i bunden med det mest problematiske arbejdsmiljø: 

1.    Jeg har normalt en passende balance mellem mit arbejds- og privatliv 

2.    Der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed 

3.    I min enhed har vi et godt samarbejde med andre enheder 

4.    Jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas

5.    Jeg oplever generelt ikke ensomhed i forbindelse med mit arbejde 

6.    Jeg kan udføre mit arbejde i en kvalitet, jeg er tilfreds med 

7.    I min enhed har vi klare mål og følger op på, at vi når dem 

8.    I min enhed er vi gode til at samarbejde om løsningen af opgaverne 

9.    I min enhed hjælper og støtter vi hinanden 

10.  Jeg føler mig som en del af et fællesskab på min arbejdsplads 

I alle spørgsmål er det desuden enhedsadministrationen, der ligger i top – lige på nær i spørgsmål nummer 6 og 7, hvor Health er topscorer.

Størst er forskellen i spørgsmålet: ’Der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed’. 49 procent af medarbejderne på Arts har erklæret sig enten ’uenig’ eller ’helt uenig’ i udsagnet, mens gennemsnittet på hele AU er 28 procent.

Bemærkelsesværdigt er også forskellene i spørgsmålene om mobning og omgangstonen. På Arts har 11 procent oplevet ’grov, stødende eller nedladende tiltale’ inden for de seneste 12 måneder, og 6 procent har oplevet mobning. På Health er det henholdsvis 10 og 5 procent. På Aarhus BSS 9 og 5 procent. I enhedsadministrationen 10 og 5 procent. Og på ST er det 8 og 4 procent.

Kilde: APV-resultaterne.

Overordnet set er der tilfredshed hos AU-medarbejderne på tværs af fakulteter og enhedsadministrationen, når man ser på svarene i den seneste APV. Men når det kommer til blandt andet konflikthåndtering og balancen mellem privat- og arbejdsliv, er der store lokale forskelle. Og her placerer Arts sig i bunden.

Det spørgsmål, hvor der er den største difference mellem fakulteterne og enhedsadministrationen, er: 

’Der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed’. 

Det udsagn har 49 procent af medarbejderne på Arts erklæret sig enten ’uenig’ eller ’helt uenig’ i. Til sammenligning drejer det sig om 28 procent på hele AU.

I samme boldgade er hver tredje ansatte på Arts ’uenig’ eller ’helt uenig’ i, at de normalt har en passende balance mellem deres arbejds- og privatliv. Mens andelen, der mener det samme på hele AU, kun udgør det halve – nemlig hver sjette.

Flere opgaver eller bare mere opmærksomhed på det? 

Der er flere bud på, hvorfor Arts skiller sig ud i spørgsmålene. Marie Vejrup Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant på Institut for Kultur og Samfund, peger på én bestemt årsag:

”Jeg tror, det handler om tidsregistrering. Det har de andre fakulteter ikke på samme måde, og det er for alvor blevet taget i brug siden den seneste APV. Vi registrerer alle vores undervisnings-, vejlednings- og administrationsopgaver i et system, der bestemmer, hvor meget tid vi har til det. Og det har gjort medarbejderne meget mere bevidste om, hvordan arbejdstiden er. Før kunne tiden brugt på arbejde være næsten uendelig og meget individuel. Men nu er det meget synligt, hvor meget tid vi bruger.”

Hun mener dog ikke, at tidsregistreringen nødvendigvis er et onde:

”Det er et redskab, der både giver positive og negative erkendelser. Det positive er, at nu er det afdelingslederens ansvar at sørge for, at folk ikke går for meget i minus eller plus, og der er en forventning om, at arbejdspladsen hjælper med at få styr på det. Men vi kan også se, at der er utilfredshed, fordi nogle mener, at tidsnormeringen ikke svarer til den tid, de bruger på opgaven. Og diskussionerne går så på, hvornår det er medarbejderne, der skal indordne sig, og hvornår det er normerne, der skal give sig.”  

Har I efter din opfattelse også fået mere travlt?

”Det ved jeg ikke. Det vigtige er at få set på, hvad der ligger bag, at folk føler, at de har for travlt. Følelsen behøver jo ikke hænge sammen med, at man har mange opgaver,” mener Marie Vejrup Nielsen.

TR: Nu slår besparelserne igennem

Ida Juul, der er fællestillidsrepræsentant på DPU, peger ligeledes på tidsregistreringen som en af årsagerne – men knytter det sammen med flere besparelser på Arts:

”Det er helt oplagt, at man kan se både dimensioneringen og de årlige toprocentsbesparelser. Førhen var nogle opgaver normeret lige i underkanten af, hvor lang tid de tog at lave, andre lidt over, og i sidste ende gik det mere eller mindre op. Men det er mere stramt nu. Det betyder, at man i realiteten kommer til at bruge forskningstid til for eksempel at bedømme eksamensopgaver.”

Hun henviser også til de øgede publiceringskrav på DPU, der betyder, at forskerne skal udgive to peer-reviewed artikler om året, hvor det for år tilbage blot var én artikel.

Tina Thode Hougaard, der for nylig er tiltrådt som fællestillidsrepræsentant på Institut for Kommunikation og Kultur, ser ikke nødvendigvis tidsregistreringen som årsagen til medarbejderes oplevelse af tidsnød. Hun peger i stedet på en ny arbejdskultur:

”Meget tyder på, at der er kommet en øget bevidsthed om, hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri. Hvor opgaverne før var mere spredt ud, og man læste mails efter almindelig arbejdstid, så er det sandsynligvis mere opdelt nu. Det kan betyde, at når man er på arbejde, føler man, at der er mere, der skal gøres og at man har kortere tid til det. Derudover underviser vi meget på Arts, og det har en svag arbejdsbeskrivelse. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvornår det er godt nok.”

Tina Thode Hougaard. Arkivfoto: AU Foto

Dekan: Ikke som på de våde fakulteter

Dekanen på Arts, Johnny Laursen, glæder sig over fakultetets overordnerede resultater i APV’en:

”Arts viser igen fremgang i forhold til 2016 og ligger overordnet nu på niveau med Aarhus Universitets samlede resultat. Men der er samtidig på en række specifikke områder, som vil kræve særlig opmærksomhed,” siger han.

Når det kommer til årsagen til medarbejdernes oplevelse af ubalance, henviser han til besparelser på humaniora:

”Fakultetets fagligheder er blandt dem, der er dårligst finansieret i hele universitetssektoren. Vi har været underkastet uddannelsesbesparelser, og når vi er et fakultet, hvor uddannelse udgør en stor indtægt, så mærkes det tydeligt. Det betyder simpelthen, at vi har færre VIP’er til at undervise, end man for eksempel har på et vådt fakultet,” siger Johnny Laursen.

Johnny Laursen. Arkivfoto: Lars Kruse

Konflikt håndteres dårligere på Arts

I spørgsmålet om konflikthåndteringen er det også Arts, der scorer lavest, og hver femte af medarbejderne har enten erklæret sig ’uenig’ eller ’helt uenig’ i, at konflikt og uenighed i enhederne håndteres på en god måde.

Dekanen opridser, at den typiske konflikt handler om, hvor der oprettes stillinger. Og han ønsker ikke ’at gisne om’, hvorvidt der er flere konflikter i dag, eller hvorfor medarbejderne mener, at de håndteres dårligere end tidligere ’af respekt for den decentrale dialog’.

Men det tør tillidsrepræsentanten på DPU, Ida Juul, godt. Hun peger på besparelser og et presset miljø som årsag til medarbejdernes oplevelse af dårlig konflikthåndtering:

”Når der skal spares, er der mindre tid, og tolerancen bliver også mindre,” siger hun.

Tillidsrepræsentanten på Institut for Kultur og Samfund er enig:

”Det er nemt nok at være venner i opgangstid. Og det er også o.k. at have et højt konfliktniveau i form af faglige uenigheder. Men her er der helt sikkert nogle faglige konflikter, der får lov til at blive personlige, og de kan udarte sig rigtig hurtigt. Det bliver umuligt at skille det faglige fra det personlige – det ved jeg som tillidsrepræsentant. Og jeg håber, vi kan gøre noget, så det ikke skal blive ved med at være brandslukning,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Ida Juul. Arkivfoto.

Mere mobning og en hårdere omgangstone 

Også i spørgsmålene om grov, stødende eller nedladende tiltale samt mobning placerer Arts sig i den kedelige ende af statistikken. 

For tillidsrepræsentant Marie Vejrup Nielsen fra Institut for Kultur og Samfund er det de mest opsigtsvækkende tal:

”Det er altid de resultater i APV’en, vi bladrer om til først. Måske fordi man drømmer om en verden, hvor det her ikke sker. Alt over nul procent, der oplever det, er for meget. Og der skal skrides ind med det størst mulige beredskab. Men helt ærligt, så er jeg ikke overrasket. Jeg ved ikke præcist, hvad der ligger bag tallene, men vi skal have en runde mere, hvor vi taler om omgangstonen og fortsat kommunikere, at der er nultolerance: Én person er én for meget.”

Fra Marie Vejrup Nielsen lyder en klar opfordring:

”Hvis du oplever det, så gå til din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Og hvis du ikke har tillid til nogen på arbejdspladsen, så gå til din fagforening eller kontakt den anonyme psykologirådgivning," siger hun og fortsætter:

Ingen skal gå hjem fra arbejde efter at have oplevet det her og føle sig alene i det. Det er det vigtigste for mig.”

Men hun ønsker ikke at pege på nogen mulige årsager til den høje andel.

Ser du en sammenhæng mellem spørgsmålene om balance og spørgsmålene om omgangstone og mobning?

”Om folk skulle begynde at mobbe, fordi de har travlt? Nej, det tror jeg ikke,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Marie Vejrup Nielsen. Arkivfoto: AU Foto

Dekan: Humaniora mangler anerkendelse 

Arts’ resultater om mobning og en hård omgangstone overrasker heller ikke dekan Johnny Laursen: 

”Vi er et fakultet, der har oplevet temmelig store udfordringer de seneste tre-fire år, og det har påvirket medarbejderne. Der er blevet taget beslutninger om dimensionering af uddannelser, blevet strammet på reglerne for studieaktivitet og lavet sammenlægninger af uddannelser, så APV-resultaterne er ikke noget, der er kommet bag på os. Til gengæld har vi økonomien under kontrol,” siger han.

Vil I kunne trække på erfaringer fra de andre fakulteter eller enhedsadministrationen for at forbedre Arts’ resultater i APV’en?

”Nej, for fakultetets vilkår er unikke i forhold til det øvrige AU. Men jeg kunne godt unde vores medarbejdere at kunne læse i avisen, at der er brug for dem på samme måde, som der er brug for ingeniører og andre videnskabsfolk. Humaniora har været udskældt i lang tid og særligt i tiden omkring dimensioneringen, hvor flere kritiserede, at der blev optaget for mange humanister. Generelt har der været en hård retorik om humaniora,” mener dekanen.

Fakta: APV-resultater

Ser man overordnet på målet for engagement og tilfredshed i den seneste APV-undersøgelse, er de fire fakulteter og enhedsadministrationen på linje. Men ser man på de specifikke spørgsmål om balance i arbejdslivet, tonen, mobning og flere, varierer det meget. 

Ved de ti spørgsmål med størst forskel i besvarelserne på tværs er det Arts, der placerer sig i bunden med det mest problematiske arbejdsmiljø: 

1.    Jeg har normalt en passende balance mellem mit arbejds- og privatliv 

2.    Der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed 

3.    I min enhed har vi et godt samarbejde med andre enheder 

4.    Jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas

5.    Jeg oplever generelt ikke ensomhed i forbindelse med mit arbejde 

6.    Jeg kan udføre mit arbejde i en kvalitet, jeg er tilfreds med 

7.    I min enhed har vi klare mål og følger op på, at vi når dem 

8.    I min enhed er vi gode til at samarbejde om løsningen af opgaverne 

9.    I min enhed hjælper og støtter vi hinanden 

10.  Jeg føler mig som en del af et fællesskab på min arbejdsplads 

I alle spørgsmål er det desuden enhedsadministrationen, der ligger i top – lige på nær i spørgsmål nummer 6 og 7, hvor Health er topscorer.

Størst er forskellen i spørgsmålet: ’Der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed’. 49 procent af medarbejderne på Arts har erklæret sig enten ’uenig’ eller ’helt uenig’ i udsagnet, mens gennemsnittet på hele AU er 28 procent.

Bemærkelsesværdigt er også forskellene i spørgsmålene om mobning og omgangstonen. På Arts har 11 procent oplevet ’grov, stødende eller nedladende tiltale’ inden for de seneste 12 måneder, og 6 procent har oplevet mobning. På Health er det henholdsvis 10 og 5 procent. På Aarhus BSS 9 og 5 procent. I enhedsadministrationen 10 og 5 procent. Og på ST er det 8 og 4 procent.

Kilde: APV-resultaterne.