AU-forskere er foreløbigt forbeholdne over for nye toner fra Miljø- og Fødevareministeriet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Miljø- og Fødevareministeriet lover nu blandt andet at revidere omstridte tavshedsklausuler i kontrakter om myndighedsbetjening indgået mellem ministerier og universiteter. Forskernes umiddelbare reaktion er, at ministeriet glider af på det egentlige problem, som ikke handler om, hvorvidt resultater eller beregninger kan offentliggøres. Men derimod om, hvornår de kan offentliggøres.

06.09.2016 | Lotte Bilberg

Modelfoto: Colourbox.com

Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi i Foulum kom i vælten, da han tilkendegav, at embedsmænd på baggrund af forskeres beregninger tegnede et skønmaleri af konsekvenserne af landbrugspakken. Foto: Lars Kruse.

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, har været en markant stemme i den offentlige debat om de pålæg om tavshed, som forskere i kontrakter er blevet pålagt af ministerierne. DM er den fagforening, der organiserer flertallet af universitetsforskere. Foto: Hans Søndergaard.

Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen vil gerne høre nærmere om Miljø- og Fødevareministeriets retslige overvejelser efter ministeriets revision af sine standardkontrakter, som blandt andet pålægger forskere tavshedspligt omkring deres egen forskning.

"Vi reviderer nu kontrakterne, så det står helt klart, at alle bestemmelser er i fuld overensstemmelse med de gældende love og retningslinjer," siger Lars Møller Christiansen, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, i en pressemeddelelse, som i eftermiddag er sendt fra ministeriet.

Ministeriet har i et stykke tid været i gang med at revidere de kontrakter, der lig­ger til grund for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Målet med revisionen af kontrakterne er blandt andet at præcisere kontrakternes hidtidige bestemmelser om blandt andet offentliggørelse af forskernes forskningsresultater og om forskernes ret til at ytre sig frit i den offentlige debat på baggrund af deres forskning. 

Kontorchef Lars Møller Christiansen ønsker ikke at uddybe, om formuleringen "gældende love og retningslinjer" skal forstås sådan, at forskerne fremover frit kan publicere deres forskningsresultater, og at de dermed ikke, som det er tilfældet i de nugældende standardkontrakter, kan risikere at skulle overholde en klausul om tavshed i en kortere eller længere periode bestemt af ministeriet.

Men kan du for eksempel sige noget om, hvorvidt forskere ikke fremover risikerer at komme til at stå i en situation, hvor de er pålagt tavshed om resultatet af deres beregninger, som det var tilfældet under de politiske forhandlinger om landbrugspakken?

"Jeg vil helst ikke ind i baseline-forløbet, for jeg kender det ikke," siger Lars Møller Christiansen.

Kan du så sige noget om, hvorvidt det fremover mere bliver undtagelsen end reglen, at forskere pålægges tavshed i relation til den forskning, som de leverer til jer?

"Jeg kan sige, at vi tilstræber en aftale, hvor ting publiceres, når de er færdige," siger han.

Tager ikke hånd om reelle problem

Professor i agroøkologi, Jørgen E. Olesen, fra Institut for Agroøkologi i Foulum var en af de fremtrædende forskere, der leverede beregninger til en rapport om effekterne af landbrugspakken, som var bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet. Og som efterfølgende var stærkt kritiske over for den måde, som regeringen brugte beregningerne på under de politiske forhandlinger. 

Da Jørgen E. Olesen til sidst tog bladet fra munden, gav han i offentligheden tydeligt udtryk for, at regeringen med afsæt i forskernes beregninger malede et skønmaleri af konsekvenserne af de politiske tiltag i landbrugspakken.

Om de nye meldinger fra Miljø- og Fødevareministeriet siger professor Jørgen E. Olesen:

"Ministeriet tager med disse tiltag ikke hånd om det primære problem, som ikke handler om, hvad vi kan publicere, men derimod om, hvornår vi kan gøre det. Hvilket vi også oplevede under hele forløbet med landbrugspakken, fordi der var indsat en klausul i kontrakten med Miljø- og Fødevareministeriet om, hvornår vi kunne gå ud med vores beregninger."

Professoren understreger, at han har forståelse for, at man i et ministerium kan have brug for en kort periode, hvor man holder forskningsresultater tæt ind til kroppen, indtil man lige har fundet sine egne ben i en sag forud for efterfølgende politiske forhandlinger.

"Men så snart man begynder de politiske forhandlinger, bør offentligheden have adgang til de rapporter, som ligger til grund for forhandlingerne," fortsætter Jørgen E. Olesen.

Problemet er timingen

Også professor i vandmiljø, Stiig Markager, fra Institut for Bioscience i Aarhus mangler en præcisering af tidsperspektivet i udmeldingen fra ministeriet.

"Jeg ser ikke noget nyt i det, ministeriet skriver om, at vi kan publicere vores forskning, da det jo altid har været gældende. Derimod er problemet timingen; at vi skal kunne offentliggøre vores resultater - og at vi skal kunne tale om dem - på det tidspunkt, hvor det er relevant."

Han fortsætter:

"Vi har tidligere haft den praksis, at vi orienterede ministeriet, inden vi gik i pressen. Og hvis vi var blevet kontaktet af journalister, orienterede vi efterfølgende ministeriet om, hvad vi havde sagt under et interview. Hvilket jeg finder er helt fair, når vi samarbejder om et projekt med ministeriet, og når det betaler os. Der, hvor det bliver problematisk, er, når ministeriet vil sætte en karensperiode for, hvornår vi som forskere kan gå ud med vores resultater, som det var tilfældet i forløbet om landbrugspakken. Og her var det særlig problematisk, fordi rapporterne indgik i politiske forhandlinger, uden at mine kolleger kunne kommentere på de meldinger, der kom fra politikerne."

Pres giver pote

Sammen med professor emeritus Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet har formand for Dansk Magisterforening (DM), Camilla Gregersen, været en af de mest markante stemmer i den offentlige debat om forskeres ytrings- og forskningsfrihed.

Camilla Gregersen og Heine Andersen har i dag, tirsdag 6. september, været til møde med embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet som led i den igangværende revision af de nuværende aftaler og kontrakter om myndighedsbetjening mellem universiteter og ministerier.

"Jeg er glad for, at det pres, vi har lagt på ministeriet, har givet pote, for jeg ser de nuværende kontrakter, som et stort problem for ytrings- og forskningsfriheden, men også som et problem i et demokrati," siger Camilla Gregersen.

Om det konkrete indhold af diskussionen i ministeriet, fortæller hun:

"Jeg er af den oplevelse af mødet, at embedsmændene interesseret lytter til, hvad vi har at sige til dem. Og at det er en fælles interesse, at ministeriet overholder gældende lovgivning på området, hvilket vil sige Universitetsloven og Forvaltningsloven."

Hvad har I talt om i forbindelse med, hvornår forskere kan publicere deres forskning?

"Min holdning er, at forskernes resultater skal kunne publiceres så tidligt som muligt, og ministeriet kommer nu til at skrive, at leverancer som udgangspunkt kan publiceres, når projektet er afsluttet. Jeg kan ikke være mere præcis lige nu, da vi stadig er i gang med arbejdet med formuleringerne. Men jeg vil gøre mit yderste for, at forskere kan publicere så tidligt som muligt, og at der kun i helt særlige tilfælde kan være en undtagelse. Jeg ser i den forbindelse gerne, at undtagelserne begrænser sig til bestemmelserne i Forvaltningsloven, så det ikke bliver en ladeport."

Parallelt med repræsentanter fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet deltager Camilla Gregersen i endnu et møde i ministeriet i slutningen af september, hvor de endelige formuleringer omkring rammeaftaler og standardkontrakter er på dagsordenen.

Ombudsmanden ind i sagen

Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har af egen drift valgt at gå ind i sagen om tavshedsklausuler i kontrakter om myndighedsbetjening med ministerierne. Ombudsmanden sendte 15. juli et brev til blandt andre Miljø- og Fødevareministeriet, hvor han skriver, at han kan forstå, at ministeriet er ved at gennemgå standardvilkårene specielt omkring den (ubetingede) tavshedspligt, som forskere kan blive pålagt, når der bliver indgået aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Videre skriver Jørgen Steen Sørensen:

"Med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, beder jeg om, at ministeriet orienterer mig om resultatet af sin revision af dette standardvilkår, herunder vedlægger en kopi af den reviderede standardkontrakt. Jeg beder også om, at ministeriet orienterer mig om sine retlige overvejelser i forbindelse med revisionen."

Omnibus har forsøgt at få en kommentar fra rektor Brian Bech Nielsen, dekan Niels Chr. Nielsen og prodekan for forskning Kurt Nielsen fra Science and Technology, men de har alle været optaget af møder hele dagen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker ikke at kommentere på sagen, før revisionsarbejdet er færdigt, hvilket ministeriet forventer er tilfældet i slutningen af denne måned. Kontrakterne vil blive taget i brug umiddelbart derefter.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.11.2017