Irene Pollach, lektor på Institut for Virksomhedsledelse

Hvad skal forskningsmidlerne bruges til?

"Mit projekt handler om finansnyheder, som har stor betydning for finansmarkedet. Mediebranchen har været hårdt presset gennem årene med faldende indtægter og stigende konkurrence om at være først med nyhederne. Det har betydning for nyhedernes kvalitet. Jeg vil undersøge, hvordan nyhedsbureauer, aviser, og finansanalytikere producerer finansnyheder ud fra pressemeddelelser fra virksomheder.  Projektet vil vise, hvor meget virksomheder påvirker finansnyheder med deres forklaring af finansresultater, og hvor meget de andre aktører inden for finansnyheder bruger deres magt til at justere indholdet af finansnyheder. Konkret skal midlerne bruges til et ph.d.-stipendium, en studentermedhjælper til dataindsamling, konferencerejser og et udlandsophold i Storbritannien for den ph.d.-studerende og mig selv."

Hvad betyder det for dig og din forskning at have fået forskningsmidlerne? 

"Men den finansiering jeg har fået, kan jeg belyse en meget større problemstilling, end jeg ellers ville. I min hverdag som forsker ville jeg aldrig have haft tid til at indsamle og analysere så stor en mængde data, som vi gør i det her projekt. Uden ekstern finansiering bliver man nødt til at tænke i mindre baner i sin forskning."

Hvad forventer du, at der kommer ud af projektet?

"Jeg forventer, at vi skriver en række artikler om, hvordan finansnyheder bliver lavet, og hvem der tager magten over indholdet. Resultaterne vil fremme vores forståelse af, hvorvidt medierne påtager sig deres traditionelle rolle i samfundet som "vagthund". Da ph.d.-stipendiet udgør den største del af projektet, er den ph.d.-studerendes forskeruddannelse også et udbytte af projektet."

Hvor lang en periode strækker forskningsprojektet sig over?

"Tre år."

Midler fra Det Frie Forskningsråd: 2.515.026 kroner.

Anders Nykjær, Professor i medicinsk biokemi, Institut for Biomedicin

Hvad skal forskningsmidlerne bruges til?

”Det har vist sig gennem større genetiske studier, som andre forskere har lavet, at der kan være en sammenhæng mellem Alzheimers sygdom og type 2 diabetes – hvis man har den ene sygdom, er der større risiko for at få den anden. Forskningen peger på, at fejl i genet SorCS1 er involveret. Hvordan genet fungerer, ved man ikke endnu. Det er det, vi skal undersøge, blandt andet gennem studier af celler og forsøg med mus."

Hvad forventer du, at der kommer ud af projektet?

"Vi håber, at forskningen på sigt kan hjælpe med at udvikle medicin til behandling af diabetes og eventuelt forbedre sygdomsforløbet for patienter med Alzheimers sygdom.”

Hvad betyder det for dig og din forskning at have fået forskningsmidlerne?

”Det betyder, at jeg kan komme videre med et projekt af stor samfundsmæssig relevans, og som jeg finder meget interessant. Når man får en bevilling af den størrelse, forventer man også, at forskningen sker i samarbejde med en kollega. Derfor betyder bevillingen, at jeg har fået mulighed for at etablere et tæt samarbejde med professor Marco Capogna, der sidste år blev rekrutteret fra Oxford University.”

Hvor lang en periode strækker forskningsprojektet sig over?

”Tre år”

Midler fra Det Frie Forskningsråd: 5.140.560 kroner.

Lidt færre penge end sidste år

Selvom AU’s forskere tegner sig for 138 mio. kroner af de 633 mio., som Det Frie Forskningsråd har uddelt i alt, er den århusianske andel af pengeposen en smule mindre end sidste år. Her gik hele 148 mio. kroner af de dengang 565 mio. uddelte kr. til forskere fra AU.

På AU er fire af bevillingerne gået til forskere på Arts og tre til forskere på BSS. De resterende 34 bevillinger er fordelt mellem S/T og Health. Kilde: Det Frie Forskningsråd.

Det fulde overblik over, hvem der har modtaget støtte, kan du finde her:

• Teknologi og Produktion
• Sundhed og Sygdom
• Samfund og Erhverv
• Natur og Univers
• Kultur og Kommunikation