Hvordan vinder Aarhus Universitet det tabte tilbage i en situation, hvor Aalborg Universitet (AAU) vinder terræn i det midtjyske, mens AU taber terræn i det nordjyske?

Og hvordan sikrer AU sig på længere sigt en fortsat stærk position på et marked, som er præget af stadig hårdere konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne på grund af faldende fødselstal?

Spørgsmål, som universitetsledelsen har skullet finde svar på i arbejdet med at lægge den rigtige rekrutteringsstrategi på både kort og lang sigt.

AAU en udfordring

Prorektor for uddannelse, Berit Eika, har ansvaret for, at rekrutteringsstrategien bliver rullet ud over rampen på uddannelsesområdet. Om konkurrencen med AAU siger hun:

»Vi ser, at Aalborg Universitet har optaget flere fra vores region, mens vi havde færre ansøgere fra Region Nord. Og selvom vi har en stærk position og får masser af ansøgninger, vil den tendens være en udfordring fremadrettet på grund af de faldende fødselstal i alle regioner bortset fra hovedstaden.«

Cirka 20 procent færre over 20 år

Faldende fødselstal i de tre jyske regioner er bekymrende for et universitet, hvis studerende hovedsageligt rekrutteres fra Jylland.

»Hvis vi ser tyve år frem, taler vi om et fald på ca. en femtedel, og det betyder, at vi står i en skærpet konkurrencesituation.«

På kort og lang sigt

Universitetet har på kort sigt valgt at tage udfordringen op med en række rekrutteringskampagner.

»Vi vil have de dygtigste på perronen,« lod AU for eksempel forstå i en kampagne, som kørte op til kvote 1-ansøgningsfristen 5. juli, og som havde til formål at sikre AU synlighed i 34 større byer i Jylland og på Fyn.

De dygtigste

AU’s strategi er på længere sigt at blive mere elitært, da AU gerne vil være det foretrukne universitet blandt de dygtigste i sit rekrutteringsområde.

De dygtigste er i denne sammenhæng potentielle studerende med et højt gennemsnit og stærk motivation for en uddannelse. Og dem vil universitetet svært gerne have ind i folden, fordi de har størst sandsynlighed for at gennemføre deres studium.

»Vi ved, at det adgangsgivende karaktergennemsnit og førsteprioritetsansøgninger er de bedste prædikative indikatorer i forhold til gennemførelse,« siger Berit Eika.

AU har fat i den gruppe, men at få yderligere tag i den kræver, at flere potentielle studerende opfatter det som en blåstempling at have en kandidatgrad fra AU, når det kommer til at sikre sig ønskejobbet. Det viser undersøgelser, som AU har fået foretaget i forbindelse med tiltagene på rekrutteringsområdet.

Faglighed, fælleskab og fremtid

Tiltag, som er sat i værk under den overordnede overskrift »Faglighed, fællesskab og fremtid.«

»Fagligheden er vi kendt for, og vi er også kendt for fællesskab. Men vi skal arbejde mere på, at potentielle studerende får den opfattelse, at en uddannelse fra AU er ensbetydende med en god karriere fremadrettet, « siger Berit Eika.

Derfor er de forskellige kampagner, som for eksempel den i foråret i de 34 større byer, også rettet mod erhvervsledere, da det er dem, der skal aftage kandidaterne.

Teori og praksis

»Vi arbejder desuden meget på at gøre vores kandidater erhvervsrettede blandt andet i vores udmelding omkring specialer, hvor vi har været ude at sige, at studerende skal have længere tid til at skrive speciale,« siger Berit Eika og fortsætter:

»Desuden arbejder vi på, at de studerende ikke kun kommer i praktik på offentlige arbejdspladser, men at de i stigende grad kommer i praktik i private virksomheder, hvor de kan få mulighed for at kombinere teori og praksis.«

7.228 bachelorer er begyndt på AU i 2015

7.228 er antallet af bachelorer, som er begyndt at studere på AU i 2015. Det viser den foreløbige opgørelse, som er udarbejdet af AU Uddannelse – Analyse og Indberetning.

AU har i år samlet fået 25.090 ansøgninger. Antallet af studerende, der havde AU som deres første prioritet var 9.557 i år, hvilket er en stigning på 7 procent i forhold til sidste år, hvor AU modtog 8.930 førsteprioritetsøgninger.