AU-studerende gik i flæsket på Ulla Tørnæs

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





De tomme stole var i overtal, da uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) mandag formiddag lagde vejen forbi Stakladen på Aarhus Universitet for at debattere regeringens SU-udspil med nogle af dem, udspillet får konsekvenser for: AU’s studerende. De studerende, der var mødt op, var til gengæld ivrige efter at få svar.

05.09.2016 | Marie Groth Andersen

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs var i ilden lige fra første færd, da hun mandag formiddag besøgte AU. Alleførste spørger, studerende Esben Andersen nægtede at sætte sig, før han havde fået svar på sit spørgsmål. Alle fotos: Maria Randima

”Jeg tror, det sikkert at sige, at ikke alle her er enige med dig. Og de studerende skal nok gå til vaflerne, så jeg vil derfor gerne citere et godt engelsk ordsprog: Let’s agree to disagree, and let’s not be disagreeable.”  

Sådan lød opfordringen til de fremmødte fra rektor Brian Bech Nielsen, inden han gav mikrofonen videre til uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), der mandag formiddag besøgte AU for at debattere regeringens SU-udspil med de studerende.

Svar, eller jeg bliver stående

Det første spørgsmål fra salen vidnede da også om, at regeringens forslag om at omlægge en del af SU’en til et lån, er noget, der får studerende op i det røde felt. Esben Andersen nægtede i hvert fald at sætte sig, før han havde fået svar på, om det er fair, at studerende skal bruge hele SU’en, hvis ikke mere, alene på udgifter til bolig.

LÆS OGSÅ: Voxpop: Hvad mener du om regeringens forslag til en SU-reform?

Ulla Tørnæs indledte med at slå fast, at regeringens SU-udspil er ’fornuftigt’ og gør det danske SU-system ’mere robust’ over for udenlandske studerende, der har ret til at få SU, mens de læser i Danmark. Men som efterfølgende vælger at bruge deres viden i hjemlandet, frem for at arbejde og betale skat i Danmark.

Men da den studerende protesterede over manglende svar på sit spørgsmål, replicerede ministeren:

”Du har mulighed for at have det samme forbrug som i dag enten ved at låne eller ved at arbejde. Der er ikke udsigt til en forringelse af dit rådighedsbeløb.”

Har ikke tid til at arbejde mere

Endnu en engageret studerende greb mikrofonen. Kasper Langgaard læser medicinalkemi på AU og er aktiv i Studenterrådet. Han havde brugt weekenden på at pløje regeringens udspil igennem og havde flere anker, som han præsenterede for Ulla Tørnæs og den øvrige sal i form af et hand-out. Blandt andet problematiserede han, at han ikke har mulighed for at arbejde mere, end han gør i dag, hvis han også skal passe sit studie som fuldtidsstuderende.

”I Norge flytter studerende hjem til deres forældre i sommerferien, fordi de ikke har råd til husleje,” sagde han blandt andet.

”Man skal ikke arbejde mere, men man kan arbejde mere. Måske er der mulighed for at få et fuldtidsarbejde i sommerferien? Måske er det muligt at arbejde 1-2 timer mere om ugen? Det er vigtigt, at rammerne er til stede for det,” lød ministerens svar.

Sønderjysk snusfornuft

Økonomistuderende Emil Outzen, som også er medlem af Studenterrådet, refererede til sin sønderjyske opdragelse i sit spørgsmål til ministeren:

”Jeg er opdraget til, at man kun låner penge til to ting: hus eller bil. Jeg har en låneaversion, jeg vil hellere arbejde end at låne penge. Men fremdriftsreformens krav om at vi skal studere 43 timer om ugen som fultidsstuderende og SU-reformen modarbejder hinanden.”

Til det sagde ministeren:

”Hvis du som økonom ser på, om det er rentabelt at låne til en bil sammenlignet med en uddannelse, vil du nå frem til, at det er mere favorabelt at investere i en uddannelse end i en bil. At tage en uddannelse er en investering i din fremtid, som gavner både samfundet og dig som enkeltperson. Det, der er nyt med den nye model, er, at det nu er tydeligt, hvad du selv skal investere.”

Hvad med studerende på barsel?

En kvindelig studerende savnede svar på, hvad reformen af SU’en får for studerende, der venter barn eller allerede har børn.

”Hvis jeg både skal studere og arbejde, ender jeg let med en arbejdsuge på 70 timer. Men det svarer på ingen måde til åbningstiden i daginstitutioner. Det er diskriminerende, at jeg ikke har samme mulighed for at arbejde som andre studerende. Så derfor vil jeg gerne vide: Er man dækket af SU under barsel, eller er den også lånefinansieret?”

Ulla Tørnæs erkendte, at den del ikke er blevet uddybet særlig grundigt indtil nu.

”Du har mulighed for at låne eller arbejde. Desuden får man et ekstra fødselsklip – det lyder væmmeligt kan jeg godt høre, men i denne sammenhæng er det positivt. Både mor og far får ekstra SU-klip,” forklarede undervisnings- og forskningsministeren.

”Men kan du følge, at det er diskriminerende, at jeg skal låne penge for at få tid med mit barn, i forhold til folk, der er i arbejde og kan få barselsdagpenge under barslen?” ville den kvindelige studerende vide.

”Ja, det er træls. Men det er en investering i din uddannelse, at du bruger tid og ressourcer på den. Og du forbedrer forhåbentlig dine fremtidige indtægtsmuligheder ved at tage en uddannelse,” sagde Ulla Tørnæs.

"I piller ved én af grundpillerne i velfærdssamfundet"

Sana Mahin Doost, der læser statskundskab og er næstformand i Studenterrådet, anklagede regeringen for at underminere en af grundpillerne i velfærdssamfundet med sit forslag:

”Det, I har gang i, er at afvikle den fri og lige adgang til uddannelse,” lød det blandt andet fra næstformanden, der høstede mange klapsalver for det input i debatten.

Ulla Tørnæs svarede:

”Fri og lige adgang er et grundlæggende element i vores velfærdssamfund. Fri adgang betyder, at uddannelse er gratis for alle. Det fastholder vi. Alle har mulighed for at få en uddannelse. I lige adgang ligger for eksempel, at alle er stillet lige i adgangen til universiteterne. Vi har fuldstændig lige adgang uanset baggrund.”  

Den kommentar fik senere en anden studerende på banen.

”Vi får ikke lige vilkår ved at behandle folk ens. Og jeg tror ikke på, at det ikke går ud over den sociale mobilitet i samfundet, at man gør en del af SU’en lånefinansieret,” sagde hun.

”Men politiske beslutninger læner sig op ad fakta. Du kan godt føle, at der er en sammenhæng, men ser man på data, forskning og opgørelser, er der ikke evidens for det,” lød det efterfølgende fra Ulla Tørnæs.

Hvad med dem, der bliver syge eller ikke har udsigt til god løn?

Den sociale skævhed i regeringens forslag var et emne for mange af de studerende, der havde valgt at bruge en time i selskab med Ulla Tørnæs.

”Hvad med studerende, der bliver syge fysisk eller psykisk under uddannelsen og derfor ikke står med gode jobmuligheder efter endt uddannelse, men med en studiegæld? Og hvad med studerende, der ikke har udsigt til god løn efter uddannelsen, for eksempel lærere eller sygeplejersker?” lød det fra en af de fremmødte.

”Alt andet lige er det en bedre investering at uddanne sig til lærer eller sygeplejerske end ikke at uddanne sig. Og i forhold til studerende, der bliver syge, sker der ingen ændringer i forhold til i dag,” svarede Ulla Tørnæs.

 

 

                                                            

 

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017