Arabar, som startede op sidste år, efter arabisk- og islamstudier flyttede til Jens Chr. Skous Vej 7, blev hurtigt kendt for sine velduftende toast, fortæller barformand Jens Hansen. Han smiler opgivende. For med udsigten til hygiejne- og fødevarekontroller er toastmaskinen nu blevet fjernet fra sin plads bag spånpladebaren i lokale 116, bygning 1467. Men hvad værre er, Arabar må heller ikke længere sælge øl. I hvert fald ikke, før de har fået skaffet en alkoholbevilling.

Alle skal have papirerne i orden

Tidligere var det ikke et problem, men i foråret krævede politiet, at hver enkelt bar på AU skal have papirerne i orden, hvis de vil sælge fredagsøl og natmad til deres medstuderende. Derfor har Jens Hansen sammen med barformændene fra henholdsvis Penta Rei (filosofi og idéhistorie) og Den Stive Buddha (Asienstudier) været på overarbejde hen over sommerferien i et forsøg på at forstå restaurationsloven.

»Du aner ikke, hvor mange timer vi har brugt på det her. Pludselig skal vi registreres som forening med vedtægter og cvr-nummer og gøre rede for egenkapital og aktiver. Altså, vi har noget pant for nogle ølkasser og et gammelt køleskab,« siger han.

Være mindst 25 år

Ifølge politiets krav til alkoholbevilling skal baren have næringsbrev, og bevillingsindehaveren skal være mindst 25 år og medlem af barens bestyrelse. For flere af de mindre barer på AU, som Omnibus har været i kontakt med, er det en udfordring.

Arabar, Penta Rei og Den Stive Buddha deler nu ét næringsbrev ved at lade næringsbrevholderen sidde i alle tre bestyrelser. Men de venter stadig på svar fra politiet om, hvorvidt de kan få dispensation fra 25-års-kravet til bevillingshaveren.

Savner opbakning fra ledelsen

Én ting er alkohollovgivningen, som Jens har fuld forståelse for skal overholdes. Noget andet er samarbejdet med ledelsen på Arts. Her kunne Jens Hansen og hans kolleger godt ønske sig lidt mere imødekommenhed overfor de frivillige foreninger. Det gælder også dem, der skal administrere reglerne.

»Det er som om, alle er efter os nu. Det er umuligt at vide, hvor man skal henvende sig. Politiet siger ét og AU Stab og Strategi noget andet,« sukker han.

Et konkret eksempel på, at festforeningerne føler sig modarbejdet, er Arts-ledelsens krav om, at barerne selv skal betale for de såkaldte vægtere, som går rundt på campus og holder opsyn efter kl. 20. Barerne skal betale til vægterordningen efter, hvor lang tid de holder åbent og antallet af studerende på faget. Det kan blive et stort problem for nogle barer, siger Jens Hansen, men det er i lige så høj grad signalværdien, som gør ham vred.

Noget, der ligner et studiemiljø

»Vi holder jo ikke barer for vores egen skyld, men for at folk kan få nogle gode sociale oplevelser. Når vi genererer et overskud, donerer vi pengene til faglige arrangementer på studiet. Det mindste, Arts kunne gøre, var da at hjælpe med vægterne. Så får de til gengæld en lang række studier med noget, der faktisk ligner et studiemiljø.«

Ledelsen allerede givet en håndsrækning

Ifølge administrationschef på Arts Ole Jensen har fakultetsledelsen allerede givet en håndsrækning, idet den betaler for vægterne´fra kl. 16 til 20.

»Vi mener, vi har lagt et rimeligt niveau, som fredagsbarerne bør kunne finansiere. Det bliver nogle gange fremstillet, som om vi er ude på at spænde ben for barerne. Det er vi på ingen måde interesserede i,« siger han og minder om, at universitetet jo også stiller lokaler til rådighed.

Fakta

Den faglige trivsel er på spil:

Fredagsbarerne på de små studier er vigtige for den faglige trivsel, siger ph.d.-studerende på Center for Undervisning og Læring Anna Bager-Elsborg, som har været med til de sidste tre undersøgelser af studiemiljøet på AU, senest som projektkoordinator.

»De lokale sociale arrangementer er afgørende for den faglige trivsel, der blandt andet defineres som tilhørsforhold til faget. Fredagsbarerne ude på fagene støtter jo op om det fællesskab, man har i sin undervisning,« siger hun.

Førstehjælp:

De store barer hjælper de små Arts-ledelsens model til betaling af vægtere ved fredagsbarerne rammer skævt, mener barformændene på Arts. Derfor er de gået sammen om at udarbejde et mere solidarisk forslag efter princippet: Jo større omsætning, desto større udgift til vægterne.

»Barerne blev hurtigt enige om, at det var noget, vi måtte stå sammen om. De store barer ville gerne være med til at trække noget mere af læsset, så ingen risikerer at komme i klemme,« siger barformand på Arabar Jens Hansen.

Barformændene har endnu ikke præsenteret forslaget for ledelsen.