DEBAT: Forskningsfrihed er også vigtig for os studerende

Fagrådene på ST - Biologiske Fagudvalg, Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus, Molekylærbiologi og Genetiks Studenterråd og Mat/Fys Studenterråd - opfordrer i dette debatindlæg medstuderende på universitetet til at engagere sig i debatten om forskningsfrihed på Aarhus Universitet.

Formand for Mat/Fys Studenterråd, Rasmus Burlund Fink, Line Ochelka, der står i spidsen for Biologiske Fagudvalg og Lasse Louis Svendsen, som er formand for Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus.

En rapport lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at en ikke ubetydelig andel af forskere ved Aarhus Universitet har følt sig pressede til at ændre, udskyde eller undlade at offentliggøre forskningsresultater.

Imens der ikke kan være nogen tvivl om, hvorvidt forskningsfrihed er et af de vigtigste principper, når der bedrives videnskab, kan det måske være uigennemsigtigt, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte studerende, når penge og politiske interesser får lov til at styre dele af forskningen på vores universitet. Derfor har vi i fagrådene på ST overvejet, hvorfor vi som studerende bør involvere os i sagen – også hvis vi ikke selv har intentioner om at gå forskervejen. 

Vil kompetente forelæsere søge andre steder hen?

Når vi som studerende bør involvere os i debatten omkring forskningsfrihed, er det blandt andet ud fra den bekymring, at en indskrænkning af forskningsfriheden på Aarhus Universitet potentielt kan medføre, at ellers kompetente forelæsere vil søge mod andre universiteter eller arbejdspladser – det vil sige steder, hvor de ikke bliver presset i deres forskning, og hvor der ikke bliver draget tvivl om deres integritet. 

Dette vil uundgåeligt forringe kvaliteten af vores samlede undervisning, og det vil ikke være muligt for os studerende at opnå den samme forståelse og mestring af de enkelte fag på uddannelsen som førhen. Aarhus Universitet vil på den måde ikke længere kunne leve op til sit samfundsansvar – at uddanne nye akademikere, således at den nyeste viden og god videnskabelig metode når ud og bliver integreret til samfundets bedste.

Skade universitetets ry som uddannelses- og forskningsinstitution

Hvis forskningsfriheden bliver begrænset, vil det med andre ord skade universitetets ry som uddannelses- og forskningsinstitution. De studerende, der allerede har en uddannelse fra Aarhus Universitet, kan dermed risikere, at den høje agtelse for og tiltro til deres uddannelse falder fra hinanden – på trods af at deres kompetencer ikke har forandret sig. 

Et dårligere ry kan tillige gøre det mere besværligt at opnå samarbejdsaftaler med andre universiteter om blandt andet forskning og udveksling, og universitetet vil dermed potentielt få en betydeligt mindre tilstrømning af nye idéer og viden.

Glade for at universitetsledelsen tager ansvar

Dette er der ingen, der ønsker, og vi er derfor glade for at se, at ledelsen på Aarhus Universitet tager deres ansvar for beskyttelse af forskningsfriheden alvorligt. Vi ser nu frem til en seriøs og inkluderende proces, der forhåbentligt kan identificere, hvordan ledelsen bedst muligt kan udgøre et bolværk mod, at interessenter udefra eller ansatte på universitetet i fremtiden truer universitetets uafhængighed og forskningsfrihed.