Skøn at skue er hun, som hun ligger der ved kajen på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Alligevel er hun blot et skrog, men det er ikke til at se, før man entrer hende ad en smal, hvid stålstige.

Tre fra et lille selskab, der en sensommermorgen er taget til fiskeri- og turistbyen på Holmsland Klit, er særligt ivrige efter at klatre om bord på Aarhus Universitets kommende forskningsskib, der  har fået navnet Aurora efter den romerske gudinde for morgenrøden.

Den ene, seniorforsker Henrik Fossing, Bioscience, Silkeborg, er medlem af den projektgruppe, der
blandt meget andet har haft til opgave at rådgive om udrustning og indretning af forskningsskibet. Han har derfor tænkt mange tanker om Aurora, men han har aldrig set hende i virkeligheden.

Og det har finmekaniker Jesper Voetmann fra fællesværkstedet, Bioscience, heller ikke. Han har til gengæld hørt meget om skibet fra skipper Torben Vang, der ud over også at være med i projektgruppen kender Aurora fra sine besøg på et værft i Stettin i Polen.

Men selvom skipper har set Aurora, er også han spændt, da han skal gense hende for første gang, siden hun i sidste uge under en bugsering kom til at kysse Aggersundbroen ved Løgstør på det, der blev en besværlig rejse fra Stettin til Hvide Sande på grund af dårligt vejr over Østersøen og igen i Vesterhavet mellem Thyborøn og Hvide Sande.

Større i virkeligheden

»Hun er meget større i virkeligheden,« er Jesper Voetmanns første reaktion, da han står på agterdækket. Han bygger til daglig forskningsudstyr til Institut for Bioscience og Institut for
Molekylærbiologi og Genetik, men i gennemsnit to dage om ugen arbejder han på universitetets forskningsskib.

Alletiders!

»Hvor er det bare alletiders!« lyder det fra Henrik Fossing, der står lidt fra Jesper Voetmann inde i det, der skal blive til et vådlaboratorium. Forskerens begejstring skyldes den detalje, at der ikke er trin mellem agterdækket og vådlaboratoriet, der er placeret i direkte forlængelse af hinanden.

»Vi får det så meget lettere på den her måde, når vi skal bugsere prøver og tungt udstyr fra dækket ind på laboratoriet – og så kan vi stå i læ for vind og vejr.«

»Se nu den her rende,« fortsætter han, mens han peger på en fordybning i dørken, »den sikrer, at vi slipper for at få det værste mudder med ind på laboratoriet.«

Svært at forestille sig

Og sådan fortsætter de tre deres inspektion under deres færd ned i Auroras indre.

»Jeg har lidt svært ved at forestille mig det, så jeg er spændt på at se det indrettet,« siger Henrik Fossing.

De må råbe højt til hinanden for at overdøve de værftsarbejdere, der er i gang med at arbejde midt inde i Auroras kridhvide, rungende skrog.

Erfarne forskere

Erfarne forskere fra universitetet udgør den projektgruppe, der – inden for en bevilling på i alt 40 millioner kroner – har haft til opgave at designe det bedst mulige forskningsskib til alle mulige discipliner inden for havforskning.

For forskerne har det været vigtigt fuldt ud at udnytte den erfaring fra den praktiske virkelighed, som de har erhvervet sig efter tilsammen at have tilbragt, hvad der svarer til fire-fem år på forskningsskibe rundt om i verden.

Derfor er alt omkring design af skibet, komplicerede tekniske løsninger og udrustning og indretning med avanceret forskningsudstyr foregået i tæt dialog mellem forskere, tegnestue og værft.

»Vi har været helt nede i detaljer om, hvor stikkontakter skal være, hvor det er praktisk at have hylder, og hvad der skal være ved en skriveplads, « siger Henrik Fossing.

»Og truffet beslutning om, hvad der har været vigtigst at prioritere. For eksempel har vi valgt at gå på kompromis med den personlige komfort i form af enmandskøjerum til fordel for tomandskøjerum og et enkelt firemandskøjerum, fordi vi hellere har villet udnytte pladsen til et større dæk,« supplerer Torben Vang.

»Men en ting som støjdæmpning har vi prioriteret højt, for det kan jo ikke nytte noget, at de studerende er nødt til at stå med høreværn på, når de modtager undervisning på agterdækket,« fortsætter han.

Fleksibelt forskningsskib

Fleksibilitet har været et nøgleord for forskerne lige fra begyndelsen, og den funktionalitet præger også indretningen af Aurora, som er det første nybyggede forskningsskib i Danmark gennem de seneste 30 år.

Besætningen vil for eksempel i løbet af et par dage kunne rigge skibet om fra at være udstyret til fiskeri til at være udstyret med seismologisk udstyr til kortlægning af havbunden. Og på det 75 kvadratmeter store agterdæk kan den, som lige har behov for det, for eksempel let placere to 20 fods laboratoriecontainere.

De gamle holder

Projektgruppen har ud over at trække på egne erfaringer også set sig grundigt for i forhold til gode løsninger på eksisterende skibe.

»Vi har kigget på små skibe, fordi de har de smarte løsninger, og vi har kigget på gamle skibe, som stadig er i funktion, fordi de har de holdbare løsninger,« fortæller Torben Vang.

Gruppen har for eksempel ladet sig inspirere af det gamle amerikanske forskningsskib KNORR, da de skulle indrette agterdækket.

Både skipper, finmekaniker og forsker udtrykker stor tilfredshed, da de på deres runde når op til det store lyse rum, broen, der er indrettet i forskudt plan.

»Alle vil være på broen. Og den her indretning med forskudt plan sikrer, at skipper har det udsyn, han skal have, da han kan se hen over hovedet på forskerne, samtidig med at forskerne har alletiders arbejdsbetingelser fra en position, hvor de gennem store ruder kan overskue alt deres
udstyr på dækket,« siger Torben Vang, der fra 1. oktober kommer til at tilbringe sin arbejdstid på værftet i Hvide Sande, indtil Aurora er klar til at sætte kursen mod Aarhus Havn til februar næste år.

Fakta om Aurora

• 14 personer, inklusive besætning, kan deltage på togt af op til 10 døgns varighed.
• Hastighed: ca. 9 knob (maks. ca. 11 knob)
• Længde: 28 m
• Bredde: 8,5 m
• Dybgang: 2,75 m
• Areal af agterdæk: 75 m2
• Areal af vådlaboratorium: 24 m2
• Areal af tørlaboratorium: 16 m2
• Areal af messe/undervisningsrum: 30 m2

Nyt om Aurora: forskningsskib.au.dk