Eksempel på en sag behandlet i Praksisudvalget: Bragte sin egen sag for Praksisudvalget

Foto: Jesper Rais.

En forsker henvendte sig til udvalget for at få dets ord for, at vedkommende ikke havde foretaget sig noget galt i forhold til et publiceret arbejde.

»Hvis nogen i miljøet bebrejder dig noget, og du måske forudser risikoen for en klagesag, er der også mulighed for, at du så at sige kan foregribe det ved selv at forelægge sagen for Praksisudvalget. Vi vurderede i denne sag, at forskeren ikke havde henvist til kilderne helt i overensstemmelse med, hvad der burde have været gjort ifølge god videnskabelig forskningspraksis,« fortæller formand for Praksisudvalget, professor Palle Bo Madsen.