Anmeldt af: Line Rosenkrands, studerende på statskundskab, 5. semester, og Anders Ohrt, studerende på statskundskab, 7. semester

Stemningen: Gemt af vejen i et hjørne bag Nobelparkens kantine finder vi den nye Café og Deli, som slog dørene op for første gang den 6. september. Det lille, lyse rum er holdt i råt træ, bagvæggen dækket af spirende, grønne planter, og potter hænger ned fra loftet i caféens kroge. Vi skynder os at kapre det sidste af de små borde ved vinduet med udsigt til det summende studieliv mellem de røde Nobelbygninger. Ørerne smøres med brudstykker af samtale på syngende fransk fra nabobordet. Begge dele minder om, at vi, den hyggelige caféstemning til trods, stadig befinder os i sprogfagenes bygning på AU.

Selvom der er gjort meget for at skabe en lækker atmosfære, kan caféen ikke helt rende fra den anden halvdel af sit navn; Deli. Langs disken står en lang kø af mennesker, som skal have maden to go, og larmen fra den tilstødende kantine trænger ind og truer med at give stedet en mere bistropræget vibe. Denne konflikt mellem identiteter ses nærmest materialiseret i de høje stole, der står langs væggene; de emmer af caféhygge, men der er ikke plads til at sidde på dem langs den høje disk, som optages af to go-kundernes kø.

Maden: Vi stiller os op i køen og forsøger at orientere os i frokostudvalget. Der er ingen dagens ret, og det faste udvalg er en anelse smalt: Caféen byder på tre slags panini, en wrap med kylling, foruden et hav af kager og en bagersektion med friskbagt brød – perfekt, hvis man skylder studiegruppen morgenmad. Montrerne fremviser også forskellige delikatessevarer. Kan man købe dem, eller bliver de bare brugt i maden? Vi er lidt i tvivl. Til sidst opdager vi også et fad med forskellige focaccia stillet på disken lidt over hovedhøjde, så vi næsten overser dem. Valget falder på det tilsyneladende eneste vegetariske tilbud, en panino med pesto, avocado, salat og ost, samt en panino med kylling og pesto. Ved siden af vælger vi to drikkevarer fra det ”meget art” udvalg – det bliver til fermenteret te og økologisk lemonade med brus.

Vi takker ja til at få vores panini grillet og nyder kort efter den sprøde, knasende lyd, de giver fra sig, idet vi sultent sætter tænderne i. Caféen får et kæmpe plus i vores bog for at varme vores panini og derigennem hæve dem markant over den normale kantinesandwichstandard. Med til at løfte kvaliteten er også kyllingekødet, der smager som et rigtigt stykke kød og ikke bare skiver af kylling, og brødet, som er to tykke skiver skåret af rigtigt franskbrød.

Selvom maden mætter godt, bliver vi alligevel enige om at gå ombord i kageudvalget. Det bliver til en tiramisu med blomme og et stykke brownie med saltkaramel, suppleret af en cappuccino med kakaopulver og en latte prydet af latte art, som tyder på, at der er rigtige baristaer i biksen.

Den lækre mad bliver dog ikke helt matchet af servicen. Den består af plastikbestik og en lille paptallerken, vi selv må bede om. Det bliver derfor en mindre udfordring at spise tiramisuen: Ganske alternativt er den ellers cremede kage blevet serveret i en lille skål af hårdt afbagt dej. Vi er lidt i tvivl, om den skal spises, og da vi gør forsøget, truer plastikskeen med at knække i mødet med den sprøde skorpe. Skeen overlever og belønner vores kamp mod kageskorpen med en lækker bid tiramisu – blød og cremet, som den plejer at være.

Prisen: Selvom brownien er ”sygt god” og kaffen ditto, synes vi, at 20 kroner er meget at smide efter et stykke kage og en kaffe, når man sammenligner med de sædvanlige kantinepriser på 7-8 kroner. Omvendt er priserne rimelige, når man ser på madens kvalitet, og indrømmet er det jo heller ikke mange steder i Aarhus, man finder en latte til en tyver. Vi smider 210 kroner for hele herligheden og glæder os over, at der eksisterer et eksklusivt alternativ til de almindelige kantiner på AU – der er ikke mange kaffesteder på universitetet, som kan stå mål med den nye Café og Deli.

Konklusion: Trods det gode forsøg på at skabe caféstemning er vores bord placeret en anelse for tæt på disken med den lange kø og på menneskemylderet ude i Nobelkantinen. Lidt mere afskærmning ville gøre godt, ligesom stemningsmusik på højttalerne kunne tilføje lidt atmosfære og tage noget af larmen fra kantinen. Maden med de friske råvarer er lækker og ligger markant over den almindelige kantinesandwich i kvalitet, men mangler lige den ekstra finesse i præsentationen, for eksempel rigtig service, for at score topkarakter.