En køn forsamling …

Netværket Gendering in Research tog form, da Lea Skewes i begyndelsen af sin ph.d. savnede et fagligt fællesskab med andre kønsforskere på AU. Siden er netværket vokset, så det nu tæller 120 medlemmer og støttes af universitetsledelsen.

Illustration: Astrid Reitzel
Socialpsykolog og kønsforsker Lea Skewes tog initiativ til netværket Gendering in Research og driver det i dag sammen med ph.d.-stipendiat Theresa Ammann. Foto: Privat

Gendering in Research-netværket

Netværket er for forskere, der arbejder med kønsforskning, og for studerende, der er interesseret i kønsforskning. Netværket holder én månedlig talk.

Program for 2017:

30. marts
Ved professor i psykologi Michelle Ryan, fra University of Exeter: Uncovering the Glass Cliff: Women’s leadership roles in times of crisis.

27. april
Ved lektor i historie Pernille Ipsen fra University of Wisconsin-Madison: Interracial marriage from a historical perspective.

18. maj
Ved lektor i statskundskab Evanthia K. Schmidt fra Aarhus Universitet: Structural changes required to achieve gender equality.

31. august
Ph.d.-stipendiat i kunsthistorie Jakob Rosendal fra Aarhus Universitet: Symbols and the meanings and fantasies symbols facilitate about gender

28. september
Ved lektor i børne- og ungdomsvidenskab Lucas Gottzén fra Stockholms universitet: Violence.

26. oktober
Ved professor i barndoms- og skolehistorie Ning de Coninck-Smith fra Aarhus Universitet: A historical perspective on how the first female academics were received at Aarhus University

November
Endnu ikke booket

14. december
Ved kandidatstuderende i antropologi Louise Hollerup Christensen fra Aarhus Universitet: Body hair (video and presentation)

Lea Skewes, der er socialpsykolog og kønsforsker, begyndte for fire år siden som ph.d.-studerende at arbejde på idéen om at samle AU’s kønsforskere. Hun var den eneste på Interacting Minds Centre, der beskæftigede sig med kønsforskning, og begyndte at lede efter fagfæller på AU.

”Jeg fandt ud af, at kønsforskerne på AU var spredt på forskellige institutter og centre, og at der manglede et fagligt fællesskab blandt forskere med køn som forskningsfelt,” fortæller Lea Skewes, der efterfølgende gik i gang med at skabe netværket, som hun i dag driver sammen med ph.d.-stipendiat Theresa Ammann.

Støttet af universitetsledelsen 

I første omgang blev det støttet af Interacting Minds Centre, som Lea Skewes også i dag er tilknyttet. Men fra 1. januar har netværket fået støtte fra universitetsledelsen foreløbigt de næste to år.

”Pointen med netværket er at høre, hvad de andre forskere har gang i og give hinanden inspiration til vinkler, litteratur og tværfaglige projekter. Den slags sparring, som normalt finder sted mellem kolleger på et institut eller et center, men som vi ikke har adgang til på samme måde, når vi sidder så spredt, som vi gør,” fortæller Lea Skewes.

Netværket arrangerer en månedlig talk med en dansk eller udenlandsk kønsforsker og har også holdt større kønsworkshops med internationale keynote speakers. Den engelske psykologiprofessor Michelle Ryan er marts måneds taler. Hun er ophavskvinde til begrebet glass cliff – en betegnelse for det fænomen, at kvinder har større chance for at opnå lederstillinger, når virksomhederne er i krise, og muligheden for succes som leder dermed er lav.

Studerende er velkomne 

Men netværket er ikke kun for forskere. De månedlige talks er åbne for studerende, der har interesse for kønsfeltet, enten fordi de arbejder på en opgave, der involverer kønsforskning, eller fordi de har en generel interesse for feltet. 

”At de studerende bliver involveret, er jo også en mulighed for at rekruttere dem til forskning senere hen,” siger Lea Skewes.

Oplæggene er dog en præsentation af forskning primært målrettet andre forskere. Og Lea Skewes er klar over, at det specielt for grønne studerende kan være svært at følge med på det niveau, især fordi oplæggene foregår på engelsk.

Mere end ligestilling 

Lea Skewes understreger, at Gendering in Research-netværket ikke kun sætter ligestilling på dagsordenen. Emnerne spænder vidt. I februar var emnet for månedens talk homokultur, og senere på året følger talks om vold og symboler. Dermed adskiller netværket sig også fra det tidligere FRAU-netværk på AU, fortæller hun.

”FRAU-netværket var for forskende kvinder, der diskuterede problematikker omkring det at være kvindelig forsker på AU. Den diskussion har vi naturligvis også plads til i netværket, men som en del af en bredere kønsdiskurs.”

Ikke kun for kvinder 

Netværket er heller ikke kun for kvinder.

”Det betyder meget, at mændene også er med, og derfor har vi også mindst én talk per semester med et mandligt perspektiv,” fortæller hun.