Er der en AU-identitet?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





På amerikanske universiteter vrimler det med studerende iført universitetets eget tøj, og i Berkeley by er det sågar kutyme, at byens øvrige indbyggere også iklæder sig Berkeley Universitys farver. Men på AU er studerende iført AU’s tøj til forelæsning eller i parken et særsyn, og hvis man ser en med delfinlogo på brystet, er det ofte en af universitetets ansatte. Men hvorfor er det i grunden sådan? Tre studerende, en kulturforsker og AU’s kommunikationsafdeling giver her et bud.

04.10.2017 | Miriam Brems

Tre AU-studerende har prøvet AU's tøj på. De mener, at det er for officielt i looket, og at der skal være mere plads til at udtrykke personlig identitet. Men også, at der bare er en kulturel forskel mellem USA og Danmark. Fotos: Melissa Yildirim.

”Det er hyggeligt og rart at have på. Men jeg vil ikke klassificere det som fedt.”

Udtalelsen kommer fra Barbara Rousset, efter hun har iført sig den officielle AU-T-shirt og -hættetrøje. Hun læser dramaturgi med tilvalg i antropologi og er netop hjemvendt fra feltarbejde i USA, hvor hun har undersøgt identiteten omkring universitetstøj.

Sammen med Ellen Emilie Madsen, der læser religionsvidenskab og samfundsfag, og Jakob Wadsager, der læser fysik og datalogi, har hun sagt ja til at prøve AU-tøjet og give et bud på, hvorfor det ikke er mere udbredt blandt de studerende. Da de tre har grinet sig gennem en times foto-shoot iført tøjet, er de enige om, at de ikke kunne finde på at paradere rundt i universitetets temafarve. Hverken i uniparken eller i byen.

 

”Der er lidt for meget ’sidehoved til eksamen’ over det, hvor man føler, at det kommer oppe fra rektor. Det bliver helt officielt og kedeligt, og det repræsenterer ikke de studerende. Hvis man vil bruge tøjet til at skabe identitet omkring AU, skal det komme nedefra og tage udgangspunkt i, hvem de studerende er,” siger Ellen Emilie Madsen.

Ansvaret for AU’s tøj ligger hos afdelingen Events og Kommunikationsstøtte, hvor Anders Frølund er chef. Han fortæller, at de før har fået henvendelser fra studerende, der gerne vil være med til at præge AU-tøjet, men at det ikke har gjort nogen forskel for dets popularitet.

”Selvom vi spørger danske studerende på forhånd, hvad de er interesserede i at gå med, så må vi konstatere, at når vi indkøber det tøj, så er der en svag interesse for at købe det,” siger Anders Frølund.

Han er dog lydhør over for kritikken af det officielle look: ”Jeg vil ikke afvise, at næste gang vi skal lave noget, kan man sætte det mere frit, så det bliver mindre officielt."

 

De studerendes forslag til forbedringer af tøjet

  • Samarbejd med de lokale foreninger om at lave AU-tøj, som er tilpasset den enkelte forening, faget eller instituttet.
  • Samarbejd med kendte mærker, og sæt AU-logoet på det tøj, som de studerende allerede synes er fedt.
  • Lav tøjet i lækker og mere åndbar kvalitet.
  • Få et større udvalg, så der er plads til at udtrykke personlig stil.
  • Tøjet skal ned i pris. Hættetrøjen koster 349 kr., T-shirten 130 kr. og den langærmede bluse 150 kr.
  • Lad delfinseglet fylde mere, og fortolk kreativt på det.
  • Tilbyd gakkede ting, for eksempel engangstattoos med delfinseglet. Der må gerne være en ironisk distance, hvis de studerende skal synes, det er fedt.

Flere farver og røde tal på bundlinjen

Idéer til, hvordan tøjet kan udvikles, mangler de studerende ikke. De mener især, at man bør kigge mod USA, hvor mange universiteter har store kollektioner, og hvor fællesskabsfølelse kombineres med plads til at udtrykke forskellighed.

”AU-tøjet er ikke personligt. Når man tager tøj på, er det jo også for at udtrykke sig selv, og det kan man ikke med det AU-tøj, der er nu. Tøjet på Berkeley University er fedt, fordi det er mere personligt, og der er flere stilarter at vælge mellem. Der skal være mere variation i tøjet, for eksempel med forskellige skrifttyper og mønstre. Det kunne også være fedt at lege lidt med temaerne i seglet, f.eks. med ankre, delfiner eller matrostøj,” siger Ellen Emilie Madsen.

Barbara supplerer:

”Vi er mange forskellige mennesker på AU, derfor skal det også appellere til mange forskellige former for smag. Det skal kunne repræsentere ’mig’, samtidig med at det repræsenterer, hvor man kommer fra.”

Netop diversiteten i de studerendes stil er de opmærksomme på i Events og Kommunikationsstøtte og ser den også som en udfordring, når det kommer til indkøb af AU-tøj.

”Vi kan ikke have en kæmpe kollektion, fordi det skal løbe rundt økonomisk. Derfor er vi lidt konservative med, hvor ofte vi køber nyt ind, fordi moden skifter hele tiden. Vi kan ikke skifte ud en gang om året, for det har vi ikke økonomi til,” forklarer Anders Frølund.

De studerende efterlyser blandt andet flere farver at vælge imellem, men også det ønske kan blive svært at efterkomme.

”Hvis vi skal have fem farver, så skal vi også have 5-6 størrelser i hver farve. Det er 25-30 forskellige varer, som skal købes hjem i et stort antal, for at prisen bliver lav nok. Vores erfaring er, at vi ender med et stort lager, vi ikke får solgt. Inden vi får det solgt, har moden ændret sig,” forklarer Anders Frølund.

Han siger dog, at to forskellige farver at vælge imellem måske kan lade sig gøre og vil heller ikke afvise de studerendes andre forslag, som han mener er gode.

”Jeg vil være ærlig og sige, at det er en udfordring for os. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan arbejde med at få andre farver eller et mindre officielt look.”

Han påpeger dog, at det nok først bliver relevant at se på en ny kollektion i 2018.

Mentalitetsforskel

Ifølge de studerende er Berkeleys brede tøjkollektion nok ikke det eneste svar på, hvorfor flere på campus går i universitetets tøj. De studerende peger også på, at det manglende AU-fællesskab – eller den synlige del af det – måske også skyldes en kulturel forskel mellem USA og Danmark.

”Der er en anden mentalitet i USA,” forklarer Barbara Rousset. Det har hun også oplevet på sit feltarbejde i USA.

”Jeg tror, de har et større behov for at sige ’Her er jeg fra’, end vi har i Danmark. Måske fordi vores land er så lille, og man ikke er så langt væk hjemmefra.”

”Folk går da op i, hvor de kommer fra her i landet, men det er jo ikke sådan, at jeg hele tiden skal gå rundt og blære mig med, at jeg er fra Aarhus,” supplerer Jakob Wadsager med et grin.

Netop den forklaring har de også tænkt på i Events og Kommunikationsstøtte:

”Man skal jo tænke USA lige så stort som Europa. Hvis man tager fra det østlige USA for at læse på UCLA i Californien, er man lige så langt, som hvis man tager fra Italien til Danmark. De amerikanske studerende foretager en stor rejse, men de danske studerende rejser slet ikke så langt væk hjemmefra, og det giver en anden tradition,” siger Anders Frølund.

Han fortæller også, at interessen for AU-tøjet er langt større blandt de internationale studerende, som er på udveksling på Aarhus Universitet.

De amerikanske studerende er økonomisk filtret ind

Bodil Marie Stavning Thomsen forsker i kultur og medier på AU og har tidligere forsket i mode. Hun ser også afgørende kulturforskelle mellem USA og Danmark, som kan have betydning for brugen af universitetstøj. Men hun peger på en anden faktor end den geografiske som altafgørende: 

”De amerikanske studerende er økonomisk filtret ind i deres universitet på en helt anden måde, end de studerende er i Danmark. Forestil dig, at din familie har sparet sammen hele din barndom, for at du kan få en uddannelse, og at du har brugt tid og kræfter på at sende ansøgninger til flere forskellige universiteter. Så betyder det også noget mere, hvor man kommer ind: man bygger en identitet op omkring sit uddannelsesvalg. Derfor er de amerikanske studerende mere loyale over for deres universitet. Det er noget helt andet end i Danmark, hvor uddannelse er gratis, og man kan flytte sin SU med rundt, hvis man vælger at skifte universitet,” siger Bodil Marie Stavning Thomsen.

Hun tilføjer, at loyaliteten også kan skyldes, at de amerikanske studerende søger økonomisk støtte til blandt andet udvekslingsophold gennem deres universitet, og at navnene på ”grant”-modtagerne læses op ved højtidelige ceremonier.

Hun medgiver dog alligevel, at de store geografiske afstande mellem hjemmet og universitetet kan spille ind, men ser det ikke som den primære forklaring.

”De amerikanske studerende flytter måske en to-timers flyvetur væk hjemmefra og får en ny identitet, så det kan spille ind. Men først og fremmest vil jeg mene, at der er en identitet omkring de store universiteter i USA. Hvis man kommer ind på et af de ti bedste universiteter, så har man næsten allerede gjort karriere. Derfor skilter man gerne med det.”

”Sidst, men ikke mindst, er der også mere vægt på kollegiefællesskaber på campus, hvor dem, man bor sammen med, bliver som en lille familie.”

Fællesskabet er der allerede – det er bare lokalt

Skal man tro de studerende, er det nu ikke, fordi der mangler fællesskabsfølelse på AU eller vilje til at udtrykke den. Her peger de på foreninger på AU, som har udviklet deres eget tøj.

”For eksempel har vi i Kasernerevyen, som jeg er en del af, vores egne trøjer, og det har de også i Humbug. Så identificerer man sig med det. Festforeningerne bærer mere identitet end det samlede AU,” siger Barbara Rousset, som får opbakning fra Ellen Emilie Madsen.

”Jeg kender mange, der lægger identitet i festforeningerne. Der har vi også vores uniformer på og viser, at vi kommer fra for eksempel PF, ’Umbi’, Humbug og så videre.”

Med andre ord er fællesskabet centreret omkring de lokale foreninger på institutterne og ikke om AU som samlet hele.

”Det svarer til, at vi på AU har flere fodboldhold,” lyder det fra Barbara Rousset, og ifølge Ellen Emilie Madsen kommer det for eksempel til udtryk ved den årlige kapsejlads, hvor festforeningerne kæmper mod hinanden.

”Til kapsejladsen bliver vi jo også mere delt op internt. Så råber de ’Hvor er medicinerne henne?’.”

Fakta om AU's tøj

  • AU-tøjet kan købes i Stakbogladen og ses her i webshoppen.
  • Tøjet, vi har brugt til foto-shoot, er venligst udlånt af Stakbogladen.

Skab en konflikt med København

De studerende er hverken store talere for eller imod en stærkere samlet AU-identitet, men hvis man savner en større samling omkring universitetet, mener de ikke, at den er svær at skabe.

”I USA har alle universiteterne et sportshold. Jeg tror, det er lettere at skabe et fællesskab, hvis der er et sportshold at identificere sig med,” siger Jakob Wadsager, der straks bakkes op af Ellen Emilie Madsen.

”Hvis AU og KU mødte hinanden i en sportskamp, ville jeg da 100 % iføre mig tøj fra top til tå, så jeg skreg Aarhus.”

”Ja, man skal skabe en eller anden form for konflikt, så kommer der en fællesskabsfølelse,” griner Jakob Wadsager.

Derfor er de tre hurtige til at foreslå noget mere konkurrence mellem universiteterne i Danmark, for eksempel med en årlig kapsejlads mellem universiteterne.

”Så ville der være et større behov for at stå sammen som universitet,” mener Barbara Rousset.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.10.2017