Fællestillidsrepræsentant: Afgørende, at der er god tid til indfasning af besparelser
AU’s fællestillidsrepræsentant for VIP’er og AC-TAP’er, Olav W. Bertelsen, er tilfreds med den glidende indfasning af besparelserne på 280 millioner kroner, som universitetsledelsen lægger op til med sin budgetplan. Men han mener, politikerne spiller hasard ved at pålægge universiteterne så store besparelser.
”Det er glædeligt, at man prøver at lave en grundig proces og satser på en glidende indfasning af besparelserne, så man undgår større, abrupte personaletilpasninger.”
Sådan lyder fællestillidsrepræsentant for VIP’er og AC-TAP’er, Olav W. Bertelsens, umiddelbare kommentar til den budgetplan, som universitetsledelsen i sidste uge præsenterede for bestyrelsen.
Politisk hasardspil
At det nicifrede sparekrav ikke får hans alarmklokker til at ringe, hænger i høj grad sammen med, at besparelserne netop indfases over en længere periode, i modsætning til sparerunden i 2014, hvor 200 medarbejdere blev fyret, mens 150 tog imod en frivillig fratrædelsesordning.
LÆS OGSÅ: AU skal spare 280 millioner kroner de næste fire år
”Jeg har svært ved at se, at ledelsen kan gøre det anderledes, men selvom indfasningen sker langsomt, og alvorlige fyringsrunder måske kan undgås, så er det en meget voldsom og negativ besparelse. Og jeg mener, at politikerne spiller hasard med fremtidens uddannelser og forskning ved at pålægge universiteterne så store besparelser,” siger Olav W. Bertelsen.
Bekymret for merarbejde til VIP’er
Selvom Olav W. Bertelsen overordnet betragter universitetsledelsens spareplan som fornuftig og nødvendig i den situation, AU står i, er han alligevel bekymret for, hvilke konsekvenser planen får, når den bliver udmøntet i konkrete tiltag. Her tænker han især på kvaliteten af den administrative service.
”Universitetsdirektøren er inde på, at administrationen skal arbejde smartere, men betyder det så, at det videnskabelige personale selv skal stå for flere administrative opgaver?”
Som eksempel nævner han AU’s rejse- og udgiftsafregningssystem AURUS, som blev indført for nogle år siden. Her skal medarbejderne selv indberette udgifter og rejseafregninger i systemet – en opgave, der tidligere blev varetaget af sekretærer.
”Det er besværligt, og man glemmer, hvordan man skal gøre fra gang til gang, så det ender med at tage lang tid alligevel. Sådanne ting bør være et opmærksomhedspunkt,” mener han.
Når det er sagt, anerkender han, at der er flere steder, hvor de administrative arbejdsgange kan og bør gøres smartere med den rette systemsupport, og nævner her undervisningsplanlægning som et eksempel.