Fire typer af studietvivlere

Det er sæson for studietvivl. Men ifølge Line Reif, der er rådgiver ved Studenterrådgivningen, er studietvivlere langt fra ens.

"Det er som om, at der lige efter uge 42 er noget, der rammer de førsteårsstuderende. Og det fortsætter hele vinteren,” siger Line Reif, rådgiver ved Studenterrådgivningen, om sæsonen for studietvivl. Arkivfoto: Lars Kruse

TEMA: Studietvivl

Studievejleder på Arts og rådgiver i Studenterrådgivningen hævder, at studietvivl er et vilkår for mange studerende. Men hvornår skal man lytte til tvivlen – og hvornår skal man droppe ud?

Sarah Morthorst Christiansen har været plaget af tvivlen siden sit første semester på Erhvervsøkonomi, og i mandags kunne du følge hendes vej til en beslutning. 

LÆS OGSÅ: ”Jeg har altid forbundet det at droppe ud med, at man ikke var dygtig nok”

I går tirsdag kom Maria Solhøj Madsen, der er en af AU’s egne studievejledere, og Line Reif, der er rådgiver hos Studenterrådgivningen, med deres bud på, hvornår det kan være fornuftigt at sige adieu til sit studie.

LÆS OGSÅ: Hvornår bør du slå op med dit studie?

I dag kan du læse om de fire typer af studietvivlere, som rådgiver Line Reif har udpeget.

Reference

Styrelsen for Forskning og Uddannelses spørgeskemaundersøgelse: Frafald og studieskift

Line Reif fra Studenterrådgivningen i Aarhus mener at kunne opdele studietvivlerne i fire typer. Typer, som studievejleder Maria Solhøj Madsen fra AU også møder nogle af i vejledningen. 

De fire grupper slås med henholdsvis en personlig krise, studietræthed, det sociale eller det faglige på studiet. 

De sociale tvivlere

”Vi ved, at når de ikke er socialt integreret og ikke kan finde et tilhørsforhold, så skaber det store problemer. Det er så hårdt at gå igennem et studie, hvis du ikke har nogen at følges med, og der ligger klart en af de største årsager til at droppe ud,” siger rådgiver Line Reif og fortæller, at ondt ofte bliver værre, fordi mange studerende misforstår opfordringerne om at deltage i det sociale på studiet:

”De tror, at de skal deltage i alle fester og være sammen med deres medstuderende hele tiden. Det skaber et enormt pres. Men det er mere ment på dagligdagen – de behøver ikke hoppe på ruskulturen. Det vigtige er, at de snakker med nogen i pauserne og i kantinen,” siger Line Reif.

Samtidig skal man som studerende i den situation være tålmodig, fortæller Maria Solhøj Madsen:

”Mange studerende fortæller os, at det har taget dem et år at komme ind i studiekulturen, og derfor vil jeg umiddelbart tænke, at de, der kæmper med det sociale, skal prøve det ordentligt af,” siger hun.

De faglige tvivlere

Det var måske ikke lige det faglige stof, du havde regnet med. Det er for nemt. For kedeligt. Og for meget. De tanker har rigtigt mange studerende ifølge Maria Solhøj Madsen og Line Reif. 

”Mange spørger sig selv, om de er gode nok til at være der. Og det er især til dem, at jeg vil sige, at de skal give det mere tid og byde ind i undervisningen. For langt de fleste af dem har mere at give af, end de tror,” siger Maria Solhøj Madsen.

At det faglige er en gængs bekymring, ses også i en rapport fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, hvor knapt 4.000 personer, der er droppet ud af en videregående uddannelse, har svaret på en spørgeskemaundersøgelse. 45 procent af dem begrunder nemlig deres beslutning med det faglige niveau, hvor omkring 80 procent af dem mente, det var for højt.

Men også Line Reif opfordrer de studerende med faglig tvivl til at give studiet en chance: 

”Hvis du tvivler på, om du må være her, og om du er god nok til det, men du faktisk er glad for det, så skal du ikke droppe ud med det samme.”

”Man kan heller ikke gå gennem et studie uden at blive udfordret på et tidspunkt. Men for nogle er den følelse kontinuerlig, og de skal søge hjælp,” siger Line Reif.

Hun vurderer, at der blandt de faglige tvivlere også er flest studerende, som ender med at blive på studiet – formentlig fordi, de faktisk ønsker det, men blot har brug for hjælp til det. Dette opgøres dog ingen steder.

LÆS OGSÅ: Hvornår bør du slå op med dit studie?

De studietrætte

”De går måske lige fra niende klasse til gymnasiet, til universitetet og kan på et tidspunkt ikke finde interessen mere. Om de skal droppe ud, kommer an på, hvordan den enkelte studerende er skruet sammen. Der er mange, hvis familie siger: Gør det nu lige færdigt. Hæng nu lige i. Men for nogle er det ikke lige nødvendigvis det, de skal,” siger Line Reif og understreger, at det for nogle kan være nødvendigt med en pause, så man ikke knækker halsen på studiet.

De personligt ramte

Den med personlige kriser kan for eksempel have en syg forælder, og det går ud over deres studie og får dem til at tvivle på, om de er havnet det rigtige sted. Men det er meget forskelligt, og derfor er det svært at generalisere om deres tvivl, fortæller Line Reif.

LÆS OGSÅ: ”Jeg har altid forbundet det at droppe ud med, at man ikke var dygtig nok”

TEMA: Studietvivl

Studievejleder på Arts og rådgiver i Studenterrådgivningen hævder, at studietvivl er et vilkår for mange studerende. Men hvornår skal man lytte til tvivlen – og hvornår skal man droppe ud?

Sarah Morthorst Christiansen har været plaget af tvivlen siden sit første semester på Erhvervsøkonomi, og i mandags kunne du følge hendes vej til en beslutning. 

LÆS OGSÅ: ”Jeg har altid forbundet det at droppe ud med, at man ikke var dygtig nok”

I går tirsdag kom Maria Solhøj Madsen, der er en af AU’s egne studievejledere, og Line Reif, der er rådgiver hos Studenterrådgivningen, med deres bud på, hvornår det kan være fornuftigt at sige adieu til sit studie.

LÆS OGSÅ: Hvornår bør du slå op med dit studie?

I dag kan du læse om de fire typer af studietvivlere, som rådgiver Line Reif har udpeget.

Reference

Styrelsen for Forskning og Uddannelses spørgeskemaundersøgelse: Frafald og studieskift