Folketinget har vedtaget ny lov om videnskabelig uredelighed
Sager om videnskabelig uredelighed skal fremover afgøres af et centralt nævn, hvorimod sager om tvivlsom forskningspraksis skal behandles lokalt på forskningsinstitutionerne.
Et enigt Folketing har netop vedtaget en ny lov om videnskabelig uredelighed. En lov, der bygger på 12 anbefalinger som et ekspertudvalg med professor Jens Oddershede i spidsen kom med i 2015.
Også den forskning, der bedrives i privat regi, som for eksempel på virksomheder, er omfattet af den nye lov. Dog skal "den private virksomhed eller lignende, der har udført forskningen, give samtykke til behandlingen af sagen" står der at læse i loven, som har til formål at fremme troværdighed og integritet i dansk forskning.
Centralt nævn
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er navnet på det nye centrale nævn, der skal tage sig af de alvorlige sager om videnskabelig uredelighed, mens lokale nævn på forskningsinstitutionerne skal tage sig af mindre alvorlige sager om tvivlsom forskningspraksis.
Hvad er så hvad?
Og hvad er så henholdsvis videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis?
Videnskabelig uredelighed er i loven defineret som "fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning."
Mens tvivlsom forskningspraksis defineres som "brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning."
Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis på AU
Det lokale nævn på Aarhus Universitet hedder Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis på AU, og har professor Palle Bo Madsen fra Juridisk Institut som formand. Samtidig har hver af de fire fakulteter på AU en rådgiver i ansvarlig forskningspraksis, som kan give fortrolig, uafhængig rådgivning til forskere, laboranter og andre, der deltager i forskningsaktiviteter.
Rådgiveren er dog ikke bundet af sin tavshedspligt, hvis hun eller han i forbindelse med en rådgivning får kendskab til meget alvorlige overtrædelser af ansvarlig forskningspraksis. Hvilket for eksempel vil sige overtrædelser, som på grund af fremgangsmåden er af særlig grov beskaffenhed, er begået gentagne gange eller er begået af flere i forening.
Fakta