Forkølet interesse for debat om forskningsfrihed på Aarhus Universitet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Kun omkring 40 deltog i den konference om forskningsfrihed på AU, der mandag 28. januar blev holdt i Søauditorierne. Inklusive de syv, der var inviteret til at holde oplæg om emnet.

28.01.2019 | Lotte Bilberg

Arkivfoto: Melissa Bach Yildirim.

Fakta

4.379 forskere ved AU fik i august tilsendt et spørgeskema i forbindelse med en undersøgelse af forskningsfriheden på AU. 1.488 forskere (34%) valgte at deltage i undersøgelsen, som er gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

VIVE har desuden gennemført en række interviews med ledere for også at få deres rolle belyst i forhold til problematikken.

Udpluk fra rapporten

Forskere, som arbejder for ministerier eller med indtægtsdækket virksomhed, står i større risiko for at blive udsat for pres end andre forskere.

Forskere har samme risiko for at blive udsat for pres, hvad enten titlen er professor, lektor eller adjunkt. Og det spiller i denne sammenhæng heller ingen rolle, om forskeren er løst eller fast tilknyttet universitetet.

Køn er heller ikke en faktor i denne sammenhæng, ligesom alder ikke har betydning i forhold til at komme i skudlinjen, fordi man har genereret data i sit forskningsprojekt, der er ubekvemme for interessenterne. Dog indikerer undersøgelsen, at forskere, der har fået deres ph.d. inden for de seneste fem år, i højere grad risikerer at opleve pres for at ændre i deres resultater.

Hvem har deltaget i undersøgelsen?

Samtlige forskere ved AU har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Lidt over hver tredje forsker (34%) har valgt at deltage. Begge køn og alle aldersgrupper er repræsenteret. Men der er nogle grupper, som har været mere aktive end andre, når de indkomne svar sammenlignes med den samlede population.

Det drejer sig om forskere, som er:

  • over 40 år
  • institutleder, professor eller lektor
  • kommer fra Arts eller Aarhus BSS

VIVI konstaterer derfor, at der er en skævhed i de indkomne svar. Men også at flere bortfaldsanalyser i sidste ende indikerer, at bortfaldet på forskellige parametre er af mindre betydning for repræsentativiteten i undersøgelsen.

"Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet"

"Hvorfor tror du, at det kun er så få, der er mødt op til konferencen?" spurgte en deltager en anden over en kaffe og en brownie i pausen under den konference om forskningsfrihed på AU, der fandt sted mandag eftermiddag i Søauditorierne.

Kvinden var ikke den eneste, der undrede sig over årsagen til det ringe fremmøde. Specielt i lyset af, at baggrunden for konferencen er en videnskabelig undersøgelse blandt forskere på AU, der viser, at 190 af de deltagende forskere inden for de seneste fem år har oplevet et usagligt pres for at ændre forskningsresultater, udskyde publicering eller helt undlade at bringe deres resultater ud i offentligheden. 

Men ikke kun det sporadiske fremmøde var til at overskue. Politikere glimrede også ved deres fravær. Rektor Brian Bech Nielsen lod i hvert fald i sin velkomst forstå, at ingen af de politikere, som var inviteret til konferencen, havde kunnet finde tid i kalenderen.

Forskerne er udsat for usagligt pres

Seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som har foretaget undersøgelsen på Aarhus Universitet, opridsede indledningsvis hovedkonklusionerne (se faktaboks). Han fortalte desuden, at flere havde efterspurgt mere detaljeret viden om pres på forskere fordelt på institutniveau. Og slog i den forbindelse fast, at det ikke har kunnet lade sig gøre at give den indsigt, da anonymiteten i så fald kunne gå fløjten set i relation til de relativt få besvarelser fordelt på de mange institutter på AU.

LÆS OGSÅ: Ny rapport om forskningsfrihed på Aarhus Universitet: Forskere bliver udsat for pres. Også fra ledere og kolleger 

Desuden pointerede Rasmus Højbjerg Jacobsen, at det pres, som forskerne i undersøgelsen giver udtryk for at være udsat for, skal forstås som et usagligt pres - og for eksempel ikke som den uenighed, der kan opstå i en faglig diskussion om udsættelse af publicering på grund af "umodne" forskningsdata.

"Der er tale om et pres på forskningsfriheden, hvilket også fremgår af de eksempler, forskerne har nævnt i de kvalitative interviews," forklarede Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Forskere skal ikke inkriminere sig selv

Den styregruppe, der har ledet undersøgelsen på Aarhus Universitet, har blandt andre bestået af formændene for de akademiske råd. Og professor Marit-Solveig Seidenkrantz, som står i spidsen for Akademisk Råd på ST, adresserede et andet spørgsmål, som de fleste, der har læst rapporten, sandsynligvis har stillet, nemlig: Hvor mange af forskerne, der giver udtryk for at have været udsat for pres, har rent faktisk givet efter for det?

Forskerne er ikke blevet bedt om at svare på det spørgsmål, da det vil være det samme som at bede dem om at indrømme en ulovlighed, forklarede Marit-Solveig Seidenkrantz. 

LÆS OGSÅ: Debat: Gå til din tillidsrepræsentant, hvis din forskningsfrihed er presset

Elfenbenstårnet er fortid, men ...

Mange af de deltagende forskere i undersøgelsen har givet udtryk for, at de trods det oplevede pres er åbne over for dialog med eksterne interessenter. Hvad enten det er i form af kontakt til ministerier, styrelser eller virksomheder i forbindelse med en opgave, som forskerne har fået i opdrag. De mener med andre ord ikke, at en løsning på problemet er at trække sig tilbage til elfenbenstårnet.

"Men de opfordrer til at holde fast i normer for god styring af forskningsfrihed. Og selvom forskerne anerkender, at de får støtte af ledelsen, er der steder, hvor resultaterne viser, at forskerne gerne vil have mere støtte," fortalte Rasmus Højbjerg Jacobsen fra VIVE.

Han pegede samtidig på, at forskerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de gerne vil have mere åbenhed om det pres, de bliver udsat for fra forskellig side.

"Men de har ikke lyst til selv at være blive en sag," fortsatte Rasmus Højbjerg Jacobsen. 

Frihed til at vælge projekt, metode - og holde fast i konklusioner

Rektor Brian Bech Nielsen kom i sit oplæg ind på, at absolut forskningsfrihed ikke er en mulighed i realiteternes verden. Han konstaterede i den forbindelse, at der ikke er ubegrænsede midler til forskning, og rektor gav derudover udtryk for den holdning, at forskere i for ringe grad ville lytte til stemmer udefra, hvis de udelukkende skulle forholde sig til, hvad de personligt helst ville beskæftige sig med inden for deres felt.

"Derimod er der frihed til at vælge projekt og metode. Og der er transparens, når resultater skal lægges frem og til at holde fast i konklusioner og ikke give efter for pres," fastslog Brian Bech Nielsen.

Han fortsatte:

"Det er vi ikke helt gode til endnu på AU." 

Hvordan ledelsen kan sikre nye boller på suppen i det forhold, skal diskuteres med de akademiske råd hen over foråret, fortalte rektor videre. 

Han oplyste desuden, at universitetsledelsen har besluttet, at der skal udpeges en såkaldt forskningsambassadør på hvert af de fire fakulteter, som forskere skal kunne gå til for at få råd - og også vejledning i forhold til, hvad de skal stille op i en situation, hvor de oplever sig udsat for pres fra intern eller ekstern side.

"Forskningsambassadørerne skal være beskyttet over for negative ledelsestiltag, og skal hvert år skrive en anonymiseret rapport, der tilgår de akademiske råd og praksisudvalget (AU's Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis, red.). Praksisudvalget sender så en rapport til universitetsledelsen og bestyrelsen," forklarede rektor.

Desuden skal kurser i ansvarlig forskningspraksis udbredes til alle fakulteter, og fremover skal det derudover være sådan, at alle kan indbringe sager for praksisudvalget. 

Godt, at vi har opgaven med myndighedsrådgivning

Men at sikre et værn om forskningsfriheden er ikke kun et anliggende for universiteterne, var en af rektors hovedpointer, og han beklagede derfor, at ingen af de inviterede politikere havde kunnet finde tid til at deltage i konferencen.

Samtidig slog han fast, at han finder det rigtigt, at den forskningsbaserede rådgivning til styrelser og ministerier er placeret på universiteterne. Og dette nævnte han i denne sammenhæng, da det som oftest har været forskere fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der har været i vælten i medierne. Og hvor der fra blandt andet politisk hold er blevet stillet spørgsmålstegn ved forskernes faglige integritet.  

LÆS OGSÅ: Forsker! Hvordan står det efter din mening til med forskningsfriheden på AU? 

Utålelige journalister på jagt efter en hurtig nyhed

Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen fra Institut for Bioscience i Silkeborg fortalte på konferencen om det pres, hun som forsker er udsat for fra eksternt hold. Hun pegede i den forbindelse på, at hun stort set kun oplever presset fra journalister som et problem.

Journalister, der er på jagt efter en hurtig nyhed uden at have forudsætningerne for at forstå de komplicerede forskningdata, der ligger til grund for den rådgivning, som forskerne leverer til styrelser og ministerier. Og som de skal kunne stå på mål for i et minefelt af divergerende interesser. Hun betegnede presset fra journalisterne som 'utåleligt.'

Derimod finder hun det gavnligt at have en løbende dialog med interessenter i for eksempel styrelser eller ministerier, da det er med til at fremme forståelsen af den forskningsbaserede rådgivning, som forskerne leverer i forbindelse med en opgave. 

Utvetydige retningslinjer, tak!

Institutleder Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab slog indledningsvis fast, at eksterne har meninger om det, der bliver bedrevet af forskning på universitetet. Men når det handler om pres på forskerne, må universitetsledelsen stå fast.

"Også selvom vi så mister en kontrakt ind imellem," som Christiansen udtrykte det.

Derefter forholdt han sig til det pres fra internt hold, der er blevet afdækket i undersøgelsen. Og som både kommer fra ledere og fra kolleger. Hvad angår det første forklarede han, at han holder fingeren på pulsen også i dette forhold, når han holder MUS med de i alt 80 post docs på instituttet.

Og hvad angår det sidste fortalte Christiansen, at han som institutleder ind imellem opsøger en forsker med mange forskningsskalpe på CV'et for lige at minde vedkommende om det fordelagtige i at give plads - og dermed de unge forskere råderum for at udfolde deres talenter.

Desuden omtalte Peter Munk Christiansen tiltaget med nye forskningsambassadører på fakulteterne som en god idé. Men han påpegede i samme åndedrag, at ambassadørerne kommer til at sidde langt fra forskerne.

Og derfor lød følgende opfordring til rektor i forhold til at sikre et solidt værn om forskningsfriheden på AU:

"I skal lave nogle utvetydige retningslinjer, som skal udstrækkes til hele ledelsen."

Det farlige skuldertræk over for tingenes tilstand

Professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet var en af de udefrakommende oplægsholdere. Andersen har gennem mange år beskæftiget sig med kårene for forskningsfrihed på universiteterne. Han udgav i slutningen af 2017 bogen Forskningsfrihed - Ideal og Virkelighed.

Desuden er det takket være hans stædige vedholdenhed, at det til sidst blev afsløret i medierne, at forskere har skullet skrive under på ulovlige kontrakter, der i et givent tidsrum gav dem mundkurv på i forhold til at fortælle om deres forskningsresultater.  

Som garvet forsker udi dette forskningsfelt kom det ikke bag på Heine Andersen, at 16 procent af de forskere, der har deltaget i undersøgelsen af forskningsfrihed på AU, har været udsat for et usagligt pres. Og det undrede ham, at resultatet af undersøgelsen fra AU ikke har vakt et større ramaskrig i offentligheden.

Derimod overrasker det Heine Andersen, at presset også kommer fra ledelsen, da det ikke er noget, som er blevet nævnt af de forskere, han har med som cases i sin bog om forskningsfrihed.

Heine Andersen roste universitetsledelsen for at have taget initiativ til undersøgelsen. Og han pointerede i den forbindelse, at presset efter hans vurdering ikke er hverken større eller mindre på de øvrige universiteter i Danmark. Han konstaterede på den baggrund, at rapporten er et vigtigt element i den fortsatte afdækning af og diskussion om forskningsfrihed på universiteterne. 

Som han formulerede det:

"Den viser jo netop, at der ikke kun er tale om enkelttilfælde, men at presset er mere systematisk." 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.09.2019