Forsker: Drop ordet studiemiljø

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Studiemiljø er for snæver en betegnelse, der kun retter sig mod studerende, mener lektor Rikke Toft Nørgård, der forsker i undervisningsudvikling på AU. Universitetet er et fællesskab, og det bør de fysiske rammer understøtte.

24.06.2016 | Marie Groth Andersen

Lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på AU, Rikke Toft Nørgård ønsker, at universitetet bliver mere værested og levested end arbejdsplads. Et sted, hvor mennesker mødes for at skabe universitetet sammen og i samspil med det omkringliggende samfund. Foto: Privat

"Jeg mener ikke, det giver mening at tale om studiemiljø på et universitet.”

Sådan lyder den lidt overraskende udmelding fra Rikke Toft Nørgård, lektor på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på AU. Hun har ellers, qua sin viden inden for udvikling af undervisningsmiljøer og sin erfaring som underviser, været del af den arbejdsgruppe, der for nylig afleverede syv anbefalinger til udvikling af det fysiske studiemiljø på AU til universitetets uddannelsesudvalg med prorektor for uddannelse Berit Eika i spidsen.

Rikke Toft Nørgård uddyber, hvorfor hun gerne vil væk fra brugen af ordet studiemiljø:

”Det er for snæver en betegnelse, og der ligger en implicit adskillelse mellem studerende og ansatte i betegnelsen studiemiljø. I stedet bør man tale om uddannelses- og universitetsmiljø for alle os, der har vores daglige gang på universitetet.”

Hun fortsætter:

”Der kan ske magiske ting, ved at vi taler om det på denne måde. I min forskning beskæftiger jeg mig med participatory academic communities eller akademisk deltagelseskultur. Det handler om at at skabe rum og praksis for disse fællesskaber og rykke de studerende ud af opfattelsen af, at de er her for at modtage undervisning og uddannelse. Universitetet er noget, vi skaber sammen.”

Fra arbejdsplads til værested

Fælleskabet skal afspejle sig i omgivelserne, og Rikke Toft Nørgård ønsker, at universitetet bliver mere værested og levested end arbejdsplads. Et sted, hvor mennesker mødes for at skabe universitetet sammen og i samspil med det omkringliggende samfund. Hun fremhæver bygningen Dokk1 i Aarhus som et godt eksempel; den huser både studerende, konferencer, bibliotek og borgerservice. Her har man tænkt biblioteket på en ny måde og åbnet det op for borgerne og byen – både arkitektonisk og helt konkret i form af lange åbningstider.

LÆS OGSÅ: Syv bud på, hvordan studiemiljøet kan blive bedre på AU  

Hun opfordrer AU til i højere grad at udnytte sin centrale placering midt i Aarhus til netop at skabe samspil med det øvrige samfund og ikke mindst til at vise, hvorfor universitetet har relevans for samfundet, og samfundet har relevans for universitetet.

Byd verden indenfor på en akademisk måde

”Det handler om mere, end at vi skal ud af elfenbenstårnet, som man så ofte taler om. Vi skal snarere byde verden indenfor, ikke kun ved at få caféer eller en Netto på campus. Verden og universitetet skal i samspil på en akademisk måde. Hvorfor har vi for eksempel ikke en legeplads på campus udviklet af vores legeforskere? Eller eksperimentarier og eksploratorier, hvor vi sammen med byen og samfundet udforsker centrale udfordringer på akademiske måder? Hvor vi for eksempel på infoskærme placeret rundt om i byen inviterer borgerne og byen til at svinge forbi og deltage i det, der sker på universitetet?” foreslår Rikke Toft Nørgård.

Det skal ikke bare være en udstilling af praktisk anvendelige resultater og bedrifter. Vi skal også turde vise universitetets eksperimenterende og grundforskende særkende frem, understreger hun.

”Det særlige ved universitetet er jo netop denne ’not ready yet-ness’, som især kommer til udtryk inden for grundforskningen. Den forskning, der ligger til grund for, at verden senere eksploderer i for eksempel 3D-printere.”

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at den første anbefaling er en opfordring til at eksperimentere med indretningen af de fysiske omgivelser både i og uden for undervisningslokalerne. For den eksperimenterende tilgang gennemsyrer også de øvrige anbefalinger.

Vi skal bygge i pap, inden vi støber i cement

I det hele taget bør man tage sig tid til at udforske og efterprøve, om de idéer, man har til udviklingen af studiemiljøet, rent faktisk er det, der skal til, inden man poster millioner af kroner i et projekt, lyder anbefalingen fra Rikke Toft Nørgård.

”Inden vi støber miljøer i cement, skal vi bygge det i pap og eksperimentere med det i et år. Og vi skal acceptere, at det ofte er beskidt og rodet, når man tester nye tiltag. Det er som en byggelegeplads, ikke særlig kønt, måske farligt og meget spændende.”

Lad være med bare at bygge en magen til

Når vi kigger os om efter inspiration til at forbedre og udvikle studiemiljøet, er det netop det eksperimenterende og upolerede, vi skal se i retning af, anbefaler Rikke Toft Nørgård. Kvaliteter, som hun mener findes i rigt omfang i Berlin eller på de førnævnte byggelegepladser. Igen fremhæver hun Dokk1 for sit udtryk og sin åbenhed:

”Selvom den godt måtte turde rode og skramle lidt mere engang imellem.”

Og så peger hun på det politiske parti Alternativets måde at turde omkalfatre og gentænke politik.

Frem for at lade os inspirere af færdige løsninger på andre universiteter skal vi gå efter at fremme bestemte værdier, visioner eller kvaliteter, mener Rikke Toft Nørgård.

”Kigger vi kun mod andre universiteter for inspiration, er der for stor risiko for, at vi bare kopierer og bygger en magen til uden at kunne forklare hvorfor,” siger hun.    

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.10.2017