Forskere er også udsat for pres fra deres egen ledelse

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Forskere oplever ikke kun at blive udsat for pres fra politisk hold. Også den lokale ledelse udøver pression mod forskere, der bedriver forskning inden for politisk ømtålelige emner. Sådan forholder det sig i hvert fald at dømme efter de svar, som 5.232 forskere er kommet med i en undersøgelse lavet i slutningen af januar i år.

08.02.2018 | Lotte Bilberg

Brian Bech Nielsen forventer, at en undersøgelse af, hvorvidt forskere på AU oplever sig udsat for internt eller eksternt pres, kommer til at tage sin tid blandt andet fordi, han også gerne ser, at problematikken bliver drøftet med de akademiske råd. Men rektor forventer trods alt at have et resultat af undersøgelsen i løbet af i år. Foto: Lars Kruse

Forskernes tilkendegivelse af at være udsat for pression fra deres ledelse fremgik ikke af det tema om forskningsfrihed, som Politiken bragte fredag i sidste uge. Men Omnibus har fået lov til at bringe den del af undersøgelsen.

Ja, en eller flere gange

Forskere er i undersøgelsen blevet bedt om at svare på spørgsmålet: ”Har du i forbindelse med forskning om et politisk ømtåleligt emne oplevet at blive udsat for pres fra ledelsen på din arbejdsplads?” 

”Ja, en eller flere gange”, lyder det fra 242 forskere. 158 af de 242 forskere angiver mere præcist, at det er sket en enkelt gang, mens 84 forskere tilkendegiver, at det er sket flere gange. De 242 forskere, der har oplevet at være udsat for pres fra deres ledelse, svarer til 4,6 procent af de i alt 5.232 forskere, der har besvaret spørgsmålet.

 Grafik: Astrid Reitzel

Bekymrende resultat

Rektor Brian Bech Nielsen finder resultatet bekymrende. Og slår fast, at ledelsen har et ansvar for at sikre, at forskere kan bedrive deres forskning i overensstemmelse med forskningsfriheden uden at støde på interne barrierer i form af pres fra ledelsen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Ja, vi er udsat for politisk pres

Desuden forklarer rektor, at han med de seneste tal i hånden om pres fra ledelsen kun er ekstra glad for, at han har besluttet at få gennemført en intern undersøgelse for at få afdækket omfanget af eventuelt pres på forskere på Aarhus Universitet.

Brian Bech Nielsen sigter her til en meddelelse, han sendte ud fredag i sidste uge som reaktion på den omtalte undersøgelse af forskningsfrihed, som blev bragt samme dag i Politiken (se meddelelsen nederst i artiklen). 

Også ledelsens ageren skal undersøges

Du har meldt ud, at du vil have en afdækning af eventuelt politisk pres på forskere ved AU. Men med det, der her kommer frem, vil universitetsledelsen så også have undersøgt et eventuelt pres fra ledelser på universitetet?

”Jeg opfatter det som en helt naturlig del af undersøgelsen. Jeg har sagt, at ledelsen skal agere som bolværk over for pres eksternt. Og så skal vi selvfølgelig ikke som ledelse pålægge forskerne et urimeligt pres internt.”

Politiken Research har stillet specifikke spørgsmål til de 1.200 forskere, der i undersøgelsen har angivet, at de laver forskningsbaseret myndighedsbetjening. Sikrer I, at det også sker i designet af den undersøgelse, der skal laves internt på AU?

”Jeg vil nu gå i dialog internt for at finde ud af, hvordan vi laver en undersøgelse, som giver os et overblik over omfanget af problemet. Men også karakteren af problemet, for som jeg ser det, er det vigtigste at finde ud af, hvordan vi får det løst. Men hvordan vi gør det, har vi ikke lagt os fast på endnu.”

LÆS OGSÅ: Miljø- og fødevareministeren kaldt i samråd om universitetsledelsens korrespondance med ministeriet

Mange af de her sager, som har været fremme i medierne – senest sagen her fra AU – involverer forskere, som er sat til at bedrive myndighedsbetjening. Og det er derfor, jeg spørger, om ledelsen specifikt vil spørge ind til deres oplevelser af pres?

”Jeg vil sige det på den måde, at vi ikke har tænkt os at stille spørgsmål, som ikke afdækker virkeligheden,” svarer rektor. 

Tidspres – eller?

Han giver i den forbindelse også udtryk for, at det ikke står ham helt klart, hvilket pres der refereres til i undersøgelsen.

”Forskere, der har myndighedsopgaver, oplever oftest et tidspres, hvilket er et vilkår, som de arbejder under. Og hvis forskerne ikke kan nå at løse opgaven, må de nå det, de kan i situationen – og samtidig angive de usikkerheder – eller mangler – de ser i rapporteringen. Men hvis der i undersøgelsen refereres til, at ledelser presser forskerne til at ændre fagligt standpunkt, så de må gå på kompromis med deres faglige integritet, er vi ude i noget, der er helt uacceptabelt.”

Siden det ikke er nogen stressundersøgelse, er det vel nærliggende at antage, at det, der er tale om, er et pres fra ledelsen, som forskerne oplever som en beklikkelse af deres faglighed?

”Jeg kan ikke svare på det. Jeg ved bare af erfaring, at spørgeskemaundersøgelser er følsomme overfor, hvordan spørgsmålene er stillet,” siger Brian Bech Nielsen og understreger, at hans udtalelse ikke skal tages som et udtryk for at tale sig ud af problemet.

”Vi siger fra overfor politisk pres og situationer, hvor forskerne oplever, at der ændres i deres konklusioner og lignende. Forskerne skal ikke gå på kompromis med deres faglighed. Og vi skal selvsagt heller ikke selv udøve et sådant pres internt.”

Forestiller du dig, at det er eksterne, der skal stå for undersøgelsen? 

”Den skal gennemføres således, at der er tillid til resultatet. Men for at være helt ærlig så ønsker jeg ikke at sige noget om, hvordan vi vil gøre det, da det først er noget, vi skal have diskuteret grundigt med de faglige miljøer.”

Så må man gå til den næste leder

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har også været ude med synspunkter i debatten om pres på forskere. Han slog blandt andet i en artikel i Omnibus fast, at det er forskernes eget ansvar at sige fra over for pres. Brian Bech Nielsen er kun delvist enig med ministeren:

LÆS OGSÅ: Søren Pind: Det er forskernes ansvar at sige fra over for pres

”Jeg er enig med ministeren i det synspunkt, at forskere også har et ansvar, hvis de oplever sig udsat for pres. Vi er jo nødt til at kende til et problem, før vi som ledelse kan agere på det.”

Og i samme åndedrag fortsætter han:

”Jeg vil derfor gerne, at den leder, der kan gøre noget ved det, også får det at vide, hvis nogen skulle opleve sig udsat for pres, ellers er det jo meget svært at agere i det her rum.”

Hvor skal en forsker gå hen, hvis vedkommende oplever, at ledelsen er en del af problemet?

”Så må man gå til den næste leder i rækken – eller til sin tillidsrepræsentant. Måske viser der sig et behov for et ekstra organ? Det spørgsmål vil vi også adresserer i den dialog, som vi skal have med de faglige miljøer.”

Ja, hr. minister, men ...

Søren Pind fik fremført i Politiken, at universitetsledelserne bør tage bestik af resultatet af undersøgelsen. Rektor har i den forbindelse en opfordring til ministeren: 

”Jeg er enig, og vi er bestemt opsat på at løse opgaven. Men nu drejede hele artiklen sig om, at der var et politisk pres. Derfor synes jeg også, det vil være naturligt, at Søren Pind kigger lidt i sin egen og sine ministerkollegers baghave og ser efter, om der også er noget der, som han burde tale om med diverse styrelser. Han skal blot se det som en venlig opfordring til, at i ligeværdige samarbejder kigger man begge steder for at se, om der skulle være noget, der lige skal bringes i orden.”


 

FAKTA

Politiken Research har foretaget en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden 15. til 24. januar 2018 blandt cirka 19.000 videnskabelige medarbejdere på landets universiteter og forskningsinstitutterne Kora og SFI. Over 5.000 forskere har svaret på spørgsmålene.

Omnibus bringer ovenstående resultat fra undersøgelsen med tilladelse fra Politiken.


FAKTA

Rektor Brian Bech Nielsens meddelelse, som blev bragt på au.dk fredag 2. februar, hvilket var samme dag, som rundspørgen blandt forskere var trykt i Politiken:

Aarhus Universitet vil undersøge politisk pres på forskere

"Ifølge en rundspørge udført af Politiken har godt syv procent af landets forskere oplevet at være udsat for politisk pres i forbindelse med myndighedsrådgivning. Det er ifølge rektor helt uacceptabelt, og han vil nu have afdækket problemets omfang på Aarhus Universitet.

Politiken kan i dag fortælle, at nogle af de forskere, som har udført myndighedsrådgivning, har følt sig presset af politiske aktører.

Ganske vist er der tale om et mindretal: 7,4 procent ud af 1.200 besvarelser. Men det er 7,4 procent for mange.

Lad mig slå fast: Forskere skal frem for alt holde fast i deres integritet og deres faglighed. Og hvis de oplever at blive presset til andet, så skal vi have det frem i lyset.

Derfor vil jeg i første omgang tage initiativ til, at vi får afdækket problemets omfang på vores eget universitet.

Dernæst skal vi have sat gang i en dialog, der kan lede frem til konkrete initiativer om, hvordan man som forsker bedst agerer i en sådan situation, og hvordan man helt konkret hejser et advarselsflag.

Det vil altid være muligt at rapportere til ledelseslaget, og jeg opfatter det som en meget vigtig opgave for universitetsledere, at man agerer som bolværk mod udefrakommende pres.

Det fordrer naturligvis, at den relevante leder bliver gjort opmærksom på problemet.

Politikens undersøgelse kunne tyde på, at det ikke altid sker.

Én ekstra mulighed kunne være at gøre brug af nogle af vores andre kanaler, hvor medarbejdere kan klage over pres. Hvordan et sådant system kan etableres, må bygge på en drøftelse i de formelle organer og bredere i universitetsbefolkningen, hvis der viser sig at være et behov.

Jeg vil gerne understrege, at det både er legitimt og forventeligt, at interesseorganisationer og fagfæller kigger vores arbejde efter i sømmene. Vi skal stå fagligt på mål for vores arbejde, og vi skal acceptere, at vores metoder og konklusioner bliver trykprøvet af andre. Hvis vi har lavet fejl, skal de rettes. Og hvis vi bliver klogere, skal vi erkende det. Hvis vi har ret, skal vi stå fast.

Men én ting er at være under fagligt pres for at levere den bedst mulige forskning. Det pres kan og skal vi håndtere – det er et livsvilkår på universiteterne. Noget andet er at være under politisk pres. Det skal vi ikke acceptere. Vi anerkender fuldt ud, at vi ikke har indflydelse på de politiske processer, der kan følge i kølvandet på en myndighedsopgave – men hvis vores faglighed kompromitteres, skal vi sige fra. 

Jeg er helt enig med vores minister, når han i dag til Politiken siger, at det er en opgave for universitetsledelserne at få afdækket problemerne og få dem i lyset, så vi kan diskutere dem åbent. Det bidrager vi gerne til. Omvendt havde jeg dog gerne set, at han også havde sendt et signal til embedsværket og styrelserne om, at man også her tager en seriøs drøftelse af problemets omfang og evt. håndtering.

Det er en styrke for et demokratisk samfund, når politik udvikles på et videnskabeligt oplyst grundlag. Derfor er det også i det politiske systems interesse, at der ikke kan sås tvivl om forskningens – og forskernes – integritet." 


 Læs også

Forskere: Ja, vi er udsat for politisk pres


Læs også

Søren Pind: Det er forskernes ansvar at sige fra over for pres

 


Læs også

Miljø- og fødevareministeren kaldt i samråd om universitetsledelsens korrespondance med ministeriet


 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 25.06.2019