Forskerelite får tre fjerdedele af de konkurrenceudsatte forskningsmidler

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Resten af forskerne må slås om den sidste fjerdedel. Det viser en ny undersøgelse, som Tænketanken DEA offentliggør i dag. Analysechef Maria Theresa Norn peger på, at når midlerne koncentreres på så få hænder, risikerer det at koste diversiteten i forskningen.

06.03.2019 | Miriam Brems

De forskere, der har fået flest bevillinger, tegner sig for op imod 30 individuelle bevillinger per næse. Og de forskere, der trækker flest bevillinger hjem, får også de største pengeposer. Illustration: Morten Voigt.

Tænketanken DEA offentliggør i dag en undersøgelse, der er den første kortlægning af koncentrationen af forskningsmidler i Danmark.

Forskerne bag rapporten har set på fordelingen af de konkurrenceudsatte forskningsmidler i perioden fra 2004 til 2016. Cirka 7.500 forskere har modtaget midler i løbet af de år. Men det vil være synd at sige, at forskerne har været lige privilegerede, når det kommer til antallet af bevillinger. Over halvdelen af dem har nemlig kun modtaget én bevilling, mens de mest succesrige hver især har fået op mod 30 bevillinger.

Og de mest succesrige trækker ikke bare et stort antal bevillinger hjem. De får også langt den største pengepose. Ser vi på de 20 procent af forskerne med størst succes, tegner de sig for intet mindre end tre fjerdedele af den samlede bevillingssum, der er uddelt i den undersøgte periode. De resterende 80 procent af forskerne, som er tildelt en bevilling, må altså deles om den sidste fjerdedel af de konkurrenceudsatte midler.

”Det er en markant koncentration af forskningsmidler på relativt få hænder,” konkluderer Maria Theresa Norn, der er analysechef i Tænketanken DEA.

"Det handler om, hvordan vi indretter vores forskningssystem på bedst mulig måde til gavn for alle.”

Maria Theresa Norn

Foto: Tænketanken DEA.

Går ud over diversiteten

Maria Theresa Norn understreger, at de midler, den enkelte forsker trækker hjem, ikke kun går til forskeren selv. Pengene finansierer også de kolleger, forskeren arbejder sammen med, og bruges for eksempel til at ansætte postdocer med tilknytning til forskningsprojektet.

FAKTA: Første gang, koncentrationen af forskningsmidler er kortlagt i Danmark

  • Undersøgelsen er udført af forskere ved Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet
  • Forskerne har undersøgt 19.399 bevillinger uddelt fra 2004 til 2016.
  • Den samlede bevillingssum er på ca. 52,9 milliarder kroner (opgjort i løbende priser).
  • Pengene er fordelt på 7.539 bevillingsmodtagere.
  • Forskerne har indhentet data fra syv offentlige organer og otte private fonde.
  • Forskerne bag undersøgelsen understreger, at der ikke er tale om komplette finansieringsdata, da ikke alle fonde er undersøgt.
  • Det er første gang, koncentrationen af forskningsmidler er kortlagt i Danmark. 

Men konsekvensen af at koncentrere midlerne på få hænder er alligevel værd at diskutere, mener analysechefen. For selvom de store bevillinger også kommer forskerkollegerne til gode, betyder koncentrationen, at pengene samler sig omkring etablerede forskningsmiljøer med fokus på udvalgte emneområder og tilgange.

”Derfor er den store bekymring selvfølgelig, hvornår koncentrationen bliver et problem for forskningsdiversiteten,” siger Maria Theresa Norn og påpeger, at det er vigtigt også at tilgodese vækstlaget.

”Det er her, vi har kunnet se de største gennembrud i videnskabens historie. Gennembrud, hvor mindre etablerede forskere ser på dagsordener med friske øjne og nye tilgange, der kan være kontroversielle i forhold til den etablerede forskning.”

Store grants går til de sikre kort

Ser man på resultaterne i rapporten, bliver det vækstlag, Maria Theresa Norn omtaler, ofte ikke tilgodeset, når de store, prestigefulde bevillinger uddeles.

Forskerne bag rapporten har set nærmere på 19 forskere, som de seneste to år har modtaget en stor, prestigefuld bevilling i form af en grundforskningscenter-bevilling eller en ERC Advanced Grant. De har i gennemsnit forsket i 25 år, når de modtager bevillingen. Sagt med andre ord går den type store bevillinger til forskningsverdenens allerede etablerede navne.

”Det synes at være vanskeligt for knapt så etablerede forskere med potentielt banebrydende idéer at opnå denne type bevillinger, der ellers ofte associeres med risikovillighed,” bemærker forskerne bag rapporten.

Derfor bør man ifølge DEAs analysechef overveje at målrette dele af forskningsmidlerne til den spirende forskning, der endnu ikke har slået rod.

Den, der har, skal mere gives

Analysechef Maria Theresa Norn mener, at der er flere årsager til, at midlerne koncentreres. Hun nævner for det første, at der er en indbygget mekanisme i fordelingssystemet, som gør, at forskere, der allerede har mange ressourcer, også har lettere ved at få flere. Hvilket blandt andet skyldes den anerkendelse, som forskerne har opnået, og det gode netværk, de har opbygget gennem årene. Og for det andet nævner hun, at der er en stigende tendens til, at fondene giver store bevillinger.

”Og så skyldes det også, at midlerne ikke fordeles ét sted, men uddeles af en række forskellige fonde og organer, så fordelingen er et resultat af en masse beslutninger truffet mange forskellige steder. De beslutninger kan være fornuftige hver især, men selv gode beslutninger på mikroniveau kan samlet set blive problematiske i det store billede,” siger analysechefen.

Set i den sammenhæng kan det være svært at pege på en løsning, der modvirker tendenser til koncentration, da det vil betyde, at mange interessenter med forskellige dagsordener skal blive enige om det fordelagtige i at ændre det nuværende fordelingssystem.

Maria Theresa Norn understreger, at Tænketanken DEA ikke er ude på at fælde dom over, om koncentration af midlerne er et gode eller et onde. Men at hensigten med rapporten er at levere et videnskabeligt grundlag for en dialog om fordelingen af de konkurrenceudsatte midler.

Som hun siger:

”Det handler om, hvordan vi indretter vores forskningssystem på bedst mulig måde til gavn for alle.”

Systemet skal gentænkes

Men når det er sagt, er der imidlertid en overvægt af argumenter for at sprede forskningsmidlerne i den internationale forskningslitteratur på området. Maria Theresa Norn fortæller, at der her også findes en række bud på, hvad man kan gøre, hvis man ønsker at sprede midlerne til en større skare af forskere, end det er tilfældet i dag i Danmark:

”En forskningsfinansierende institution i USA har foreslået et loft for, hvor mange penge en forsker kan modtage inden for en bestemt periode. Andre peger på, at man kunne tage alle kvalificerede ansøgere og så trække lod blandt dem for at komme uden om de mekanismer, der gør, at man giver til de etablerede navne. Begge forslag er dog kontroversielle.”

Endnu andre har talt for at anonymisere ansøgerne til forskningsbevillinger for på den måde at undgå bias. Og Maria Theresa Norn har også et bud:

”Man kan også overveje at give penge til individer eller forskningsgrupper over en længere årrække i stedet for til projekter, som man i høj grad gør i dag. Så kan man komme væk fra idéen om, at man giver en pengepose til et afgrænset projekt og måler på, hvad der kom ud af det tre år efter.”

 


BONUSINFO: Humaniora og samfundsfag henter kun krummer

Humaniora og samfundsvidenskab tegner sig for 27 procent af det offentliges udgifter til forskning og undervisning samt årsværk. Men de to områder får kun 6 procent af den samlede bevillingssum tilsammen.

Ifølge analysechef Maria Theresa Norn fra Tænketanken DEA er det ikke i sig selv opsigtsvækkende:

”Vi ved, at ’de våde områder’ (teknik, natur- og sundhedsvidenskab, red.) er mere materiale- og laboratorietunge, at de har tradition for at arbejde mere i teams, og at flere stillinger inden for de områder er afhængige af ekstern finansiering.”

Dertil kommer, at der er færre midler at hente inden for samfundsvidenskab og humaniora.

”Men,” siger analysechefen, ”det er værd at bemærke, at fordelingen er så skæv. Men vi kan ikke på baggrund af rapporten sige, om den er uhensigtsmæssig.”

Der drypper ikke lige meget honning ned i alle forskningsområdernes glas. Samfundsvidenskab og humaniora tegner sig kun for 6 procent af de konkurrenceudsatte midler tilsammen. Foto: Anders Trærup/AU kommunikation.

 


BONUSINFO: Kvinderne får (lidt) for lidt

Også fordelingen af midler mellem mænd og kvinder hælder til en side. Kvinderne udgør 40 procent af forskerne målt på årsværk, og 34 procent af bevillingsmodtagerne er kvinder. Men kun 22 procent af midlerne går til dem, hvis man måler på det beløb, de modtager. Værre ser det ud, hvis man kigger på de 100 forskere, der har modtaget flest midler, hvor kun 16 procent er kvinder.

Ifølge analysechef Maria Theresa Norn fra DEA skal det dog ses i lyset af, hvordan kønsfordelingen ser ud på de tekniske og natur- og sundhedsvidenskabelige områder, som hovedparten af midlerne går til.

”Der er flere mænd ansat og flere mænd i høje stillinger. Og etablerede forskere har lettere ved at tiltrække midler.”

Det kan altså være en medvirkende årsag til, at kvinderne ikke får lige så meget, som deres antal kunne berettige til.

”Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der er 40 procent kvinder målt på årsværk, men at de kun får 22 procent af bevillingssummen. Vi kan ikke på nuværende grundlag sige, om det er problematisk. Men det er et opmærksomhedspunkt,” siger analysechefen.

Bedre ser det ud for kvinderne i den absolutte top af bevillingsmodtagerne: Af de 19 forskere, der i løbet af de sidste to år har modtaget en af de særligt prestigefyldte bevillinger, er de syv kvinder, svarende til 37 procent.

 


FAKTA: De fonde har rapporten undersøg

  • Danmarks Grundforskningsfond
  • Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)
  • Det Strategiske Forskningsråd (erstattet med Innovationsfonden pr. 1/4 2014)
  • Højteknologifonden (erstattet med Innovationsfonden pr. 1/4 2014)
  • Rådet for Teknologi og Innovation (erstattet med Innovationsfonden pr. 1/4 2014)
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet (kun EliteForsk-bevillinger)
  • Carlsbergfondet
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Lundbeckfonden
  • Nordea-fonden
  • Novo Nordisk Fonden
  • TrygFonden
  • Velux Fonden
  • Villum Fonden
  • European Research Council (ERC)
  • Koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler (Rapport fra Tænketanken DEA)

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.10.2019