Fortæl mig, hvad du studerer, og jeg skal sige dig, hvem du er

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Et nyt ph.d.-studie fra AU slår fast, at der på gruppeniveau er markante forskelle på de studerendes personlighed på tværs af studieretninger. Hvilke karaktertræk, der giver succes på de respektive uddannelser, er også forskelligt.

05.04.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Den stereotype studerende på Handelshøjskolen, Foulum, humaniora og medicin her afbilledet i 2010 i forbindelse med en artikel om fordomme i den tidligere universitetsavis, UNIvers. Foto: Lars Kruse

Anna Vedel forsker i personlighedstræk i den akademiske verden og er nået frem til, at der er markante forskelle på de studerendes personligheder på tværs af studieretninger. Foto: Privatfoto

De medicinstuderende er samvittighedsfulde, psykologerne er neurotiske og økonomerne er udadvendte, men knap så venlige som de studerende på Science. Her har de studerende til gengæld tendens til at være mere indadvendte, og på Arts er de studerende generelt meget åbne for nye idéer og indtryk, men mindre pligtopfyldende end studerende på andre studier.
Det lyder som fordomme, men er rent faktisk konklusioner fra et nyt ph.d.-studie fra psykologi på AU. Anna Vedel forsker i personlighedstræk i den akademiske verden og konkluderer, at der er forskel på de studerende og deres personlighed på tværs af studierne.

LÆS OGSÅ: Skjortedyr med spidse albuer, filosofiske kunstnertyper, sundhedsfreaks og søde nørder

Markante resultater

”Al international forskning på området og en undersøgelse her fra AU viser, at der er nogle rimelig konsistente forskelle mellem de studerende på tværs af studieretninger. Gruppeforskellene i personlighed er ud fra statistiske standarder moderate til store, så det er altså ikke småtterier, vi taler om. Men det er vigtigt at understrege, at vi taler om gennemsnit, hvilket betyder, at man på de enkelte studier sagtens kan finde eksempler på studerende, der ikke passer med gennemsnittet,” forklarer Anna Vedel.

Forskningen sammenligner de studerende ved hjælp af den såkaldte fem faktor-model, også kaldet The Big Five. Inden for psykologien er det den herskende model til at beskrive menneskets personlighed, og den er ifølge Anna Vedel anerkendt inden for forskningsverdenen og brugt som rekrutteringsredskab i erhvervslivet. Modellen koncentrerer sig om fem faktorer, som siges at være relativt stabile over tid og situationer samt forholdsvis sammenlignelige på tværs af lande og kulturer. Faktorerne, som et menneske enten kan score højt eller lavt på, er: Åbenhed, samvittighedsfuldhed, venlighed, udadvendthed og neuroticisme, som blandt andet dækker over tendens til bekymring, depression og sårbarhed.

Forskelle på tværs af studier

På tværs af de forskellige studieretninger viser Anna Vedels forskning, at der er store forskelle på, hvor højt eller lavt de studerende scorer på de fem faktorer.

”En gennemsnitlig studerende på Arts scorer eksempelvis højt på åbenhed, som blandt andet dækker over det at være nysgerrig og tolerant over for nye tanker og værdier. Det gør de psykologistuderende også. Både Arts- og psykologistuderende scorer også højt på det træk, der hedder neuroticisme, og de bekymrer sig derfor mere end andre studerende. Arts-studerende scorer lavt på samvittighedsfuldhed, som dækker over selvdisciplin, ordentlighed og ambition. Det scorer de psykologistuderende til gengæld højt på,” fortæller forskeren.

Åbenhed giver ikke succes alle steder

I sin forskning har Anna Vedel desuden fundet ud af, at der er forskel på, hvilke karaktertræk der giver størst succes på de forskellige studier, her i form af høje karakterer. 

”Samvittighedsfuldhed er generelt gavnligt for karakterer, men der er også forskelle. For eksempel kan man se, at det karaktertræk er stærkere forbundet med succes på medicin, psykologi og jura, end det er på økonomi. Her er det åbenbart ikke lige så vigtigt,” siger hun.

Studieformens mulige betydning

Forskningen klarlægger ikke, hvorfor forskellene findes, men et bud kunne ifølge Anna Vedel være forskellen på forskellige typer af eksamens- og studieformer.

”Åbenhed er en fordel på statskundskab, men en hæmsko på jura, og her giver det måske mening at kigge på indholdet af studieretningerne. Jura er meget detaljeorienteret, mens statskundskab mere er et generaliststudie, hvor man skal kunne rumme flere forskellige teorier og metoder at gå til stoffet på,” forklarer Anna Vedel.

Selvom personlighedstrækkene varierer på de forskellige studier, mener hun alligevel ikke, at de studerende bør vælge studie efter, hvor de passer bedst ind på gennemsnittets personlighedstræk:

”Man skal ikke tage en personlighedstest og så vælge det studie, der passer bedst på profilen. Det kan jeg ikke anbefale. Men det er tydeligvis med i vores overvejelser, for personlighedstrækkene blev målt hos de studerende, inden de startede på studiet. De er ikke blevet socialiseret til at være på en bestemt måde. Forskellene er der fra starten.”

Anna Vedel har halvandet år tilbage af sin ph.d.-uddannelse og undersøger i øjeblikket, hvilke andre faktorer, der kunne tænkes at spille ind på studerendes studievalg og succes i den akademiske verden.  I forhold til de videre perspektiver i forskningen forestiller hun sig, at resultaterne måske kan bruges som inspiration for undervisere eller studievejledere. Derudover peger hun på, at institutter med ønske om at tiltrække en bred gruppe af studerende vil kunne sparre med institutter, der har en anderledes profil af studerende.


FAKTA: SÅDAN ER DEN GENNEMSNITLIGE STUDERENDE

I 2007 foretog en forskningsgruppe ved Aarhus Universitet en undersøgelse blandt de nye studerende. Med dataudtræk herfra har Anna Vedel med udgangspunkt i fem faktor-modellen sammenholdt de studerendes karaktertræk med hinanden på tværs af forskellige studier. De signifikante resultater fremgår nedenfor.

De fem karaktertræk, de studerende er målt på er:

  • Åbenhed (over for) fantasi, æstetik, følelser, handlinger, idéer og værdier.
  • Samvittighedsfuldhed: Ordentlighed, pligtopfyldenhed, stræben, selvdisciplin, kompetence og sindighed.
  • Venlighed: Tillid, ligefremhed, altruisme, medgørlighed, beskedenhed og mildhed.
  • Udadvendthed: Varme, selskabelighed, selvhævdelse, aktivitet, spændingssøgen og positive emotioner.
  • Neuroticisme: Ængstelighed, vrede, depression, selvbevidsthed, impulsivitet og sårbarhed.


Arts: 

  • Scorer højt på venlighed, åbenhed og neuroticisme.
  • Scorer lavt på samvittighedsfuldhed.

Økonomi:

  • Scorer lavt på åbenhed, venlighed og neuroticisme.

Statskundskab:

  • Scorer højt på åbenhed og udadvendthed.

Jura:

  • Scorer lavt på åbenhed og venlighed.

Science:

  • Scorer højt på venlighed.
  • Scorer lavt på udadvendthed.

Medicin:

  • Scorer højt på samvittighedsfuldhed, venlighed, åbenhed og udadvendthed.
  • Scorer lavt på neuroticisme.

Psykologi:

  • Scorer højt på venlighed, samvittighedsfuldhed, åbenhed og neuroticisme.
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.07.2017