Fyringsrunde på Institut for Klinisk Medicin i denne uge

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Protester fra medarbejderrepræsentanter og AU’s fællestillidsrepræsentanter har lønnet sig. Antallet af medarbejdere, der står til at miste deres job på Institut for Klinisk Medicin, er nu nede på 9-12 medarbejdere. De berørte får besked torsdag.

07.06.2016 | Lea Laursen Pasgaard og Marie Groth Andersen

Medarbejderne på Institut på Klinisk Medicin skal torsdag morgen være tilgængelige på mail, hvor institutleder Kristjar Skajaa vil sende en mail til de 9-12 medarbejdere, der er påtænkt fyret. Arkivfoto: Jesper Rais

Institutleder ved Institut for Klinisk Medicin, Kristjar Skajaa.

Medarbejderne ved Institut for Klinisk Medicin skal torsdag morgen kl. 8 være tilgængelige på mail. Her vil institutleder Kristjar Skajaa sende en mail til de medarbejdere, der er påtænkt fyret.

I første omgang var meldingen fra institutlederen, at 15-20 medarbejdere ville blive afskediget som led i sparerunden på instituttet. Det tal er siden blevet nedjusteret til 12-15 medarbejdere. Og efter at medarbejderrepræsentanterne og AU’s fællestillidsrepræsentanter protesterede over fyringsprocessen, hvor de blandt andet krævede mere tid til at undersøge mulige afværgeforanstaltninger, er tallet for medarbejdere, der skal fyres, nu faldet igen.

LÆS OGSÅ: 12 til 15 medarbejdere står til at miste deres job på Institut for Klinisk Medicin

”Jeg vil gerne kvittere for, at medarbejderrepræsentanterne protesterede. Det gav mulighed for, at tre medarbejdere har søgt og fået en frivillig fratrædelse. Dermed er tallet for medarbejdere, der skal afskediges, nu nede på 9-12,” siger institutleder Kristjar Skajaa.

Han oplyser desuden, at det både er videnskabeligt og teknisk-administrativt personale, der vil blive berørt af fyringerne. Og at ledelsen netop nu er i færd med at undersøge mulighederne for at omplacere de medarbejdere, der er påtænkt afskediget.

”Det betyder, at alle ønsker om nyansættelser er sat i bero i øjeblikket,” siger Kristjar Skajaa. 

Medarbejderrepræsentanter: Kritik blev hørt

Maria Bøndergaard Røjkjær, der er næstformand i LSU, understreger, at det er trist, at instituttet skal ud i en fyringsrunde, og er med på, at det har været en lang proces for medarbejderne. 

”Det har været tungt at udskyde. Men det er fantastisk, at tre har takket ja til en frivillig fratrædelse, så vi derved kan undgå nogle fyringer.”

Hun er godt tilfreds med ledelsens opfølgning på medarbejderrepræsentanternes protest.

”Ledelsen har taget kritikken til sig og har fulgt op på den, så alle regler er nu overholdt,” fortæller hun.

Steffen Junker, der er fællestillidsrepræsentant for magistrene på Health, er enig.

”Det er nogle meget reelle og troværdige meldinger, vi har fået. Jeg har bestemt tillid til, at Kristjar gør alt, hvad han kan, for at afbøde situationen,” siger han.  

Påtager sig ansvaret

Årsagen til, at instituttet befinder sig i en situation, hvor der skal fyres op mod 12

 

Fakta om fyringerne på Institut for Klinisk Medicin

Institut for Klinisk Medicin kom ud af 2015 med et underskud på 21 millioner kroner. Instituttet godskrives nogle af midlerne, så der alt i alt bliver overført en gæld på 11 millioner kroner til i år.

Ifølge ledelsen er det dårlige resultat en konsekvens af tabte STÅ-indtægter – penge universitetet får, hver gang en studerende består en eksamen – og et manglende overblik over antallet af ansatte på instituttet og dermed over lønudgifterne.

Institutledelsens spareplan er godkendt af dekanen på Health, Allan Flyvbjerg, og den lægger op til, at instituttet skal spare 7 mio. kroner på udgifter til løn. Op mod 12 til 15 medarbejdere risikerer dermed at blive fyret.

Besparelserne på lønudgifter forventes nogenlunde ligeligt fordelt mellem det videnskabelige og teknisk administrative personale. Driftsomkostningerne reduceres med 2,1 millioner kroner.

Derudover indføres et ansættelsesstop, så medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger kan derfor som udgangspunkt ikke forvente at blive forlænget.

 

 

medarbejdere og spares på driften, er, at instituttet kom ud af 2015 med et underskud på 21 millioner kroner. Heraf godskrives instituttet nogle af midlerne. Dermed lander sparekravet på 11 millioner kroner, hvoraf syv millioner skal findes på lønbudgettet, og fire millioner skal findes på driften.

LÆS OGSÅ: Medicinstuderende rammes af besparelser

Ifølge Kristjar Skajaa skyldes underskuddet blandt andet, at instituttet har haft et for dårligt overblik over antallet af medarbejdere og dermed over lønudgifterne.

”Instituttets økonomi har været uigennemskuelig, blandt andet på grund af de mange forskellige pengestrømme mellem instituttet og Aarhus Universitetshospital. Instituttet er vokset de seneste år, og dermed er økonomien blevet mere og mere uigennemskuelig.”

Adspurgt hvem der har ansvaret for den situation, instituttet er havnet i, svarer Kristjar Skajaa:

”Det er overordnet set mit ansvar som institutleder, at økonomien er i orden. Det ansvar påtager jeg mig, og jeg har derfor også sørget for, at vi har skabt et overblik over økonomien og fået et mere overskueligt økonomisystem.”

Han tilføjer dog, at økonomien fortsat rummer uforudsigeligheder som følge af svingende STÅ-indtægter (studenterårsværk – det beløb, universiteterne får, hver gang en studerende består en eksamen, red.) til instituttet og potentielle fremdriftsbøder.

Maria Bøndergaard Røjkjær er enig i, at ansvaret for situationen overordnet ligger hos institutlederen.

”Men det virker til, at det har været svært at få et overblik over økonomien, så jeg håber også, at situationen vil være en øjenåbner for universitetet generelt. Den viser, hvor vigtigt det er, at der bliver fulgt op på økonomirapporteringen, som generelt virker til at være præget af uigennemskuelighed.”

Steffen Junker supplerer:

”Jeg har ikke fået tilstrækkelig indsigt til at kunne sige, om ansvaret ligger hos den ene eller anden. Jeg kan kun konstatere, at Kristjar offentligt har påtaget sig det fulde ansvar. Han forsøger ikke at smøre noget af på andre, og det er absolut en troværdig leder, der handler sådan.”

De berørte medarbejdere får udleveret partshøringsbrev torsdag 8. juni. Partshøringen løber frem til 23. juni, og medarbejderne modtager den endelige opsigelse 27. juni.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017