Fattigdom og mangel på social sikkerhed tvang bønderne til at skabe deres egen form for forsikringssystem. Det resulterede ikke kun i flere frivillige økonomiske foreninger, men havde også indflydelse på det kulturelle område, for eksempel i forhold til oprettelsen af den danske folkehøjskole.  

De frivillige organisationer og den offentlige sektor samarbejder ofte om forskellige projekter – som for eksempel Aarhus 2017, der blev støttet af 4000 frivillige. Arbejdet for at fremme frivillighed i Aarhus er også blevet internationalt anerkendt: Byen er blevet tildelt titlen som Europæisk Frivillighovedstad 2018 af organisationen European Volunteer Centre. 

LÆS OGSÅ: Frivillig – Hvorfor arbejde gratis?

Danmark har også en stærk tradition for at danne foreninger drevet af frivillige – eller som Gert Tinggaard Svendsen udtrykker det i sin bog Tillid fra 2004:

“Når to danskere mødes, giver de hånd. Når tre danskere mødes, danner de en forening.” 

Gert Tinggaard Svendsen forklarer, at danske arbejdspladser har en tradition for at støtte selvorganisering og skabe tillid til, at folk gør deres arbejde. 

“Tillid, ros og anerkendelse kan motivere folk til at gøre en ekstra indsats.”

Tillid er afhængig af at tage en andens ord for givet – og det er ikke bare vigtigt for at få frivilligt arbejde til at fungere, det er også centralt for nationaløkonomier, siger Gert Tinggaard Svendsen. Han forsker blandt andet i, hvordan den uformelle institution et ord er et ord udspiller sig i samfundet. Man sparer med andre ord penge ved at stole på folk. 

“Kontrol er godt, men tillid er billigere,” forklarer Gert Tinggaard Svendsen. 

At bygge et samfund på ærlighed, retfærdighed og regler som “hold, hvad du lover” koster mindre end kontrolforanstaltninger – og det gælder i lige så høj grad for velfærdsstaten og som for et netværk af frivillige. 

Oversat fra engelsk af Anne Harling Krag