HK’erne på AU har stået sammen i 50 år

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





I dag fejrer HK-Klubben på Aarhus Universitet sit 50-års jubilæum. Men selv efter fem årtiers faglig kamp er der stadig noget at kæmpe for, mener fem HK’ere på AU, der her tegner et portræt af deres faggruppe.

17.11.2016 | Marie Groth Andersen

I dag fejrer HK-Klubben på Aarhus Universitet sit 50 års jubilæum. Klubben tæller 500 medlemmer, er den ældste faglige klub på AU og den ældste HK-Statklub i Danmark. HK-Klubben blev dannet 17. november 1966. Foto: Privat

HK-Klubben på AU 

HK-Klubben på AU blev dannet 17. november 1966 og kan i år fejre sit 50-års jubilæum. Klubben er den ældste faglige klub på AU og den ældste HK-statklub på en dansk arbejdsplads.

HK-Klubben på AU har 500 medlemmer – både kontoransatte, grafikere og klinikassistenter.

HK-Klubben fejrer sit jubilæum med en stor fest i Aulaen i dag, torsdag 17. november kl. 14 - 17. Blandt talerne er LO-formand Lizette Risgaard, rektor Brian Bech Nielsen, universitetsdirektør Arnold Boon, næstformand i HK Stat Danmark, Peter Raben, og fællestillidsrepræsentant for HK’erne på AU, Helle Colding Seiersen. Underholdningen leveres af komikeren Carsten Bang.

Hvis HK’erne på Aarhus Universitet skulle få den helt igennem ærgerlige idé at forlade deres pind kollektivt, ville universitetets medarbejdere pludselig ikke få udbetalt løn. Studerende ville ikke kunne få udskrevet eksamensbeviser. Undervisningsplanerne ville mangle. SU-ansøgninger ville ligge ubehandlede hen. Internationale studerende ville mangle arbejds- og opholdstilladelser. Chefer ville selv skulle hitte rede i budgetter, økonomi og personaleadministration. Og tandlægestuderende ville savne vejledning. For blot at nævne nogle af de trængsler, et AU uden HK’ere ville medføre.

HK’erne er nemlig en talstærk faggruppe på AU, der blandt andet omfatter sagsbehandlere, grafikere, sekretærer og klinikassistenter. 500 af dem er organiseret i den faglige klub HK-klubben, som i dag kan fejre 50-års jubilæum.

Stadig noget at gå på barrikaderne for

Omnibus har bedt fem HK’ere på AU om at tegne et portræt af faggruppen og beskrive, hvad der er det værste og bedste ved at være HK’ere på AU. De finder glæde i gode kolleger, fælleskab og varierende arbejdsopgaver. Men der er stadig kampe at kæmpe. Blandt andet peger de på lav løn og en bekymring for, at deres arbejdsopgaver bliver overtaget af akademikere.

 

LÆS OGSÅ: Lizette Risgaard til HK’ere: Hold jer attraktive (som arbejdskraft, forstås) 

 

 

 

 


Didde Kjær Vaaben,
uddannelsesadministrator på Administrationscenter Health

Hvor længe har du været ansat på AU?

"Siden 1. september 1996."

Hvad laver du?

”Jeg plejer at sige, at jeg laver læger. Jeg planlægger deres
uddannelse – hvornår i løbet af studiet skal de være på
universitetet, og hvornår skal de ud på hospitalerne. I løbet af
uddannelsen skal de medicinstuderende flere gange på
klinikophold på hospitalerne i Region Midtjylland og Region
Nordjylland. Når der kommer en ny studieordning, er jeg også
involveret i, hvordan man udruller den i praksis. Derudover er
jeg med i flere arbejdsgrupper, blandt andet den, der arbejder
med det nye undervisnings- og eksamensplanlægningssystem,
som skal udrulles på hele AU.”

Hvad er det værste ved at være HK’er på AU?

”Det er lønnen. Det føles som at få et girokort i stedet for en
lønseddel, ha ha.”

Hvad er det bedste ved at være HK’er på AU?

”Det er uden tvivl mine skønne, dejlige kolleger og de alsidige arbejdsopgaver, der kræver, at man bruger hovedet og tænker kreativt.”

En typisk HK’er er …

” … en meget samvittighedsfuld blæksprutte, der sørger for at holde hjulene i gang. Det er vigtigt for os, at vores arbejde bliver gjort, og at det bliver gjort ordentligt. Vores arbejde har direkte konsekvenser for en masse mennesker. Hvis jeg ikke laver mit arbejde, er der studerende, der ikke kommer til eksamen. Eller 200 medicinstuderende, som får ikke undervisning.” 


Benedicte Meum,
sagsbehandler, AU Uddannelse

Hvor længe har du været ansat på AU?

”Siden 2008.”

Hvad laver du?

”Jeg er sagsbehandler på SU-sager, så jeg behandler for eksempel ansøgninger om almindelig SU eller fødselsklip (ekstra fødselsklip, studerende kan få, hvis de får barn, mens de er under uddannelse, red.). Jeg har kontakt til styrelsen (Styrelsen for Videregående Uddannelser, red.) og besvarer mails og personlige henvendelser fra studerende.”

Hvad er det værste ved at være HK’er på AU?

”Det er et svært spørgsmål. Jo, det er, at vi er så mange, at det er svært at få en lønforhøjelse. Derfor er det vigtigt med en organisation, der står op for dig. Det kan være svært selv at gøre det.”

Hvad er det bedste ved at være HK’er på AU?

”Det er omvendt, at vi har gode lønforhandlere – også selvom vi ikke altid får noget ud af det. Og så er det også vigtigt, at vi har en god tillidsrepræsentant, vi er en stor organisation på en stor arbejdsplads, og det er vigtigt, at man kan få hjælp, hvis man har brug for det.”

En typisk HK’er er …

” … en kvinde, der er hårdtarbejdende, serviceminded, glad og godt kan lide at hjælpe.” 


Birgit Nygaard Sørensen, chefsekretær,
Universitetsledelsens Stab

Hvor længe har du været ansat på AU?

”Siden 2007.”

Hvad laver du?

”Jeg bistår stabschefen med budget, økonomi og personaleadministration. Og så står jeg for udpegningssager. Når der skal udpeges AU-repræsentanter til diverse udvalg, råd, nævn og arbejdsgrupper, er jeg indgangsdøren og står for sagsbehandlingen. Desuden er jeg med i USM-sekretariatet (Universitetsledelsens Strategiske Midler), ligesom jeg står for fraværsregistreringen i AUHRA og for at til- og afmelde medarbejdere til forskellige administrative systemer såsom IDM, INDFAK og AURUS. Og meget andet.”

Hvad er det værste ved at være HK’er på AU?

”Vi er presset på den måde, at andre faggrupper tager vores stillinger. Det er bekymrende, at HK-stillinger overtages af akademikere og korrespondenter. Akademikerne er mere teoretiske, hvor HK’eren er en god håndværker, og vi er derfor et vigtigt tandhjul at have i maskinrummet.”

Hvad er det bedste ved at være HK’er på AU?

”For mig er det det gode kollegaskab på tværs af faggrupper. Vi har en god kultur, hvor vi behandler hinanden ordentligt. Det er noget af det, der gør, at det er sjovt at gå på arbejde.”

En typisk HK’er er …

” … en, der bidrager til, at tingene administrativt hænger sammen og kører uden problemer. Han eller hun sætter en ære i at bidrage til god opgaveløsning og har en praktisk tilgang, der gør, at tingene bliver gjort. Akademikerne drøfter tingene, vi handler. Jeg vil også sige, at en HK’er anno 2016 er en, der er nysgerrig på at lære nyt og gerne vil udvikle sig i jobbet.”


Ida Brink Stendahl,
undervisningsklinikassistent
ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Hvor længe har du været ansat på AU?

”I otte år.”

Hvad laver du?

”Jeg vejleder, hjælper og assisterer vores tandlægestuderende i alt, hvad de skal igennem i løbet af deres uddannelse. Det kan være alt lige fra hjælp til fyldninger til aftryk til kroner, broer og implantater. Alt.”

Hvad er det værste ved at være HK’er på AU?

”Det er, at vi er de lavestlønnede. Man har ikke formået at få os med op lønningsmæssigt. Og så er der ikke så mange klinikassistenter, der har engageret sig i HK-Klubben, og det går ud over fællesskabet, at vi ikke deltager i de samme kurser og foredrag. Men vigtigst af alt betyder det, at vi ikke står som samlet gruppe, når der for eksempel sker afskedigelser, som vi så for to år siden.”

Hvad er det bedste ved at være HK’er på AU?

”Det er det fælleskab, vi har i HK-Klubben. Vi står sammen, og det gør, at jeg føler en tryghed i min ansættelse, fordi jeg har en stor og solid fagforening, der bakker mig op og står bag spændende kurser og foredrag. Så jeg synes bestemt, det er fint at gøre noget ud af at fejre HK-Klubbens 50-års jubilæum.”

En typisk HK’er er:

” … desværre de lavestlønnede, men vi er også medarbejdere, der ved, at der altid er støtte og opbakning at hente i vores fagforening.”


Helle Colding Seiersen,
fællestillidsrepræsentant for HK’erne på Aarhus Universitet og international koordinator ved Internationalt Center   

Hvor længe har du været ansat på AU, og hvor længe har du været fællestillidsrepræsentant?

”Jeg har været på AU i 12 år og har været fællestillidsrepræsentant siden 2012. Før det var jeg tillidsrepræsentant i syv-otte år.”

Hvad laver du?

”Som international koordinator arbejder jeg blandt andet med optagelsen af internationale udvekslingsstuderende på BSS og Health. Desuden er jeg ansvarlig for arbejdet med opholds- og arbejdstilladelse for de af vores udvekslingsstuderende, hvor det er påkrævet.”

Hvad er det værste ved at være HK’er på AU?

”At mange af vores jobs specielt de seneste tre-fire år er overgået til akademisk personale. Det drejer sig blandt andet om funktioner inden for HR-support, økonomi og almindelig sagsbehandling.”

Hvad er det bedste ved at være HK’er på AU?

”Vi bliver påskønnet for vores arbejde af både det videnskabelige personale og vores kolleger. Vi kan lide at yde en god service, og vi er stolte af det. Vi er ikke specialister, men kan mange ting, og så løber vi ikke af pladsen, hvis opgaverne bliver kedelige. Vi er rummelige og piver ikke.”  

Hvad er de største udfordringer for HK’erne på AU fremover?

”Det er at bevare vores jobs som HK-jobs. At sikre den nødvendige kompetenceudvikling, som både er i tråd med universitetets behov, og som giver den enkelte lyst til og glæde ved arbejdet. Endeligt oplever vi en stor usikkerhed som følge af, at vi – som alle andre på AU – er i en konstant besparelsesproces.”

En typisk HK’er er:

”… serviceminded, dygtig og fagligt stolt.” 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017