Hvor går du hen efter overgreb? AU på vej med ny, uvildig instans

Aarhus Universitet vil i løbet af en måneds tid være klar med en ny, uvildig instans, som studerende kan henvende sig til, hvis de føler sig krænkede.

Prorektor Berit Eika. Foto: Anders Trærup

Sexchikane på AU

AU har i forbindelse med de seneste tre studiemiljøundersøgelser undersøgt, hvor mange studerende der har oplevet sexchikane.

Det svarede 0,7 procent ja til ved den seneste undersøgelse fra 2017, hvilket svarer til omkring 100 studerende. 

 

Mandag fortalte en tidligere studerende til Omnibus, at hun i 2015 blev udsat for et overgreb begået af en underviser. Efterfølgende havde hun svært ved at finde ud af, hvem hun skulle henvende sig til for at berette om episoden og få hjælp til at håndtere den.

For et par uger siden sendte 48 anonyme studerende et åbent brev til landets rektorer, hvor de gjorde opmærksom på, at de ikke følte sig taget alvorligt i sager om sexchikane på deres universiteter. 

LÆS MERE: Studerende efter overgreb: Hvor går jeg hen?

Den seneste tids debat om universiteternes håndtering af sager om overgreb og sexchikane har nu fået Aarhus Universitet til at gennemgå sine regler på området og sine procedurer for, hvordan disse sager håndteres af universitetet, fortæller prorektor Berit Eika.

”Vi har drøftet sagen med studenterorganisationerne, og vi har nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, som skal kigge de eksisterende regler og procedurer igennem og i løbet af en måneds tid aflevere en rapport til universitetsledelsen,” siger Berit Eika.

En uvildig instans

Udvalget består af repræsentanter fra Uddannelsesjura, de fire fakulteter og Studenterrådet.

Men Berit Eika kan allerede nu oplyse, at universitetet arbejder på at etablere en uvildig instans, som studerende kan henvende sig til, hvis de oplever sexchikane eller overgreb.

”Vi skal sikre let adgang til en instans, som studerende trygt kan henvende sig til, og hvor anonymitet kan garanteres. Og det skal være en instans, som sikrer professionel og effektiv sagsbehandling,” lyder det fra Berit Eika. Hun understreger, at man også fortsat skal kunne gå til sin institutleder eller en anden fagansvarlig person.

Det er dog ikke helt let på den ene side at sikre uvildighed og anonymitet, og på den anden side at sikre AU’s mulighed for som organisation at håndtere og forvalte i sådanne sager, forklarer prorektor.

Fuldstændigt uacceptabelt

Berit Eika understreger, at hvis der er tale om et strafbart forhold, er det universitetets og dermed de ansattes pligt at opfordre og hjælpe den forulempede studerende med at melde sagen til politiet.

”Men vores ansvar går videre. Vi skal også kunne hjælpe den studerende videre, for eksempel ved at hjælpe den studerende til psykologisk hjælp eller undersøge muligheder for dispensationer,” siger prorektor.

”Og jeg vil også gerne understrege, at overgreb er fuldstændigt uacceptabelt,” siger Berit Eika. 

Den studerende, som står frem og fortæller om et overgreb begået af en underviser, påpeger i den forbindelse, at hvis man som universitet påstår, at der er nultolerance i forhold til overgreb, så skal der også være en reel konsekvens for den, som begår overgrebet. Er konsekvenserne også noget, I kommer til at se på?

”Ja, det er en del af det gennemsyn af reglerne, som er i gang lige nu. Her ser vi også på AU’s disciplinærregler.”

Er et forbud mod sex mellem undervisere og studerende også noget, ledelsen vil drøfte?

”Ja, det skal vi også drøfte. Jeg mener personligt, at det er meget lidt hensigtsmæssigt at blande personlige forhold ind i den faglige relation.”

Berit Eika håber at kunne melde mere konkret ud om den nye instans i løbet af en måneds tid.

Artiklen er oprindeligt bragt 28.02.2018.


 

LÆS OGSÅ: Studerende efter overgreb: Hvor går jeg hen?


Sexchikane på AU

AU har i forbindelse med de seneste tre studiemiljøundersøgelser undersøgt, hvor mange studerende der har oplevet sexchikane.

Det svarede 0,7 procent ja til ved den seneste undersøgelse fra 2017, hvilket svarer til omkring 100 studerende.