»Jeg er meget optaget af, at de midler, vi anvender i sektoren, bliver anvendt til uddannelse og forskning og ikke bliver brugt til uhensigtsmæssig administration og bureaukrati, til for mange mellemlederstillinger, i manglende indkøbsprogrammer og så videre.«

Ministeren henviser til en rapport fra Rigsrevisionen i år.

Nyttigt at gå systemer igennem

»Den viser meget store forskelle på institutionernes evne til at købe effektivt ind. Og der er stor forskel på, hvor meget eller hvor lidt man administrerer på de forskellige institutioner. Så der er jo nogle steder, hvor det er nyttigt at gå sine systemer igennem.«

LÆS OGSÅ: Hvad får vi får milliarderne? - Dansk forskning skal under lup

Tættere vil Esben Lunde Larsen ikke komme på, hvor der kan skæres i det påståede fedtlag. Han anerkender dog, at det ikke er nogen nem opgave, der venter universiteterne.

Oparbejdet kapital

»Men jeg er helt overbevist om, at institutionerne kan løfte opgaven. For hvis vi ser på den volumentilgang, der har været på området – vi uddanner næsten 50 procent flere i dag end for bare få år siden – betyder det jo ikke, at der er 50 procent flere ansatte eller lokaler. Man har altså haft mulighed for at oparbejde en kapital.«

Ministeren henviser til, at der med den øgede tilgang af studerende på universiteterne følger øgede STÅ-indtægter – et beløb, universiteterne får, hver gang en studerende består en eksamen.

LÆS OGSÅ: Minister til studerende: Forhold jer til virkeligheden!

Esben Lunde Larsen fortsætter:

»Når jeg beder institutionerne om at effektivisere for 2 procent, som man har gjort i årevis i andre områder af staten, er det en øvelse, jeg mener er både sund og gavnlig, fordi det giver en bevidsthed om, hvordan man drifter sin institution. Går det ud over nogen? Ja, det gør det givetvis, men det er institutionsledelsernes ansvar at forvalte de midler, vi som samfund investerer i uddannelse.«

LÆS OGSÅ: Esben Lunde Larsen: Hvem skal have pengene – fru Hansen eller forskningen?