Ikke mere tid til tvivl: ”Jeg stemmer med forhåbning om, at han kan gentænke den dybe tallerken”

Du kan strengt taget godt nå at se endnu en valgdebat, tage en test eller ringe til en politiker. Men ikke meget længere. Det er valgdag, og Nickan og Andreas har sat deres kryds.

Nickan Zakikhany og Andreas Røge Jepsen tvivlede længe på, hvem der skulle have deres stemmer. Men nu er der altså sat punktum i den sag.

Serien: Med Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks

Politik og valgkamp kan være en jungle. Derfor følger Omnibus to af tvivlerne, Nickan og Andreas, når de rydder op i kaosset af partier, alliancer og ambitioner for til sidst at sætte ét kryds.

Du kan være med på sidelinjen, når de tager en valgtest, møder politikerne på gaden i Aarhus, er til valgdebat en lørdag aften på Sway – og den 5. juni ved stemmeurnen, når vi alle skal stemme til folketingsvalget.

Det summer af mennesker foran Aarhus Rådhus. Ældre, unge, forældre med børn. Folk med hund. Gangbesværede og kærestepar, der alle passerer Hus Forbi-sælgerenfor sætte ét kryds og være på vej igen fire-fem minutter senere. 

Andreas Røge Jepsen har også været inde for at stemme – og det med et stort smil.

”Jeg har stemt på partiet Klaus Riskjær Pedersen. Simpelthen, ” siger han.

Hvorfor? 

”Han tænker ikke bare i tal ligesom så mange andre politikere. Som for eksempel da der under en debat blev diskuteret cigaretpriser. En politiker sagde, at prisen skal være 60 kroner. En anden sagde 70 kroner. Og den tredje sagde 80 kroner. Men Klaus Riskjær spurgte i stedet ’hvorfor skal cigaretter være så let tilgængelige?’ Og så foreslog han, at de sammen med alkohol og hash skal sælges i bestemte butikker.”

Det nye parti har altså vundet en stemme ved at tænke ud af boksen.

”Jeg stemmer med forhåbning om, at han kan gentænke den dybe tallerken,” siger Andreas, der fik øje for partiet, da hans valgtest pegede på en af dets kandidater. 

Hvad har fået din tvivl til at forsvinde?

”Jeg hørte om forslaget "Den Grønne Robin Hood", hvor man tager børnepengene fra de rigeste for at lave en miljøfond, hvilket bekræftede mig i, at Klaus Riskjær Pedersen tænker i andre baner. Og i debatterne har han ikke fået meget taletid, men han har alligevel imponeret mig.”

LÆS OGSÅ: Valgforsker: Sådan gør du, hvis du stadig ikke ved, hvad du vil stemme

Nickan: ”Jeg synes stadig, politik er forvirrende” 

På Samsøgades Skole sætter Nickan Zakikhany sit kryds til skue foran andre universitetsstuderende. 

Også hos ham er tvivlen forduftet:

”Det blev Simon Simonsen fra Venstre,” siger Nickan.

Hvorfor?

”Det er en helhedsvurdering. Vi er enige om det meste og særligt støtten til det internationale samarbejde.”

Hvad har fået din tvivl til at forsvinde? 

”Jeg tog endnu en valgtest, og den vidste det samme. Det skal være ham.”

Nickan er glad for, at valget nu er slut for hans vedkommende: 

Er du ved at være træt af valg og politik?

”Ja, det er lidt kaotisk at navigere rundt i. Jeg synes stadig, politik er forvirrende. For jeg ved ikke om jeg kan stole på, at det, de siger, er det, de gør.”

LÆS OGSÅFølg Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks.

LÆS OGSÅ: Valgtest: Nickan er til Venstre – og Andreas er til Klaus Riskær

LÆS OGSÅ: Tvivlerne på gaden: Paw fra SF mødte os, hvor vi er. Modsat Henrik fra Radikale Venstre

LÆS OGSÅ: Valgdebat på Sway: Andreas og Nickan går kold i kandidaters retorik – især om klimaet

 

Serien: Med Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks

Politik og valgkamp kan være en jungle. Derfor følger Omnibus to af tvivlerne, Nickan og Andreas, når de rydder op i kaosset af partier, alliancer og ambitioner for til sidst at sætte ét kryds.

Du kan være med på sidelinjen, når de tager en valgtest, møder politikerne på gaden i Aarhus, er til valgdebat en lørdag aften på Sway – og den 5. juni ved stemmeurnen, når vi alle skal stemme til folketingsvalget.