Et par ph.d.-studerende sidder på et ph.d.-kontor på Institut for Kultur og Samfunds afdeling for Filosofi og Idéhistorie og grubler. Ikke kun over deres respektive ph.d.-afhandlinger. Men også over det faktum, at de fra 10. april risikerer at blive lockoutet. 

LÆS OGSÅ: Se, om du er på listen over lockout-ramte på AU

For ph.d.-studerende Nicolai Krejberg Knudsen er situationen ekstra nervepirrende. Han skal nemlig aflevere sin ph.d.-afhandling i slutningen af august. Og frem mod deadline tæller hver en uge, forklarer han.

”Jeg har en forholdsvis stram arbejdsplan, og hvis vi bliver lockoutet i en måned, kan det godt blive svært at nå det hele. Jeg kan heller ikke få vejledning.”

Deadline kan ikke udskydes

Nicolai Krejberg Knudsen fortæller, at informationen om, hvad der sker, hvis lockouten bliver en realitet, har været sparsom.

”Vi har fået at vide, at vi ikke har krav på at få vores stipendier forlænget, så vi bliver kompenseret for den tid, vi mister som følge af en eventuel lockout. Men i mit tilfælde vil det heller ikke være en mulighed. Jeg er nødt til at aflevere min afhandling til den planlagte deadline, fordi jeg efterfølgende skal søge postdoc-midler og andre forskningsmidler i efteråret. Der er strikse deadlines, og misser jeg dem, må jeg vente et helt år med at søge igen.”

Hvad med de studerende?

Ph.d.-kollegaen Magnus Møller Ziegler har to år tilbage af sit stipendium og er derfor ikke så presset på tid. Men han vil alligevel gerne vide, om han kan få den tabte tid tilbage ved at få sit stipendium forlænget.

Lockoutvarslet har også andre konsekvenser for ham end tabt tid. 

LÆS OGSÅ: Stort set alle ansatte på AU bliver ramt i tilfælde af lockout

”Vi ph.d.-studerende varetager jo meget af undervisningen, og jeg står i den situation, at jeg har et hold studerende, hvor halvdelen skal til eksamen 10. og 11. april, hvor lockouten risikerer at ramme. Det skaber en kæmpe usikkerhed blandt de studerende. Og selvom de nok får besked fra centralt hold, er det jo mig, der møder deres usikkerhed og frustration.” 

Han spekulerer også på, hvad der vil ske med de af hans ph.d.-kolleger, der er på forskningsophold eller feltarbejde i udlandet.

”På medarbejdersiden kan man læse, at ansatte på tjenesterejser bliver kaldt hjem. Men et feltstudie kan jo være svært at afbryde, og det vil også være surt at skulle afbryde et forskningsophold, man har knoklet for at skaffe, og som i øvrigt er et krav i ph.d.-uddannelsen.”  

Ingen klare svar endnu 

Prodekan Anne Marie Pahuus er leder af ph.d.-skolen på Arts og er bekendt med de spørgsmål, de ph.d.-studerende bringer på banen. Men klare svar har hun ikke på nuværende tidspunkt. 

”Vi er ved at finde ud af, hvad vi har af muligheder. Men jeg kan ikke bare beslutte at forlænge de ph.d.-studerendes uddannelse her på fakultetet, når det er en national beslutning, at en ph.d.-uddannelse tager tre år.”

I forhold til de ph.d.-studerende, der opholder sig i udlandet, er Anne Marie Pahuus netop nu i færd med at afklare, om de ph.d.-studerende kan nøjes med at afbryde arbejdet i udlandet uden at rejse hjem. 

”Men det er et forsikringsspørgsmål. Vi skal have afklaret, om de i så fald fortsat er omfattet af forsikringen. Og hvis ikke de er det, må vi kalde dem hjem.”

Fælles udmelding til ph.d.-studerende er på vej 

De ph.d.-studerende på Arts er ikke alene om at føle sig usikre. Usikkerheden gælder ph.d.-studerende på tværs af AU’s fire fakulteter, og AU’s talentudviklingsenhed, som betjener AU’s fire ph.d.-skoler, er lige nu i færd med at koordinere en fælles udmelding til AU’s ph.d.-studerende, fortæller specialkonsulent Jette Røgild.

”Den bliver på et overordnet niveau, og så kan man som altid søge mere fakultetsspecifik information hos ph.d.-skolerne.”

Jette Røgild håber, at informationen vil være klar i løbet af en uges tid.