Medarbejdere på Arts og BSS er de mest udkørte og stressede

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Som i APV’en fra 2012 er Arts og BSS de to fakulteter, hvor medarbejderne oplever størst problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Den nye APV viser, at de ansatte på de to fakulteter i dag trives bedre, men peger også på, at der begge steder stadig er problemer med stress, overarbejde og manglende anerkendelse.

19.05.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Dekanerne Thomas Pallesen og Johnny Laursen er enige om, at stresstallene for deres medarbejdere på henholdsvis BSS og Arts stadig er for høje. Fotos: Anders Trærup og Lars Kruse

Dekanerne på Arts og BSS, Johnny Laursen og Thomas Pallesen, glæder sig over, at resultaterne fra den nye psykiske APV viser, at trivslen blandt deres medarbejdere på alle fronter er bedre end i 2012. Men medarbejderne på de to fakulteter er stadig dem, der oplever størst problemer med stress, overarbejde og manglende anerkendelse. De to dekaner erkender da også, at der stadig er meget at arbejde med.

LÆS OGSÅ: Rektor: Vi laver en opfattende APV - det forpligter

LÆS OGSÅ: Medarbejderne i administrationen ser ikke så lyst på fremtiden

LÆS OGSÅ: Vi er på et universitet, men tonen er ikke altid dannet

Dekaner: Stresstallene er for høje

Stresstallene i APV’en fra 2012 var nedslående læsning, og selvom tallene er blevet bedre, sker det for 35 procent af medarbejderne på Arts, at de føler sig udkørte. Derudover mener 38 procent, at deres arbejde tager så meget tid, at det går ud over privatlivet, og 17 procent oplever stærke stresssymptomer.

”Det er for høje tal. Og det er tal, vi skal arbejde med. Ligesom på de andre fakulteter har vi også en situation, hvor ikke mindst de videnskabelige medarbejdere er i et meget konkurrencebetonet karriereforløb. Det kan spille en rolle, og det kan måden, vi har organiseret vores uddannelser på, også. Det kommer vi også til at se på,” siger dekan Johnny Laursen, som understreger, at fakultetet vil afvente de lokale dialogprocesser, før man drager endelige konklusioner.

Også på BSS er problemet med stressede medarbejdere mere udtalt end på Health og ST. Her siger 27 procent, at de føler sig udkørte, 30 procent føler, at arbejdet tager så meget tid og energi, at det går ud over privatlivet, og 14 procent oplever stærke stresssymptomer.

Til det siger dekan Thomas Pallesen:

”Det er ikke i orden, at folk har stærke stresssymptomer, og at det går ud over deres familieliv. På den anden side ved vi også godt, at vi er på en arbejdsplads, hvor folk er meget ambitiøse, og at mange sidder i ikke-varige stillinger og gerne vil fastansættes.”

Han tænker her på ph.d.-studerende, postdocer og videnskabelige assistenter.

Samtaler om, hvad der skal til

Thomas Pallesen mener på den baggrund, at det er vigtigt, at de lokale ledere tager en snak med de enkelte medarbejdere om, hvad der skal til for at blive fastansat – og for lektorerne, hvad der skal til for at blive professor.

”Det kan godt være nogle ret svære samtaler, men det er vigtigt at tale om, hvad der skal til, og om vedkommende har det i sig. Jeg kunne godt forestille mig, at der er brug for flere af den slags samtaler ude på terrænet,” tilføjer han.

Flertallet arbejder mere, end de får løn for

På AU-plan angiver 52 procent af den samlede gruppe af ansatte, at de arbejder væsentligt mere end den aftalte tid. Sammenligner man andelen af ansatte med overarbejde på de enkelte fakulteter, ser man at tallene er væsentligt højere på Arts og BSS end på Health og ST. På Health og ST er andelen henholdsvis 50 og 57 procent, mens den for både Arts og BSS ligger på 65 procent.

De årsager, som flest medarbejdere tilskriver deres overarbejde, er, at de ikke kan nå deres arbejdsopgaver inden for den fastsatte arbejdstid, at der ikke er andre til at overtage opgaverne og at det er nødvendigt af hensyn til karrieren.

”Vi har som sagt nogle meget ambitiøse ansatte, og det er vi jo på mange måder glade for. Men det kan også blive for meget af det gode, og den pris, man som medarbejder betaler, kan måske også være for høj,” siger Thomas Pallesen.

LÆS OGSÅ: Rektor: Svært at se en arbejdsuge, der ikke varierer ud over 37 timer i en universitetskultur

Intet forbud mod overarbejde

Dekanen understreger, at det ikke er ledelsen, der kræver, at de ansatte arbejder mere end den aftalte tid, men han vil samtidig ikke udstede forbud mod det:

”Det må ikke blive sådan, at vi trækker ambitionen ud af stedet. Vi lever af at være blandt de allerbedste, så du hører mig ikke sige, at vi nu går ud og siger til alle, at de skal holde op. Men det er vigtigt, at der kommer en tydelighed i, hvad der skal til, for at medarbejderne kan indfri deres ambitioner,” siger Thomas Pallesen.

Johnny Laursen er enig i, at universitetet er et konkurrencepræget miljø, men at overarbejde er en problematik, som den lokale og fagnære ledelse skal forholde sig til. Han fortæller, at man på Arts gennem en længere periode har fokuseret på at skabe en bedre balance mellem opgaveporteføljen og de medarbejderressourcer, fakultetet har, blandt andet i forbindelse med fakultetets netop gennemførte eftersyn af uddannelserne.

Som eksempel nævner han i denne sammenhæng, at en arbejdsgruppe har analyseret fakultetets mange forskellige eksamensformer og er nået frem til forenklinger, som ifølge dekanen kan aflaste både det administrative og videnskabelige personale i forhold til deres arbejdsbyrde.

Ansatte savner anerkendelse

Den nye APV viser, at mange ansatte på AU savner anerkendelse for deres arbejde. Det gælder fra den daglige ledelse, men i høj grad også kollegerne. På AU-niveau angiver 72 procent, at de er helt eller delvist enige i, at de har en daglig ledelse, som anerkender medarbejdernes arbejde. Og 57 procent svarer i relation til kollegerne, at man på arbejdspladsen altid eller ofte bliver anerkendt for et godt stykke arbejde.

I forhold til oplevelsen af anerkendelse ligger Arts under gennemsnittet. Her mener 65 procent af de ansatte, at de har en daglig ledelse, der anerkender medarbejdernes arbejde, og 46 procent mener, at kollegerne gør det.

Johnny Laursen glæder sig over, at de ansatte oplever, at anerkendelsen fra ledelsen er steget siden sidste APV, men mener også, at tallet kan blive endnu bedre. Til spørgsmålet om, hvordan ledelsen vil gribe det an, siger han:

”Det kommer vi til at tale om, når vi har hørt, hvad der ligger bag disse tal. I den kommende tid holder alle institutter, afdelinger og funktionsområder møder, og så bygger vi forståelsen af tallene op om, hvad medarbejderne siger. Jeg tror, vi kommer til at arbejde med flere ting. Vi har intensiveret antallet af medarbejdermøder og møder med fakultetssamarbejdsudvalget og akademisk råd og på institutniveau. Det skal vi overveje, om vi skal skrue op på. Det samme gælder den skriftlige kommunikation.”

På BSS ligger oplevelsen af anerkendelse fra den nærmeste ledelse og kolleger ligeledes under AU-gennemsnittet. Her mener 58 procent, at ledelsen anerkender medarbejdernes arbejde og 51 procent, at man blandt kollegerne anerkender hinanden for et godt stykke arbejde.

Ros skal gives i bredere kredse

Erkendelsen af, at her er et punkt, vi kan blive bedre til, er første skridt på vejen i forhold til at vende tendensen, mener Thomas Pallesen.

”Der kan være flere måder at gøre det på, og måske er det i virkeligheden ikke så meget, der skal til. Det kan være noget, man gør på tomandshånd eller bredere på instituttet. Det kan godt være, det skal kommunikeres ud til en bredere kreds, når der eksempelvis er en forskergruppe, som har lavet noget, der er rigtig flot,” forklarer han. 

Det næste skridt i forhold til APV’en er lokale diskussioner af resultaterne og initiativer, der på den baggrund skal sættes i værk på de forskellige institutter. Både Johnny Laursen og Thomas Pallesen understreger, at opfølgningen bliver en decentral proces, men de ser det begge som deres opgave at holde institutter og enheder op på, at de konkrete handlingsplaner bliver ført ud i livet.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017