Sammen med sine nye medstuderende sad Charlotte Løchte en septemberdag i 2009 i Universitetsparken i Aarhus, da hun fik et opkald fra fagforeningen DJØF, hvor hun dagen forinden havde meldt sig ind for at kunne få studierabat på en række områder.

»Damen fra DJØF indledte samtalen med at spørge: Mener du dit personnummer alvorligt?!«

Charlotte Løchte svarede, at hun mente det alvorligt.

»Hun undskyldte derefter mange gange, og som hun understregede, var der jo heller ikke noget galt med det,« griner Charlotte Løchte.

Skal det lykkes?

Selvom der ikke er noget galt med at begynde at læse som 43-årig, er det alligevel så usædvanligt, at Charlotte Løchte har mange lignende oplevelser med i bagagen fra sin tid som jurastuderende på Aarhus Universitet.

Og her fem år senere, hvor hun kan puste ud efter netop at have afleveret sit speciale, forudser hun, at det kan blive en fortsat føljeton at udfordre andres fordomme.

Nu i forhold til at være 48-årig nyuddannet akademiker på jagt efter et job.

»Ja, nu er det, at det skal vise sig, om mit projekt er lykkedes. For det er det først, når jeg har fået et job som jurist.«

Øverst på Charlotte Løchtes prioriteringsliste står muligheden for at komme til at arbejde inden for socialret.

Ikke forventet noget socialt

At hun kunne have været mor til langt de fleste af sine medstuderende, kom selvfølgelig ikke bag på Charlotte Løchte. Heller ikke, at hun ville få et atypisk studieliv.

»Jeg havde ikke forventet, at jeg ville få nogle sociale kontakter, men det fik jeg faktisk til tre af mine medstuderende til trods for vores forskellige livssituationer. Når de gik i fredagsbar eller i byen, gik jeg hjem til mand og børn. Og når de talte om, at de skulle hjem til mor til jul, var jeg i gang med at arrangere det hele, til mine børn kom hjem til jul,« siger Charlotte Løchte, der har tre børn i alderen 15, 19 og 21 år.

Savnede faglige udfordringer

At Charlotte Løchte tog springet fra institutsekretær til studerende, skyldes blandt meget andet en oplevelse af, at hun fik stadig færre muligheder for at bruge sine faglige kompetencer som uddannet bachelor i engelsk og spansk.

»Jeg oplevede mindre og mindre fokus på sproglig korrekthed, hvilket betød mindre efterspørgsel efter mine kompetencer, og det gik selvfølgelig ud over min arbejdsglæde. Så spørgsmålet var, om jeg skulle blive de næste 25 år eller tage springet.«

Større selvsikkerhed

Et spørgsmål om, hvad Charlotte Løchte har fået ud af at tage springet, giver sig udslag i en tænkepause.

»Helt konkret har jeg fået forstand på jura. På det mere personlige plan får jeg lyst til at citere Obama for: »Yes, we can«.For det har været en stor udfordring, og det har forandret mig meget.«

Også da Charlotte Løchte skal finde svar på, hvordan den forandring kommer til udtryk, giver hun sig tid til at tænke sig om.

»Jeg har fået større indsigt i samfundsforhold, et anderledes syn på verden. Jeg har også fået en større selvsikkerhed, fordi jeg tror på mig selv på en helt anden måde end tidligere. Og så siger mange – selv min mand – at jeg er blevet mere interessant at tale med,« griner Charlotte Løchte.

Studerende på AU

Ordet giver associationer til en ung, relativt videbegærlig type med hang til at name-droppe teoretikere, svælge i fredagsbarer og indtage SU-venlig pasta med ketchup.

Den gennemsnitlige studerende på AU er i begyndelsen af 20’erne, når han eller hun begynder på sit studium, er dansk og har en studentereksamen i rygsækken.

Vedkommende bruger i snit 28,5 timer om ugen på studierne, mens 3,5 timer bruges på studierelevant arbejde og 3,5 timer på ikke studierelevant arbejde.

Men flere studerende stritter udenfor både stereotypen og gennemsnittet.

Omnibus har mødt tre skæve studerende.

Kilde: Dit Studievalg 2012 og Studiemiljø2011