Miljø- og fødevareministeren kaldt i samråd om universitetsledelsens korrespondance med ministeriet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Miljøordfører Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten vil have miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at svare på tre spørgsmål i et kommende samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

24.01.2018 | Lotte Bilberg

Miljøordfører Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten har kaldt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd. Pressefoto.

"Har ministeren haft kendskab til den omfattende korrespondance mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, der foregik i dagene efter, at forsker Bjørn Molts rapport om beregningsgrundlaget i landbrugspakken blev offentliggjort? Og er det ministerens opfattelse, at den omtalte korrespondance er acceptabel?"

Sådan lyder de to første spørgsmål, som Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, vil have miljø- of fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at svare på i et kommende samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Trussel mod troværdigheden?

Desuden stiller miljøordføreren et tredje spørgsmål til miljø- og fødevareministeren:

"Anerkender ministeren, at konkurrenceudsættelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening kan opleves som en klemme på universiteter og dermed være en trussel for troværdigheden og kvaliteten af den uafhængige rådgivning, som staten modtager fra universiteterne?" 

Det er endnu uvist, hvornår samrådet vil blive holdt. 

Kraftig kritik af forskeres regnemodel

Sagen, som nu har ført til, at Esben Lunde Larsen atter skal i samråd, handler om den måde dels universitetsledelsen, dels en gruppe forskere reagerede på, da Berlingske 25. november sidste år bragte en artikel med overskriften 'Talknuseren'. Her retter forsker Bjørn Molt Petersen en kraftig kritik mod den beregningsmodel (NLS4), som forskere ved AU brugte i de beregninger - og den forskningsbaserede rådgivning - som lå til grund for Landbrugspakken. Kritikken var baseret på en rapport, som Bjørn Molt Pedersen har udgivet med økonomisk støtte fra Danmarks Naturfredningsforening. 

Vedgik flere kritikpunkter

Flere af forskerne fra AU vedgik i artiklen, at Bjørn Molt Petersen havde ret i dele af sin kritik. Som for eksempel at regnemodellen ikke er valideret, og at forskerne ikke har foretaget usikkerhedsberegninger.

Bjørn Molt Petersens kritik vakte så stor opstandelse i universitetsledelsen, at dekan Niels Christian Nielsen fra fakultetet Science and Technology indkaldte til krisemøde den følgende formiddag. 

Presset ledelse? Pressede forskere?

Søndag bragte Berlingske så en ny artikel om den hektiske aktivitet, der fulgte i universitetsledelsen og blandt forskerne efter krisemødet. Journalisterne skriver i forlængelse af artiklen om deres bevæggrunde for at skrive den: 

"Målet med historien er at afdække, hvad der skete i november 2017, da Aarhus Universitet på få dage skiftede signaler om en ny rapport og forsøge at give et bud på, om konkurrenceudsættelsen af myndighedsbetjeningen har spillet en rolle. Det har stor samfundsmæssig betydning, om vurderinger fra landets universitetsforskere bliver presset i en bestemt retning af universitetets ledelse og/eller regeringen."

Journalisterne refererer til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens beslutning om at sende de opgaver, som universitetsforskere løser for myndighederne ud i fri konkurrence mellem universiteterne. Vi taler for AU's vedkommende om kontrakter for 384 millioner kroner om året. Hvilket har fået flere til at spørge, om ikke AU har 384 millioner gode grunde til at stå på god fod med ministeren. En af dem er miljøordfører Ida Auken (R), som spurgte om det, da Esben Lunde Larsen 29. november var i samråd i Miljø- og Fødevareudvalget for at svare på spørgsmål om de beregninger, der ligger til grund for Landbrugspakken. 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.08.2019