Norske AU-studerende tænker ikke over SU-lån: Det er bare sådan, det er

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Regeringen ønsker at ændre det danske SU-system, så det kommer til at minde mere om de øvrige nordiske landes systemer, hvor SU’en i højere grad er baseret på lån end herhjemme. Omnibus har talt med to norske AU-studerende om, hvordan det er at studere for lånte penge.

13.10.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Cecilie Bernts (til venstre) og Jasmin Idriss er studerende på AU og kommer begge fra Norge, hvor SU’en er et lån, du skal betale tilbage. De er vant til tanken om, at det dermed koster penge at tage en universitetsuddannelse, men forstår alligevel godt danske studerendes modstand mod regeringens SU-udspil. Fotos: Jesper Rais

Jasmin Idriss modtager i øjeblikket norsk SU, men satser på, at hun næste år kan gøre brug af muligheden for som borger af et EØS-land at få dansk SU i stedet.

Cecilie Bernts er halvt dansk, og havde været i Aarhus flere gange, inden hun flyttede hertil for at studere. Hun fremhæver byens rige studieliv og det, at byen ligger så tæt på vandet, som noget af det, hun faldt for.

”Det ligger indprentet i dig, at du kommer ud med et lån, hvis du går på universitetet. Det er bare sådan, systemet fungerer.”

Ordene kommer på klingende norsk fra Jasmin Idriss, som læser æstetik og kultur på 3. semester på AU. Hun er oprindeligt fra Stavanger i Norge, men har valgt at studere i Aarhus, fordi hun havde lyst til at studere i udlandet og prøve noget nyt. Omnibus har sat hende og hendes norske veninde, Cecilie Bernts, der læser kunsthistorie på 5. semester på AU, stævne for at få et indblik i, hvordan studerende i nabolandet mod nord tænker om deres SU-system.

Regeringen inspireret af de øvrige nordiske lande Den danske regering har i sin helhedsplan for 2025 lagt op til at omlægge SU’en til lige dele stipendium og lån, så den – med regeringens egne ord – ’tilnærmer sig de øvrige nordiske lande’.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil omlægge halvdelen af SU'en til lån

LÆS OGSÅ: AU-studerende gik i flæsket på Ulla Tørnæs

I Norge er SU-systemet skruet meget anderledes sammen end det danske, idet hele SU’en her er et lån. Dog bliver 40 procent af gælden eftergivet efter hvert semester, hvis den studerende består sine eksamener til tiden.





Kilde: Et stærkere Danmark - et mere robust SU-system, 2016
  

Sådan har de norske regler været siden 2002, og Jasmin Idriss og Cecilie Bernts har derfor aldrig kendt til andet, mens de har studeret. Det er helt normalt, at man betaler af på sin studiegæld hele livet, forklarer de.

”Vi er vokset op med, at det er sådan, det er. Jeg synes, det er helt okay at tage et studielån for at få en uddannelse. Det er den bedste form for lån, man kan tage,” siger Cecilie Bernts.

At hun på norske SU-regler har studeret for lånte penge, har imidlertid ikke fået hende til at skynde sig med at blive hurtigere færdig med studierne:

”Jeg er imod, at man skal haste igennem studierne. Selvfølgelig skal man studere og se det som et arbejde, men at studere er også dannelse og fordybelse.”

Norske studerende foretrækker den danske model

Det første år, Cecilie Bernts læste på AU, modtog hun norsk SU, hvilket betyder, at hun – ligesom sine øvrige norske medstuderende – fik udbetalt det, der svarer til cirka 85.000 danske kroner, hvoraf 40 procent blev lavet om til et stipendium, da Cecilie Bernts havde bestået sine eksamener. Efter et år fandt hun dog ud af, at hun som borger fra et EØS-land havde mulighed for at få dansk SU. Jasmin Idriss har for nylig gjort samme opdagelse og satser på dansk SU næste år.

”Jeg blev overrasket over, at man ikke skal betale pengene tilbage her i Danmark. Det tog mig nogle måneder at sætte mig ordentligt ind i reglerne,” siger Jasmin Idriss.

Næppe overraskende er hun og Cecilie Bernts enige om, at det danske SU-system er at foretrække frem for det norske. De roser den danske grundtanke om lige adgang til uddannelse, men mener ikke, at adgangen er ringere i Norge. Tanken om store studielån har ikke afskrækket dem fra at tage en videregående uddannelse, og de kan heller ikke komme i tanke om, at det skulle have været tilfældet for nogle af deres gamle klassekammerater fra folkeskolen eller gymnasiet.

”Men med det danske system har du ikke et lån hængende over dig. Det giver en frihedsfølelse. Det er mere motiverende ikke at skulle betale pengene tilbage bagefter, ” mener Jasmin Idriss.

Norsk støtte til danske protester

Norsk studenterorganisasjon (NSO), som er en pendant til Danske Studerendes Fællesråd (DSF), har ytret sin støtte til de danske studerendes modstand mod regeringens SU-forslag. I en skriftlig udtalelse fra den 11. september skriver organisationen blandt andet:

”Studiestøtte er en universell velferdsordning og et nødvendig virkemiddel for å bidra til at unge – uavhengig av sosial og økonomisk bakgrunn – har reelle muligheter til å ta og gjennomføre høyere utdanning. Unge som kommer fra lavere sosioøkonomisk bakgrunn er mindre tilbøyelige til å sette seg i gjeld, noe som kan påvirke den sosiale mobiliteten og bidra til sosial skjevhet. NSO mener at det er dine evner og ambisjoner som skal avgjøre om du har mulighet til å ta høyere utdanning, ikke størrelsen på lommeboken.”

Jasmin Idriss og Cecilie Bernts har også forståelse for frustrationen hos de danske studerende, som i dag går på barrikaderne mod regeringens forslag om at omlægge SU’en. Det er mange penge, uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) lægger op til at fjerne fra det gratis SU-stipendium, mener de.


Kilde: Et stærkere Danmark - et mere robust SU-system, 2016

”At cutte i uddannelse er aldrig godt. De studerende bliver mindre motiverede til at tage en uddannelse. 800 kroner er mange penge at tage bort,” siger Jasmin Idriss og henviser til, at et SU-budget alt andet lige er småt, uanset om det er norsk eller dansk.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.11.2017