Ny formand: Universiteter er ikke uddannelsesfabrikker

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Statskundskabsstuderende Mads Hareskov er netop blevet valgt som ny formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet. Første store opgave er at være med til at sikre den mest lempelige implementering af fremdriftsreformen på AU.

25.02.2016 | Marie Groth Andersen

Som ny formand for Studenterrådet er det blandt andet Mads Hareskovs opgave at være de studerendes stemme over for universitetets ledelse. Foto: Melissa Bach Yildirim og Maria Randima

Foto: Melissa Bach Yildirim og Maria Randima

Mads Hareskov tiltræder som formand for Studenterrådet i en tid, hvor AU er økonomisk presset af besparelser og reformer.

”Det er en spændende tid, hvis man skal formulere det positivt,” siger Mads Hareskov og fortæller, at netop fremdriftsreformen er direkte årsag til, at han gik ind i studenterpolitik sådan for alvor.

”Fremdriftsreformen går ud over studerendes hverdag og uddannelse, og jeg følte, at jeg måtte gøre noget for at være med til at vise, at det vil vi ikke være med til. Og så har jeg den generelle indstilling, at man skal engagere sig der, hvor man er,” fortæller Mads Hareskov, der for et år siden blev en del af Studenterrådets forretningsudvalg.

”Inden for studenterpolitik er det hurtigt at gøre karriere. Der er naturligt en stor udskiftning, så man bliver hurtigt et af de gamle røvhuller,” griner han.

Det må ikke blive for rigidt

Fakta: Mads Hareskov

24 år, læser statskundskab på 8. semester

Har det seneste år været medlem af Studenterrådets forretningsudvalg

Kommer oprindeligt fra Ringkøbing, er samfundsfaglig student og flyttede til Aarhus i 2012 for at studere statskundskab. Som mange andre statskundskabere kan han heller ikke sige sig helt fri for drømme om at ændre verden – men det behøver ikke nødvendigvis være fra Christiansborg. Mads Hareskov kunne godt se sig selv arbejde for en interesseorganisation.

I disse dage er han i dialog med AU’s ledelse om implementeringen af fremdriftsreformen på AU, efter at reformen i efteråret blev justeret fra politisk hold.

”Det nye er, at det nu er lagt ud til universiteterne, hvad der skal gøres for at reducere studietiden. Det giver os studerende bedre muligheder for at spille ind, og vi forsøger at være med til at finde en god løsning i fællesskab med ledelsen.”

Universitetet er presset af udsigten til en økonomisk straf, hvis ikke det lykkes at reducere den gennemsnitlige studietid. Så selvom Mads Hareskov og det øvrige studenterråd drømmer om at vende tilbage til de gode, gamle dage før fremdriftsreformen – og også på nationalt plan kæmper mod reformen og besparelser på uddannelsesområdet – har de valgt at gå konstruktivt ind i arbejdet med at implementere reformen så lempeligt som muligt på AU.

”Vi vil godt være med til at skrue på nogle fremdriftsknapper, men det skal ske på en måde, så vi sikrer, at studieaktivitetskravet ikke bliver så rigidt, at du for eksempel risikerer at dumpe din uddannelse ved at dumpe et enkelt fag. Den risiko er der reelt ved store fag, der giver mange ECTS-point, eller ved specialer på 60 ECTS-point. Men det må ikke være sådan, at et enkelt fag kan betyde knald eller fald for en studerende,” understreger Mads Hareskov.

Hvorfor kun bruge pisk?

Derfor arbejder Studenterrådet blandt andet for at sikre en god dispensationspraksis i studienævnene. Og så opfordrer de også universitetets ledelse til at benytte guleroden frem for pisken i forsøget på at få de studerende til at gøre deres uddannelse færdig på normeret tid.

”Det gør man ved at sikre ordentlig vejledning, skabe bedre studiemiljø, sørge for tilstrækkelig undervisning og feedback, opfordre til brug af læsegrupper og ved i det hele taget at sikre, at de studerende er klædt på til at tage eksamener.” 

Uddannelsesfabrikker

Selvom Mads Hareskov har besluttet sig for den konstruktive tilgang til implementeringen af fremdriftsreformen, har han det svært med det syn på uddannelse, som han mener reformen er eksponent for. Hvor uddannelsesinstitutioner bliver reduceret til fabrikker, der spytter produkter ud i form af studerende, der er programmeret til at udfylde en specifik plads på arbejdsmarkedet.

”Produktionstankegangen og fabriksanalogien er et forkert og uheldigt syn på uddannelser og studerende. Fordi uddannelse derved reduceres til en proces, der kan optimeres og skæres ned til det akkurat nødvendige.”

Den tankegang er naturligvis belejlig at fremme fra politisk hold, når man gerne vil skære på uddannelses- og forskningsområdet, på samme måde som det er belejligt at kalde de studerende for dovne og universiteter for kornfede, siger studenterrådsformanden.

Et samfundsmæssigt gode

Selv abonnerer han mere på opfattelsen af uddannelser som et samfundsmæssigt gode, hvor vi uddanner og danner mennesker til et højere erkendelsesniveau frem for til en bestemt funktion i samfundet.

”Vi investerer mange penge i uddannelse, og det er en god investering, for vi får virkelig meget igen i form af ny viden, ny indsigt og kritisk tænkning. Jeg tror, meget af vores rigdom i Danmark hænger sammen med, at vi uddanner mennesker. Vi er ikke et land, der er rigt på naturressourcer, så en veluddannet befolkning er en af vores største ressourcer. Derfor skal vi også skabe de bedst mulige rammer for vores studerende og vores uddannelser.”

Mads Hareskov afløser Sune Koch Rønnow, som har været formand for Studenterrådet siden 2014.

 


Rundt om den nye studenterrådsformand:

  • Sidst jeg var oppe i det røde felt, var: … i sidste uge, hvor jeg læste en pensumtekst, hvor forfatterens politiske projekt fremgik meget tydeligt, blandt andet argumenterede han for, at ulighed ikke er et problem. Det harmonerer ikke så godt med min holdning, og jeg blev så sur, at jeg måtte holde pauser undervejs i læsningen.
  • De færreste ved, at jeg: … er ret god til at stå på ski, for jeg er ellers ikke et særligt sporty menneske. Efter gymnasiet havde jeg to sabbatår, hvor jeg arbejdede to sæsoner på et skisportssted i Nordnorge. Og jeg skal helst afsted på ski hvert år, ellers får jeg abstinenser.
  • Jeg kan ikke få det bedre, end når jeg: … har arbejdet med et stort projekt over lang tid, for eksempel i Studenterrådet, og det lykkes, og alt det hårde arbejde går op i en højere enhed og giver mening. Sådan havde jeg det med arbejdet omkring Uddannelsesalliancen, hvor vi kæmpede mod besparelserne på uddannelsesområdet.
  • Mine yndlings-apps: Jeg bruger Rejseplanen meget. Og så synes jeg, Jordel er ret sjov. Det er en app, som især bliver brugt på amerikanske campusser, hvor man kan dele små anonyme beskeder med andre Jordel-brugere inden for en radius på omkring 10 km. Folk bliver mere løsslupne, fordi det er anonymt, og samtidig er det ret nært, fordi man ved, de er tæt på.
  • Mit yndlingssted på AU: Græsplænen ved søen i Universitetsparken, nærmere bestemt det hjørne, der vender op mod Statskundskab – Jurabakken tror jeg, den kaldes. Det er et dejligt sted at sidde en solskinsdag mellem to forelæsninger.

 

 

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.12.2017