Ny rapport om forskningsfrihed på Aarhus Universitet: Forskere bliver udsat for pres. Også fra ledere og kolleger

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Universitetsledelsen tog i februar initiativ til en uvildige undersøgelse af forskningsfriheden på Aarhus Universitet. Resultatet foreligger nu i form af en rapport med den klare konklusion, at forskere udsættes for et urimeligt pres både fra internt og eksternt hold. Rektor vil have sat en stopper for det.

18.12.2018 | Lotte Bilberg

Rektor Brian Bech Nielsen og lektor Merete Wiberg. Wiberg har stået i spidsen for den styregruppe, som universitetsledelsen først på året nedsatte til at lede en undersøgelse af forskningsfriheden på AU. Collage: Omnibus.

FAKTA

4.379 forskere ved AU fik i august tilsendt et spørgeskema i forbindelse med en undersøgelse af forskningsfriheden på AU.

1.488 forskere (34%) valgte at deltage i undersøgelsen, som er gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

VIVE har desuden gennemført en række interviews med ledere for også at få deres rolle belyst i forhold til problematikken.

Udpluk fra rapporten

  • Forskere, som arbejder for ministerier eller med indtægtsdækket virksomhed, står i større risiko for at blive udsat for pres end andre forskere.

  • Forskere har samme risiko for at blive udsat for pres, hvad enten titlen er professor, lektor eller adjunkt. Og det spiller i denne sammenhæng heller ingen rolle, om forskeren er løst eller fast tilknyttet universitetet.

  • Køn er heller ikke en faktor i denne sammenhæng, ligesom alder ikke har betydning i forhold til at komme i skudlinjen, fordi man har genereret data i sit forskningsprojekt, der er ubekvemme for interessenterne. Dog indikerer undersøgelsen, at forskere, der har fået deres ph.d. inden for de seneste fem år, i højere grad risikerer at opleve pres for at ændre i deres resultater. 

Hvem har deltaget i undersøgelsen?

Samtlige forskere ved AU har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Lidt over hver tredje forsker (34%) har valgt at deltage. Begge køn og alle aldersgrupper er repræsenteret. Men der er nogle grupper, som har været mere aktive end andre, når de indkomne svar sammenlignes med den samlede population. Det drejer sig om forskere, som er:

  • over 40 år
  • institutleder, professor eller lektor
  • kommer fra Arts eller Aarhus BSS

VIVI konstaterer derfor, at der er en skævhed i de indkomne svar. Men også at flere bortfaldsanalyser i sidste ende indikerer, at bortfaldet på forskellige parametre er af mindre betydning for repræsentativiteten i undersøgelsen.

"Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet"

"Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet" er titlen på rapporten, hvor det klart fremgår, at mange forskere oplever at blive udsat for pres med den hensigt at få dem til at ændre ubekvemme forskningsresultater, udskyde offentliggørelse eller ligefrem pres i forhold til helt at undlade at bringe disse resultater til offentlighedens kendskab. 

Som titlen på rapporten indikerer, er det et afgrænset felt af forskningsfriheden på AU, som nu er blevet undersøgt af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). VIVE har ud over at afdække et eventuelt pres på forskere også haft i opdrag at finde ud af, om presset kommer fra interessenter i ministerier, styrelser, interesseorganisationer eller i relation til indtægtsdækket virksomhed. Eller fra ledere, vejledere eller kolleger på universitetet.

Seksten procent har oplevet et pres

Da det turde være evident, at der er forskningsfrihed på et universitet, er det nedslående at læse konklusionerne i undersøgelsen. Her får du nogle af de væsentligste:

Syv procent af de forskere, der har deltaget i undersøgelsen, giver udtryk for, at de inden for de seneste fem år har oplevet et pres for at ændre deres forskningsresultater. Hver tiende har oplever et pres for at udskyde offentliggørelse af resultater. Mens fem procent har været ude for et pres for slet ikke at publicere deres forskning. 

Samlet set har 16 procent af forskerne i undersøgelsen oplevet mindst en af de tre nævnte former for pres. Og altså dermed et forsøg på at hindre dem i at kommunikere deres forskning på en måde, der giver et retvisende billede af metode og af de opnåede resultater.  

Forskere fra alle fakulteter

Flettallet af forskere i undersøgelsen, der har været udsat for pres, kommer fra ST (21%), dernæst følger forskere fra Arts (18%), HE (12%) og Aarhus BSS (ligeledes 12%).

Hvad mange internt på universitetet måske vil finde særligt nedslående at læse i rapporten, er det faktum, at presset på forskerne ikke kun kommer fra interessenter uden for de gule mure. Men også indenfor.

Som eksempler på sidstnævnte nævner VIVE i rapporten tilfælde, hvor en forskers resultater kan komme på tværs af andre forskeres - eller ledelsens forsøg på at opbygge relationer til en ekstern interessent med henblik på af skaffe midler. Og desuden tilfælde, hvor resultater af et studie ikke stemmer med den måde, som en mere fremtrædende forsker opfatter et fagområde - eller som rokker ved tidligere resultater, som har givet vedkommende videnskabelig anseelse. 

Rektor overrasket over resultat

Rektor Brian Bech Nielsen lægger ikke skjul på, at han er overrasket over, hvor mange forskere på hans universitet, der oplever at være udsat for pres. Han pointerer kort, at flertallet af forskerne i undersøgelsen trods alt ikke oplever at blive presset. Men konstaterer i samme åndedrag, at han har svært at udtrykke glæde over det.

"Jeg vil derfor nøjes med at glæde mig over, at vi med rapporten har fået godt et redskab, som vi skal bruge til at lette presset på det markante mindretal, der oplever, at de er under pres i forhold til deres forskningsfrihed. Og det skal vi gøre alt for at få reduceret."

Lektor Merete Wiberg har stået i spidsen for den styregruppe, som universitetsledelsen først på året nedsatte til at lede undersøgelsen af forskningsfriheden på AU. Hun er ikke i tvivl om, at rektor mener det, når han lægger op til handling for at sikre forskere mod at skulle tage usaglige hensyn i relation til deres forskning.

"Jeg er helt overbevist om, at det ikke blot er spil for galleriet. Rektor er opsat på, at der skal gøres noget ved det her, og at det skal ske sammen med de akademiske råd," siger Merete Wiberg. 

Universitetsledelsen og de fire akademiske råd har allerede haft mulighed for at diskutere konklusionerne i rapporten på et møde i denne uge, og rektor har et nyt møde med formændene for de akademiske råd efter nytår.

"Og flere forskellige forslag til at sikre forskningsfriheden skal også diskuteres i de akademiske råd i løbet af foråret," fortæller Merete Wiberg.

DEBAT: Gå til din tillidsrepræsentant, hvis din forskningsfrihed er presset

Uafhængig instans på hvert fakultet

Forslagene, der skal diskuteres, er fremsat af styregruppen med henblik på at sikre et værn om de forskere, der er udsat for pres. 

"Vi har blandt andet forslået en uafhængig instans i form af en slags ombudsmand på hvert fakultet, som forskerne skal kunne henvende sig til anonymt, fordi det fremgår af rapporten, at det kan være nødvendigt med en instans uden for ens eget miljø," siger Merete Wiberg.

Rektor er positiv stemt over for dette forslag, men har fået oplyst, at ombudsmand er en form for beskyttet titel.

"Vi kalder derfor for nuværende og i mangel af bedre for en forskningsambassadør," forklarer rektor.

Også de øvrige forslag fra styregruppen er blevet set på med tilfredshed i ledelsen.

"Vi kunne uden videre sige 'tjek' til dem. Også til et forslag om et centralt udvalg lig det nuværende Praksisudvalg. Udvalget skal ligeledes have armslængde til ledelsen, og skal i anonymiseret form rapportere op ad i systemet om arten af tilfælde. Og om antallet, så vi har mulighed for at følge om det, vi har sat i værk, også virker," siger rektor.  

Brian Bech Nielsen understeger dog, at de forskellige tiltag skal ses som et work in progress forstået på den måde, at forslagene endnu ikke er blevet vendt med dem, som det vil være relevant at inddrage i det videre arbejde med et forskningsværn.     

Ledere skal videreuddannes

Samtidig er det med rapporten i hånden blevet klart, at ledere på centre og institutter skal klædes bedre på til at håndtere konkrete sager om pres på forskere. Lederne har i interviews givet udtryk for, at de tager sager om pres på forskningsfriheden seriøst. Men samtidig står det klart, at det er de færreste, der har retningslinjer, som kan være med til at sikre forskningsfriheden. 

Derfor kan rektor også støtte et forslag om videreuddannelse af ledere.

"Også lokalt er der behov for tydelige retningslinjer for, hvornår noget er for meget. Hvad den ene oplever som en dialog, kan den anden opleve som et pres i et ulige forhold. Derfor skal det præciseres, hvornår noget er et illegitimt pres," siger Brian Bech Nielsen. Og fortsætter:

"Jeg er da glad for at læse, at ledelsen tager det alvorligt. Men det manglede også bare; det er en ledelses opgave at støtte forskningsfriheden.” 

Hvorfor i det hele taget undersøge?

Universitetsledelsen besluttede i februar få gennemført undersøgelsen efter gentagne påstande fra forskellige sider om, at forskere ved AU bliver udsat for både internt og eksternt pres.

LÆS OGSÅ: Forsker! Hvordan står det efter din mening til med forskningsfriheden på AU?

Forskere, der rådgiver og løser opgaver for ministerier, havde på det tidspunkt været endnu en tur i mediemøllen som følge af kritik af deres beregningsmodel og dermed de data, som forskerne havde bidraget med i forbindelse med tilblivelsen af Landbrugspakken.

Ledelsen blev i samme ombæring beskyldt for at vride armen om på nogle af de implicerede forskere for at forhindre dem i at udtale sig mere til medierne. Og det er som bekendt ikke den eneste sag, hvor der har været skabt tvivl om forholdene for forskningsfrihed på Aarhus Universitet.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.08.2019