Midt i debatten om DTU’s alkoholfrie rusture og de seneste ændringer i AU’s alkoholpolitik er det presserende spørgsmål, hvorfor alkohol er så kritiseret af nogle og dog så afholdt af andre. Kritikkens indhold kender du måske fra de mange mediesager om nye studerende, der har følt sig presset til at drikke alkohol, spise gær eller deltage i lege med seksuelle undertoner. Eksemplerne på, at nogen har følt deres grænse overskredet under studiestartens alkoholrus, er talrige. Så hvorfor holder alkoholtraditionen ved?  

Måske et tilbageblik på medicinernes vinterstudiestart kan gøre os klogere. På det tidspunkt var Søren Helsø cheftutor på Medicin og havde sammen med den øvrige tutorgruppe truffet en beslutning: 

”Vi ville udføre et eksperiment, hvor vi skar 50 procent af alkoholindtaget på hytteturen,” fortæller han.

I praksis betød det, at weekendrusturens festdruk skulle være forbeholdt lørdagens udskejelser. Fredag skulle være en rolig aften, der ikke efterlod russerne i en pøl af tømmermænd. De skulle i stedet hygge sig sammen med deres nærmeste tutorer i hytterne.

Måtte man slet ikke drikke alkohol? 

”Planen var at holde det totalt alkoholfrit, men vi modificerede det lidt i løbet af aftenen i min hytte, så man måtte drikke en til to øl. Ja, det skyldtes måske også lidt miskommunikation mellem os tutorer, for der var nogle hytter, hvor de slet ikke fik noget,” uddyber Søren Helsø.

Alkohol sætter dig fri 

Hvad alkohol betyder for en studiestart – og dermed hvad der blev fjernet fra medicinernes rustur – har Mette My Madsen godt styr på. Hun har netop afsluttet sin antropologiske ph.d. fra Københavns Universitet om studiestartskulturer på danske uddannelsesinstitutioner, hvor hun over et år lavede et feltstudie af studiestarten på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Først fulgtes hun med de nye studerende over et studiestartsforløb, hvor hun deltog i alt fra den officielle velkomst til ølbowling på hytteturen. 

Og det efterfølgende semester skiftede hun stol og fulgtes med tutorerne, kaldet vektorer, på DTU. Hun kan, nok som forventet, bekræfte, at studiestarten indeholder en anseelig mængde alkohol for flertallet af de studerende. Og det er langt fra tilfældigt, fortæller Mette My Madsen:

”I den danske alkoholkultur er der en grundlæggende forestilling om, at alkohol kan frigøre vores indre, sande jeg. Vi opfatter samfundet som noget, der har lagt nogle sociale restriktioner ned over det, men det kan frigøres ved at bryde normerne. Så når vi bliver lidt fulde, er det godt, for så synes vi, at vi kan være mere os selv. Og det allerbedste er, når vi er rimeligt fulde, men stadig i stand til at agere.”

Mette My Madsen fortæller, at vores opfattelse af, hvad alkohol gør, passer som fod i hose med, hvad vi gerne vil opnå med en studiestart – nemlig ryste russerne mere sammen:

”Når man er fuld, tør man tage kontakt til nogen, man ellers ikke ville turde tale med. Og det er almindeligt kendt, at unge bruger alkohol til at befri sig fra den gamle rolle og gå ind i en ny. De nye studerende har valgt et nyt studie, der skal definere deres fremtid, og de skal bruge en ny og professionel identitet. De skal lære noget nyt socialt. Mine informanterpå DTU har for eksempel fortalt, at de mener, studiestarten har fjernet nogle gruppeopdelinger fra gymnasiet og fået dem til at komme mere i kontakt med hinanden.”

Set med danske kulturbriller kan alkohol komme til at fremstå som en uundværlig ingrediens i en god studiestart. Men noget tyder på, at opfattelsen af alkohol er under forandring.

Færre rocker dansegulvet

Når tutorerne på Medicin sidste vinter begav sig ud i deres alkoholfrie eksperiment, var det på baggrund af en observation. Ifølge cheftutoren Søren Helsø adskiller de nye studerende sig i dag fra dem, der var nye for blot få år tiden. 

”Jeg føler, de studerende er anderledes i dag. De har ikke så meget lyst til den store fest som tidligere. Hvis du på en rustur ser ud på dansegulvet klokken fire om natten, så står der ikke længere 45 russere og danser. I dag står der måske 15. Og tutorerne bruger dermed deres energi på at holde en fest for mindretallet,” fortæller Søren Helsø, der begyndte på medicinstudiet i 2012 og har været tutor af seks omgange siden 2013.

Det indtryk nikker Lars Holm fra DTU genkendende til. Han er formand for Polyteknisk Forening, der arrangerer samtlige rusture på DTU. Det er også selvsamme forening, der de seneste år har arrangeret helt alkoholfrie rusture, som tilmed er udsolgte.

”Det er, som om færre har lyst til at feste igennem. Som om vi har fået skabt en samlebåndskultur, hvor folk bare tænker, at nu skal de tage sig sammen og komme fremad,” siger Lars Holm, der er tidligere vektor og studerende på sit fjerde år.

Han uddyber:

”Jeg har faktisk tænkt en del over det. Der er en del mere fokus på samværet og mindre på alkohol,” siger han.

Hvad siger dine ølbowlingmanérer om dig?

Ifølge antropolog Mette My Madsen er alkohol heller ikke afgørende for, hvor god en studiestart bliver. 

”I princippet er vores alkoholopfattelse bare indgroet vanetænkning,” siger hun.

Ud over at vise, hvilken funktion alkohol har i en studiestart, påviser hendes ph.d. i øvrigt, at måden, de studerende drikker på, siger utroligt meget om deres studie.

Hendes studie viser også klart, at det ikke er mængden af alkohol, der fortæller allermest om de studerende og deres studie. Det er måden, de drikker på. Det bliver særligt tydeligt under de omstridte druklege:

”For eksempel er det helt afgørende i bowling og andre lege, at der var udskiftere, så folk blev mere jævnt berusede. Og det understregede ingeniøridealet om, at det er vigtigt at få alle med. Af samme grund var der også mulighed for at erstatte øllen med vand eller kakaomælk. Idealet ligger altså ikke i kun legen, men også i, hvordan den bliver udført,” siger Mette My Madsen. 

Og det er bestemt heller ikke tilfældigt, at de ingeniørstuderende skulle lege en leg, mens de drak:

”Det er jo en jantelovsagtig måde at komme omkring det på. Folk får drukket noget, kommer ud af deres skal, men samtidig er der ikke nogen, der bliver særligt promoveret. Det opfattes ligesom mere forkert, hvis nogen sidder og drikker sig fuld selv. Det skal være kollektivt. Og hvis nogen blev meget fulde, var det legens skyld,” fortæller Mette My Madsen.

Fra succeshistorie til falliterklæring 

Men hvordan gik det egentlig med eksperimentet på medicinstudiet? Cheftutor Søren Helsø mener, det lykkedes:

”Vi fandt ud af, at de studerende godt kan have en sjov dag uden alkohol. Vi ville jo egentlig bare se, om vi kunne ændre programmet radikalt og stadig have en god dag. Og det kunne vi.”

Det var dog ikke sjovere, end at det bliver ved det ene eksperiment. De nye medicinstuderende vil altså ikke blive udsat for en lignede fredag uden øl og sprut denne sommerstart.

”Der er nogle traditioner, som er svære at bryde med. De er så stærke, at de faktisk ikke kan brydes. Nogle mente simpelthen, at det ødelagde turen, da vi brød med traditionen,” siger Søren Helsø.

Hvor lykkedes eksperimentet ikke?

Mette My Madsen var ikke til stede under eksperimentet, men hun kan med rod i sin ph.d. give et kvalificeret bud på, hvorfor det fejlede: 

”For det første er det vigtigt at gøre sig klar, hvad alkoholen kan og skal i studiestarten, og hvis man ikke har gjort det, så ved man jo ikke, hvad man kan bytte den ud med. Så griber man bare i blinde. Og hvis de har byttet det ud med noget, der slet ikke har samme funktion som alkohol, så virker det selvfølgelig ikke.” 

Hun har flere gode råd til, hvad medicinerne – og alle andre – kan bytte alkoholen ud med under en studiestart.

”Der er mange andre sammenholdsaktiviteter, hvor man oplever det kollektivt pinlige eller grænseoverskridende. Det kunne for eksempel være det at være udklædt i det offentlige rum eller at skulle løse en sjov opgave, som alle ville være lidt dårlige til,” siger hun og understreger, at hvad alkohol vil kunne erstattes med, vil være forskelligt fra studie til studie.

Det handler jo som bekendt ikke om, hvad du drikker, men hvordan.

LÆS OGSÅ: DTU kører med vandvognen – skal AU hoppe på?