Formiddag, mandag 17. december 2012

Sammen med en gruppe medstuderende sidder ASM i kantinen i S-bygningen på AU’s campus på Fuglesangs Allé i Aarhus. Gruppen er mødtes gennem de seneste fire dage for at læse op til eksamen, og det er også formålet med at samles denne formiddag.

Alle frygter de en forestående eksamen, som de skal til først på eftermiddagen. Hvilket ikke mindst gælder for ASM. Han har ikke tidligere prøvet at dumpe, men nu frygter han, at det sker, fordi han har forsømt de fleste forelæsninger i faget. Og hans plan om at læse op er blevet ved planen.

Overhører samtale

ASM går på et tidspunkt ud for at ryge sammen med en af sine medstuderende, og mens de står ude, overhører de en samtale mellem nogle andre studerende, der taler om, at de er trætte af at skulle til reeksamen, fordi de blev afbrudt i deres ordinære eksamen to måneder tidligere i oktober, hvor 2.000 studerende og ansatte blev evakueret fra bygningerne på Fuglesangs Allé som følge af en bombetrussel.

Og det er her, ASM får tanken:

»Det ville være skønt, om der igen var en, der kom med en bombetrussel, så vi ville få nogle uger til at læse op på faget.«

Låner telefon

ASM låner en bil og kører fra Fuglesangs Allé.

»Jeg finder en tilfældig på gaden, som jeg spørger om lov til at låne en telefon. Jeg ringer, men allerede dér fortryder jeg og lægger på, inden jeg når at indtelefonere hele truslen.«

ASM har ringet 112. Han kan ikke huske, hvad han præcist siger til alarmcentralen.

»Jeg husker kun, at jeg ikke når at snakke færdig, og at jeg lægger på, fordi jeg får dårlig samvittighed. I situationen kan jeg virkelig føle, at det er forkert. Jeg forstår, at det er alvor. Det skulle jeg måske lige have tænkt på ti minutter før; at hvis jeg gør det, vil det få alvorlige konsekvenser både for mig og for mange andre.«

Eftermiddag, mandag 17. december 2012

ASM tager tilbage til læsegruppen på Fuglesangs Allé. Da der er gået en halv time efter opkaldet, begynder han at håbe på, at politiet ikke har taget truslen seriøst. Han giver sig til at sætte sin
computer op i eksamenslokalet.

Det er politiet

»Jeg er allerede lettet og virkelig, virkelig glad. Og jeg vil ud at ryge, inden vi skal i gang. Da jeg står derude, kommer en hvid bil kørende, og en af mine kammerater siger: Det er politiet. Og så går jeg virkelig i chok. Tænker: Nu sker det, nu sker det. Nu begynder de at evakuere os. Nu får det i hvert fald konsekvenser, hvis de finder ud af, hvem det er.«

ASM går tilbage til eksamenslokalet, men han får kun lige taget sine bøger frem, inden han og de øvrige får at vide, at de skal gå ud, da bygningen skal rømmes på grund af en bombetrussel.

Hvad sker der?

»Så er der nogen, der siger: Hvad fanden sker der? Jeg går bare med på den snak, lader som om, jeg er lige så overrasket, som de er. Og der i klasseværelset har jeg en lidt blandet følelse. Jeg kan godt mærke, at det er alvor, men samtidig har jeg ikke forstået det.

Da jeg kommer ud på gangen, er der en, der kommer med en kommentar, som jeg aldrig nogensinde kommer til at glemme:

»Sikken en idiot, som ikke har læst op til sin eksamen – og som så gør sådan noget.« Og det er jo mig, hun snakker om. Hun ved det bare ikke. Men det gør jeg. Og det kører rundt i hovedet på mig: Hvad fanden er det, jeg har gjort?«

Bryder sammen

ASM går mod hovedindgangen.

»Jeg ser nogen, der græder. Og jeg får det dårligt, fordi jeg har ødelagt det for så mange. Det er op mod jul, flere skal ud at rejse. De skal bare lige have eksamen overstået, og nu har jeg ødelagt alle deres planer. Jeg får virkelig, virkelig dårlig samvittighed.«

Da ASM går langs Vestre Kirkegård, der ligger over for campus, bryder han sammen.

Lige pludselig det omvendte

»Jeg er ikke en type, der har rodet mig ud i problemer før. Jeg har aldrig røget hash, jeg har aldrig drukket, og jeg er måske den eneste af mine venner, som ikke kan finde ud af at slås. Og i modsætning til mange af mine venner med anden etnisk baggrund har jeg altid holdt mig ude af kriminalitet. Jeg er altid den person, der ringer til politiet, hvis jeg ser, at der sker noget, og nu er det lige pludselig det omvendte, jeg er blevet.«

Da ASM kommer hjem, tager han sin bil og kører ud til et sted ved Hasselager, der er en forstad til Aarhus. Der sidder han hele eftermiddagen og hører musik og græder.

Aften, mandag 17. december 2012

ASM opsøger om aftenen sin far. Han fortæller ham, hvad der er sket.

»Han reagerer ikke. Eller han reagerer ved ikke at sige noget. Jeg kan tydeligt se på ham, at han er
meget skuffet over mig. Han siger til sidst: »Du er ikke oppe imod mig,« og med det mener han, at når jeg vil prøve grænser af med min far, som alle gør en gang imellem, kan det altid løses mellem ham og mig. Han siger også: »Du er heller ikke oppe imod din mor eller din ven. Du er oppe imod et helt land. Du har fået sat rigtig mange mennesker i beredskab. Og du skal være meget, meget
glad, hvis de ikke tager det under terrorparagraffen, hvis de finder ud af, at det er dig.« Sådan tænker min far automatisk, at de vil tænke: En bombetrussel og en person med indvandrerbaggrund er lig med terror.«

Faren råder ASM til at melde sig selv. Da ASM forlader sine forældre ved midnatstid, finder han ud af, at politiet har anholdt ejeren af den bil, som ASM lånte, da han kørte fra Fuglesangs Allé.

Tirsdag, 18. december 2012

ASM taler næste dag med en ven, som læser jura, fordi han vil have at vide, hvordan han kan få den nu anholdte løsladt. Vennen fortæller ASM, at det kan han kun, hvis han melder sig selv til politiet.

Senere taler ASM med den anholdtes storebror. Storebroren beder også ASM om at melde sig til politiet.

»Han siger, at jeg skal tage et par timers hvile, og så skal jeg pakke en kuffert og tage ind på politigården.«

ASM tilstår alt.

Onsdag, 19. december 2012

ASM og ejeren af bilen bliver begge løsladt.

Mandag, 23. september 2013

»Jeg kan ikke på nogen måde retfærdiggøre det, jeg har gjort. Ligegyldigt hvad jeg siger, og hvad jeg gør efterfølgende, så har jeg stadig gjort det. Men jeg har alligevel valgt at fortælle min historie,
fordi det måske kan hindre andre i at gøre det samme i en lignende situation,« siger ASM og fortsætter:

»Jeg er kommet lidt videre. Det fylder ikke så meget, som det gjorde i månederne efter. Jeg skal til møde med min advokat for at få de sidste ting på plads, for nu nærmer retssagen sig. Og så vil jeg komme til at mærke det igen, og det vil komme til at fylde igen i tiden op til afgørelsen i retten.«

Undskyldte over for rektor

Efter episoden skrev ASM et brev til den daværende rektor, hvor han undskyldte for sin handling.

»Jeg ved godt, at der ikke er en undskyldning for det, jeg har gjort, men jeg prøvede at sige undskyld ved at skrive det brev til rektor. Og ved at melde mig selv til politiet.«

Han har ingen gyldig undskyldning. Og ASM kan heller ikke finde nogen gyldig forklaring på, hvad der skete for ham den dag.

»Jeg kan simpelthen ikke svare på, hvad der skete oppe i hovedet på mig på det tidspunkt. Desværre.«

ASM har ønsket at være anonym, fordi han i dag er studerende på et universitet, hvor ingen kender til hans fortid. Redaktionen kender hans fulde navn.

Fakta om sagen

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod i alt tre unge i sagen, der er berammet til behandling ved Retten i Aarhus i denne måned. De to øvrige tiltalte nægter sig skyldige.

»Alle tre er tiltalt efter straffelovens paragraf 266 – den »almindelige« trusselsparagraf. Desuden er de tiltalt efter paragraf 135, der handler om at få politiet til at rykke ud uden grund,« oplyser anklager Rasmus Gyldenløve fra Østjyllands Politi.

Anklageren oplyser desuden, at det er svært at sige noget om praksis i forhold til straflængde i denne form for sager.