”Simpelhed er hårdt arbejde”

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





På trods af et omfang på kun 60 sider kan det tage op til ni måneder at skrive en Tænkepause. For det er ikke ualmindeligt, at manuskriptet ryger frem og tilbage mellem forfatter og redaktør seks til otte gange. Alligevel står forskere i kø for at skrive en Tænkepause.

10.05.2017 | Marie Groth Andersen

Redaktionschef på Aarhus Universitetsforlag Søren Mogensen Larsen holder personligt meget af arbejdet med Tænkepauserne: ”Det er fantastisk at arbejde så nært og grundigt med en tekst. Det er en fornøjelse at nå frem til en tekst, som er velfortalt, underholdende og oplysende – og som man ikke kan holde op med at læse.” Foto: Maria Randima

Lektor i nordisk litteratur Stefan Kjerkegaard har ikke skrevet Tænkepausen Humor med den tanke, at den skal åbne bestemte døre for ham: ”Men den giver måske noget andet end mine andre fagbøger og artikler. Jeg vil gerne være med til det, som den måtte føre med sig, selvom jeg godt kan være lidt bange for, at den fører for meget med sig. Den er en lille lystfuld omvej i min karriere – det er ikke fordi, jeg nu skal til at kalde mig for humorforsker.” Foto: Privat

Professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen var en af de første, der skrev en Tænkepause. Tænkepausen Tillid udkom i 2012 og er siden oversat til engelsk, kinesisk og hollandsk. Og den lille bog arbejder stadig for professoren, der bliver ringet op af journalister fra hele verden. Foto: Lars Kruse

Foto: Maria Randima

Lige inden for indgangen til Aarhus Universitetsforlag hænger en væg med 44 af de 49 Tænkepauser, der er udgivet, siden serien med lettilgængelig forskningsformidling blev lanceret i 2012. Dengang, før der var nogle konkrete titler at vise tilbage til, skulle forlaget bruge en del kræfter på at overbevise travle forskere om at bruge tid på at skrive en Tænkepause. Men sådan er det ikke længere, fortæller Søren Mogensen Larsen, der er redaktionschef og ansvarlig for serien Tænkepauser.   

”Efter et års tid begyndte forskerne selv at henvende sig. Og nu får vi nærmest en henvendelse fra en forsker hver uge.”

Det er ikke kun forskere, der er lune på de små bøger. Læserne har også taget godt imod dem, og indtil bogkæden Arnold Busck for et års tid siden indførte en minimumspris på bøger, der kunne komme på bestsellerlisten, lå flere af titlerne øverst på bestsellerlisten over fagbøger. Siden har bøgerne, som kun koster 40 kroner stykket, måttet vige pladsen.

”Jeg tror, serien er blevet en succes, fordi folk gerne vil blive klogere, og de vil gerne underholdes. Tænkepauserne er gode til at kombinere lethed med tung forskning, de indeholder konkrete historier og drager videnskabeligt oplysende pointer,” siger Søren Mogensen Larsen.

En Tænkepause tager tid at skrive 

Selvom Tænkepauserne aldrig er længere end 60 sider, tager de tid at skrive. Mellem seks til ni måneder er ikke ualmindeligt, fortæller Søren Mogensen Larsen.

”For langt de fleste forskere er Tænkepauserne et con amore-projekt, de laver i deres fritid ved siden af deres forskning og undervisning.” 

Derudover gennemgår de små bøger en ekstra grundig redaktionel proces. Hvor en almindelig fagbog typisk gennemgår en til to redaktionsrunder, ryger en Tænkepause ofte frem og tilbage mellem Søren Mogensen Larsen og forfatteren seks til otte gange.

”Det er ekstremt mange gange, og de første to til tre redaktionsgange er meget tunge med hundredvis af kommentarer,” fortæller Søren Mogensen Larsen og uddyber:

”Intet må være indforstået, og teksten skal være toptunet i sit udtryk, der må ikke være tørre og kedelige passager. Bøgerne skal fange læserens opmærksomhed med gode, konkrete og iøjnefaldende historier og på den måde liste lidt viden og videnskab ind,” forklarer han.

Redaktionschefen understreger, at det ikke er fordi, de tekster, forlaget modtager fra forskerne, er dårligt skrevet.

”Men vi har en ekstremt høj formidlingsambition med serien. At opnå simpelhed er hårdt arbejde,” siger han.

Omstændelig proces 

En af de forfattere, der lige nu er i gang med at sætte det sidste punktum i sin Tænkepause, er Stefan Kjerkegaard, der er lektor i nordisk sprog og litteratur. Hans Tænkepause udkommer til oktober og bærer titlen ’Humor’.

”Den er skrevet under et research-semester på UC Berkeley, hvor jeg skulle skrive en fagbog, og sideløbende fik jeg skrevet et udkast til Tænkepausen baseret på et af mine foredrag og et undervisningsforløb, jeg har holdt sammen med en kollega. Så at skrive udkastet gik ret hurtigt, jeg tror, det tog tre uger.”

Men så røg Stefan Kjerkegaard i kløerne på Søren Mogensen Larsen. Og lektoren, der er forfatter til flere bøger, nikker til, at redigeringsprocessen er mere omstændelig end normalt.

”Det er lige før, Søren er medforfatter til bogen,” griner han og forsætter:

”Han nøjes ikke bare med at redigere, han skriver med,” fortæller Stefan Kjerkegaard, der dog ser det som et udtryk for engagement hos redaktionschefen og beskriver samarbejdet som yderst givende og godt.

Eksemplets tyranni 

Fakta om Tænkepauser

Serien Tænkepauser er Aarhus Universitetsforlags hidtil største succes. Indtil nu er serien samlet set udkommet i 800.000 eksemplarer. Hver Tænkepause udkommer i et oplag på 12-14.000 eksemplarer, og nogle af titlerne er genoptrykt i tre, fire og fem oplag. 

  • To af seriens titler er oversat til engelsk; det drejer sig om Positiv Psykologi og Tillid.
  • I alt er der udgivet 49 Tænkepauser til dato, og der udkommer en ny hver måned undtagen i juli og august.
  • Nørrebro Teater opfører en monolog på baggrund af hver måneds Tænkepause dagen før udgivelsen.
  • Forfatterne modtager et enkeltstående honorar for deres Tænkepause, som er ens for alle forfattere og uafhængigt af salgstal.
  • Læs mere om Tænkepauserne 

Sådan bliver en Tænkepause til  

Når Søren Mogensen Larsen får en henvendelse fra en forsker, som gerne vil skrive en Tænkepause, holder de to et indledende møde, og han beder typisk om en synopsis og et par prøvesider for at kunne afgøre, om der kan findes et fælles grundlag for at arbejde videre med en Tænkepause.

Forfatteren sender sit udkast til Søren Mogensen Larsen, som kommenterer det flittigt. Når manuskriptet er klar, sendes det til en peer reviewer (en fagfælle, som vurderer det faglige indhold, red.). Herefter får forfatteren det igen retur, hvorefter han eller hun retter det til og sender det til Søren Mogensen Larsen. 

Noget af det, som også er særligt ved det at skrive en Tænkepause, er det, som Stefan Kjerkegaard betegner som ’eksemplets tyranni’. 

”Søren blev ved med at punke mig for konkrete eksempler i stedet for redegørelser for teoretiske problemstillinger, og det betød, at jeg måtte bruge ret meget tid på at faktatjekke eksempler for at sikre mig, at jeg gengav dem korrekt.”

Men Stefan Kjerkegaard medgiver, at det bidrager til formidlingen, som jo netop er Tænkepausernes særkende. Han fortæller videre, at den stærke indgriben fra redaktionschefen er lettere for ham at acceptere, fordi emnet humor befinder sig i periferien af hans faglighed.

”Det er ikke hjerteblod, men mere en nebengesjæft, som jeg har et lystfuldt forhold til. Og som passer til Tænkepausernes format. En humorbog skal ikke være lang og tung, det skal være lystfuld læsning. Det ville være langt sværere for mig at koge min egentlige faglighed, litteratur, ned til 60 sider,” fortæller Stefan Kjerkegaard, der varmt kan anbefale andre forskere at skrive en Tænkepause.

Får interviewforespørgsler fra hele verden fem år efter udgivelse 

Den samme anbefaling kommer fra professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen, der var en af de første forskere, som skrev en Tænkepause. Hans Tænkepause Tillid udkom i 2012 og er siden oversat til både engelsk, kinesisk og snart også hollandsk. Og selvom det efterhånden er fem år siden, bogen udkom, får Gert Tinggaard Svendsen fortsat forespørgsler om interviews og foredrag om emnet tillid fra både ind- og udland. 

”Jeg har lige deltaget i en brasiliansk tv-udsendelse og bliver ringet op af journalister fra hele verden. Det er selvfølgelig en kombination af, at Tænkepausen er oversat til engelsk, så journalister fra hele verden får let adgang til min forskning, og at mit forskningsfelt, som blandt andet omfatter tillid, har stor bevågenhed i udlandet,” siger han.

Har lært meget af rettelser

Gert Tinggaard Svendsen har haft stor glæde af samspillet med Aarhus Universitetsforlag i forbindelse med tilblivelsen af Tænkepausen. 

”Det er noget andet end at skrive en fagbog eller en videnskabelig artikel på den måde, at jeg slipper for kildehenvisninger og kan skrive i et mere muntert og dagligdags sprog. Det var faktisk en fornøjelse at få redaktørens rettelser, og jeg har haft stor glæde af den øvelse, når jeg siden har skullet skrive for eksempel kronikker. Jeg har lært meget af de rettelser.”

Også Gert Tinggaard Svendsen blev sat på en opgave med at finde konkrete eksempler, der illustrerede hans pointer.

”Det var en øjenåbner at skulle finde på eksempler. Det var naturligvis et taknemmeligt felt at skulle finde eksempler indenfor, for Danmark er verdensmester i tillid, men det gik op for mig, at mange af de ting, vi tager for givet i samfundet, er udtryk for stor tillid. Når vi lader barnevognen stå uden for en café. Når vi kører hinandens børn til og fra fodboldturneringer. Når vi afleverer vores børn hos andre forældre, vi ikke kender så godt, så børnene kan lege sammen.”   

Som forsker er det også vigtigt for ham at gøre sin forskning tilgængelig for andre end fagfæller.

”Det er en stor fornøjelse for mig at formidle videnskabeligt stof på en letforståelig måde, og det ligger mig meget på sinde, at alle samfundsborgere også får adgang til den forskning, jeg laver for skatteydernes penge,” siger professoren.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.11.2017