Strejftur i sne

Omnibus tog på strejf i Universitetsparken på en dag, hvor vejrguderne kastede med sne efter store og små.

Hvad stiller man op, når vinteren bare bliver ved og ved og ved? Man går ud i den at dømme efter reaktionen fra både store og små, som Omnibus mødte på en strejftur i Universitetsparken. Fotos: Lotte Bilberg

Så er det atter tilladt at træne til Kapsejlads ved Universitetssøen. Og når aftalen er i kalenderen lader Politologisk Forening sig ikke slå ud af lidt sne. Bachelorstuderende fra Statskundskab ryddede derfor to striber i græsset – og gik med stort kampmod i gang med at snurre rundt – og rundt. 

Bachelorstuderende Marie Laursen efter en vellykket øverunde.

Man kan godt gå lidt kold i vinteren... 

 Men forhåbentlig får man varmen igen.

Gartner Sten Damsgaard Hansen kunne nøjes med at salte rundt om på AU, da han havde vagt her i weekenden. Men sneen kom i morges, og så var det ud med skraberen. Sneen kom dog først, da mange var mødt på arbejde, og det gør det besværligt for Damsgaard Hansen og co. at komme til at rydde vejene.

Faktisk er vi der, hvor Sten Damsgaard Hansen ikke rigtig gider mere mørke, sne og kulde.

"Jeg vil gerne snart til at rode i jorden," lyder det fra gartneren. 

 Færdsel er altid på eget ansvar – sådan i det lidt større perspektiv... 

Statskundskabsstuderende Rasmus Foged på vej til møde med sin studiegruppe. Grunden til, at han valgte cyklen, skyldes manglende tillid til Midttrafik, et princip og at der "egentlig ikke findes dårligt vejr."

Spor efter Rasmus Foged.

Typisk i lønforhandlingstider...

 "Min far har gået her på universitetet - lige derovre," lyder det fra Eske, som sammen med sine klassekammerater fra 0A på Kocks Skole var på en af mange ture til Universitetsparken.

"Hvad lavede din far her?"

"Det ved jeg ikke. Men han havde et slikskab på sit kontor."

 

Balter er også fra 0A på Kocks Skole. Han er ved at bygge et værn til en mulig sneboldekamp. Og konstaterer:

"Sne er fedt. Du kan lave alle muligt af det, ikke ligesom sand og grus. Jo, det kan du også lave meget med. Men det er der hele tiden. Det er sjovere at prøve noget nyt."

 Kattens til vejr...