TEMA: Studenterpræsten mærker karakterpres og mangel på fællesskab

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Flere studerende opsøger studenterpræsten på Aarhus Universitet. Mange kommer, fordi de føler sig klemt af karakterpres og miljøet på studiet.

28.04.2016 | Joan Rask

Næsten en tredjedel af de samtaler, studenterpræst Jens Munk har med studerende, handler om præstationstrang. Foto: Lars Kruse

Perfektionstrang er dårlig i kombination med et universitetsstudie. Det siger studenterpræst Jens Munk på Aarhus Universitet. Omnibus har sat sig i stolen hos studenterpræsten. En stol, som cirka 6.000 andre har siddet i – i de otte år, hvor Jens Munk har været ansat på AU. 

”Vi mennesker ligger under for de samme mekanismer; derfor er det meget ens, hvad de unge kommer med, og perfektionstrang fylder virkelig meget,” siger Jens Munk.

Mange kommer, fordi de er presset af karakterkrav og indbyrdes konkurrence på studierne. Hvis de derudover bliver ramt af dødsfald eller alvorlig sygdom hos deres nærmeste, bliver det samlede pres for stort.

”Det handler ofte om, at de skal finde nogle overlevelsesstrategier og få bugt med perfektionstrangen,” siger han.

Næsten en tredjedel af alle hans samtaler har perfektionstrang som omdrejningspunkt. En anden tredjedel er initieret af liv, død, tab og sorg, og den sidste tredjedel er alt muligt andet.

LÆS OGSÅ: Voxpop: Oplever du karakterpres på dit studie?

Jens Munk taler stort set kun med unge, der har det rigtigt svært. Sådan har det været altid. Det nye er, at flere unge har problemer med karakterpres og studiemiljøet end tidligere.

”Perfektionstrangen er en af de svære, fordi trangen til at gøre alt perfekt gælder alle dele af livet, og her ser jeg en udvikling, som går den forkerte vej,” siger Jens Munk.

Han peger på, at det næsten kun er kvinder, der bliver ramt af perfektionstrang.

LÆS OGSÅ: På sporet af nøglen til gode karakterer og mindre studiestress

”De fleste drenge går gennem deres folkeskole og ungdomsuddannelse med lange perioder og flere fag, hvor de godt ved, at de ikke har styr på det hele. Den følelse kender de, og de er ikke bange for den,” siger studenterpræsten.

Han mener, at de unge mænd derfor bedre klarer usikkerheden på et studie, hvor mængden af læsestof, opgaver, sociale krav, egne krav og familiens krav er umuligt at tilfredsstille helt på én gang.

Dropper ud til trods for gode karakterer

Mange piger er derimod gået igennem deres skolegang i vished om, at de har styr på pensum, lektier og fremlæggelser. Når de møder kravene på et universitetsstudie – sammen med alt det andet, de gerne vil – så begynder identitetskampen og usikkerheden. 

”For hvem skal være den dygtigste pige? Hvis der er 20 på et hold, som kommer med den identitet, risikerer de at konkurrere og sammenligne sig med hinanden i en grad, de ikke kan holde til,” siger Jens Munk.

Han kender til mange unge kvinder, der har forladt et studie, som de godt kunne klare fagligt.

”De har det forfærdeligt, og de kan ikke holde ud at være i det studiemiljø, de er en del af. Nogle institutter har bedre styr på de her ting end andre, så det er muligt at påvirke,” siger præsten.

Den store trend

Han ser konkurrence imellem mennesker som et grundvilkår, og han peger på, at selvfølgelig skal studerende kæmpe om de bedste karakterer, de bedste job og den bedste fremtid.

”Problemet er, at fællesskabet og evnen til at støtte og hjælpe hinanden mangler nogle steder,” siger studenterpræsten.

Det er hans oplevelse, at mange i dag føler sig mere presset af karakterkravet end tidligere.

”Karakterer er et problem, fordi det bliver så alvorligt, hvis de er for lave. De dumper, og der er ikke samme muligheder for en chance til som tidligere.”

Det betyder, at den enkelte bliver ramt hårdt, hvis dødsfald og sygdom i familien også skal tackles midt i et studie.


Ny samtalecafé på vej hos studenterpræsterne

 I Studenternes Hus er studenterpræsterne lige nu i gang med et tilbud om samtalecafé for studerende – om det, der er svært. Det kan f.eks. være udfordringer i studiet, men også store eksistentielle spørgsmål kan blive et tema. Holdene bliver små – formentlig ca. fem pr. gruppe. 

Deltagerne bestemmer, hvad samtalen skal handle om. Tine Holst Agerskov, der er ansat som projektleder ved studenterpræsterne på Aarhus Universitet, vil facilitere grupperne. Det er gratis, og projektet kører fra foråret 2016 og fire år frem. De første samtaler begynder i april.

Formen er stadigvæk åben, og den bliver fastlagt i samarbejde med de studerende, der har meldt sig til at deltage i forarbejdet.

Følg med på studenterpræsternes hjemmeside www.spaa.dk, og kontakt Tine Holst Agerskov, hvis du er interesseret i at deltage, eller hvis du blot vil høre mere. 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.12.2017