Studenterrådet om AU’s fremdriftsudspil: Ikke så slemt som frygtet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





På det overordnede plan er Studenterrådet nogenlunde tilfreds med AU’s udkast til implementeringen af fremdriftsreformen. Det er positivt, at universitetet vil sætte tidligt ind med vejledning til studerende, der kommer bagud med deres studier. Flere punkter i udspillet giver dog også anledning til bekymring, mener rådet.

31.03.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Mads Hareskov, formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet. Foto: Maria Randima og Melissa Yildirim

Helt grundlæggende er Studenterrådet imod fremdriftsreformen, fordi den giver de studerende mindre fleksibilitet i deres uddannelse. Alligevel anerkender rådet dog, at AU er nødt til at gøre noget for at undgå den millionbøde, der vanker, hvis universitetet ikke får nedbragt sine studerendes gennemsnitlige studietid.  

LÆS OGSÅ: AU’s fremdriftsudspil: Ud med tvangstilmelding – ind med førsteårsprøve og kontrol

Kort før påske blev uddannelsesudvalgets udkast til implementeringen af fremdriftsreformen på AU sendt i høring, og Studenterrådet arbejder i øjeblikket på at færdiggøre sit høringssvar til udkastet, som rådet efter omstændighederne er forholdsvis positivt stemt overfor.

Roser tidlig indsats over for forsinkede studerende

”Det er ikke så slemt som frygtet. Tvangstilmeldingen til eksamener afskaffes, og det giver mere fleksibilitet i uddannelserne. Samtidig mener vi, det er meget positivt, at man lægger op til en forøget indsats med vejledning til de studerende, der er bagud med deres studier,” siger Mads Hareskov, der er formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

”Det er i forvejen nogle rimelig rigide regler, der kommer til at gælde. De kan være svære at gennemskue, så det er godt, at universitetet sætter ind, mens der stadig er tid, og den studerende ikke er lige ved at falde ud af systemet,” tilføjer han.

Førsteårsprøve bør have tre forsøg

Studenterrådet mødtes forleden med universitetsledelsen, hvor Mads Hareskov og de øvrige medlemmer af rådets forretningsudvalg blandt andet fik lejlighed til at påpege de elementer ved udkastet, de finder problematiske. Det gælder blandt andet forslaget om, at de studerende på bacheloruddannelserne fremover skal bestå en førsteårsprøve svarende til 45 ECTS-point.

LÆS OGSÅ: Prorektor: ”En del vil være afmystificeret, når reformen rent faktisk træder i kraft”

”Her er vores helt store bekymring, at de studerende kun får to forsøg til at bestå den, inden de ryger ud. På den første del af mange uddannelser ligger der nogle ret tunge metodefag, som tit ligger uden for den kernefaglighed, man har på et studie, og de kan derfor være ekstra svære for nogen. Vi frygter, at det kan betyde, at der ryger nogle studerende ud, som ellers kunne have klaret sig rigtig godt på resten af uddannelsen. Vi så gerne, at de studerende fik tre forsøg til at bestå prøven,” forklarer Mads Hareskov.

For langt størstedelen af universitetets nuværende studerende bliver det ikke noget problem at leve op til kravene for førsteårsprøven. Universitetets egne tal viser nemlig, at 90 procent af de studerende gennemfører fag svarende til 45 ECTS-point i løbet af deres første studieår.

Diskussion om aktivitetskrav

I forhold til ændringerne på kandidatuddannelserne har Studenterrådet over for universitetsledelsen kritiseret kravet om, at studerende på kandidaten hvert år skal bestå fag svarende til 45 ECTS-point. På mange uddannelser svarer et kandidatfag til 10 ECTS-point, og Studenterrådets frygt har derfor været, at studerende derfor er nødt til at gennemføre 50 ECTS-point i stedet. Ifølge Mads Hareskov har ledelsen over for Studenterrådet dog givet udtryk for, at man i sådanne tilfælde vil runde ECTS-kravet ned til 40 ECTS-point i stedet. En løsning, som Studenterrådet finder mere spiselig.

Tvivl om antallet af eksamensforsøg

Studenterrådet har også en anden kritik af ændringerne på kandidatuddannelsen:  

”På kandidaten må de studerende maksimalt blive et halvt år forsinket, og det er forholdsvis presset. En ret stor bekymring er, at det ikke står klart beskrevet i udkastet, hvad der vil ske, hvis en studerende, der er et halvt år forsinket, dumper en eksamen. Hvis man skal til reeksamen, bliver man automatisk yderligere forsinket, og spørgsmålet er derfor, om forsinkede studerende derfor reelt kun får et eksamensforsøg, inden de bliver smidt ud. Det mangler vi at få svar på, hvordan præcist hænger sammen,” siger formanden.

Pres på professionsbachelorerne

Et sidste kritikpunkt fra Studenterrådet er, at professionsbachelorerne efter rådets opfattelse rammes særlig hårdt af udspillet. De har ligesom de almindelige bachelorstuderende kun to forsøg til at bestå en førsteårsprøve på 45 ECTS-point og samtidig bestå 45 ECTS-point hvert år. Gennem hele studietiden vel at mærke.

”De professionsbachelorstuderende er dem, der bliver ramt hårdest af aktivitetskravene, og det giver ikke mening, når de i forvejen er den gruppe af studerende, der er mindst forsinkede,” siger Mads Hareskov.  

AU’s udspil til implementering af fremdriftsreformen er i høring frem til den 11. april. Universitetsledelsen forventes at træffe sin endelige beslutning om den nye model for implementering den 4. maj.

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017