Studerende i klemme: Hvem taler vores sag?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Studerende Marlene Kongsted endte med at skulle skrive en udvidet eksamensopgave efter en række uheldige omstændigheder med fagtilmelding og manglende forhåndsgodkendelse. Undervejs har hun følt sig alene og har savnet rådgivning. Hun efterlyser en instans, der kan tale de studerendes sag i sager som hendes.

04.07.2016 | Marie Groth Andersen

Marlene Kongsted, kandidatstuderende medievidenskab på Aarhus Universitet. Foto: Privat

Marlene Kongsted er i gang med kandidaten på medievidenskab, men vil gerne tone sin uddannelse i en mere organisatorisk retning. Derfor benytter hun sig af muligheden for at gæstestudere på andre fakulteter, og har blandt andet skiftet flere af fagene på medievidenskab på Arts ud med fag på BSS. Det var også hendes plan dette forår. Men det har hun her et halvt år senere fortrudt. For det blev en bureaukratisk rutsjetur, der endte med, at hun skulle op til udvidet eksamen.

”Jeg står med oplevelsen af, at jeg ikke har lært så meget, som jeg havde håbet. Og jeg tør heller ikke fremover benytte mulighederne for at tone min uddannelse,” siger Marlene Kongsted.

Navneforvirring

Vi spoler tiden tilbage til slutningen af 2015, hvor Marlene Kongsted henvender sig til studieadministrationen på BSS for at blive optaget på faget ’Ledelse, motivation og performance’, som hun også er blevet forhåndsgodkendt til. Men faget bliver ikke oprettet i foråret 2016. Til gengæld er der et andet fag med en titel, der ligner til forveksling, nemlig ’Ledelse, motivation og performance i den offentlige sektor’. Selvom de to fags titler er snublende ens, er der tale om to vidt forskellige fag.

LÆS OGSÅ: Flere europæiske universiteter har én. KU har én. AU har ingen

Marlene Kongsted bliver optaget på faget. Men hvad hverken hun eller studieadministrationen er opmærksomme på er, at deltagelse i faget forudsætter, at man har fulgt to andre bestemte fag. Det går først op for Marlene Kongsted, da hun ved den første forelæsning føler sig helt hægtet af.

”Jeg havde virkeligt svært ved at forstå forelæsningen. Da jeg talte med mine medstuderende om det, fandt jeg ud af, at de alle var fra statskundskab.”

Venter på svar

Uretfærdigt behandlet? Sådan går du videre med en klage

På din studieportal kan du finde information om, hvad du kan klage over, hvordan og til hvem. Klagefrister og klageinstanser fremgår også af afgørelser fra eksempelvis studienævn. Hvis du er i tvivl, så kontakt studieadministrationen på dit fakultet.

Det forventes ikke, at studerende skal kende universitetets organisation eller kompetencefordeling mellem de forskellige aktører fx studienævn og institutleder i forbindelse med klager. Det er studieadministrationens opgave at sørge for, at en klage behandles af rette instans – også i de tilfælde hvor en klage skal splittes op og behandles af flere instanser fx institutleder og studienævn.

Kilde: Kirsten Andersen, Uddannelsesjura, AU

Underviseren finder efterfølgende ud af, at hun ikke opfylder forudsætningerne for at deltage. Dermed vil hun heller ikke kunne få faget forhåndsgodkendt, og Marlene Kongsted bliver derfor tilbudt at vælge et nyt fag. Hun beslutter sig for at følge faget ’Organisation, kultur og innovation’ ved DPU på Arts og sender i februar en ansøgning til både studienævnet på DPU og hendes eget studienævn på Institut for Kommunikation og Kultur. Studienævnet på DPU godkender hurtigt hendes ansøgning. Mens svaret fra hendes eget studienævn lader vente på sig. Imens vælger hun alligevel at følge faget.

”Jeg havde jo ikke rigtigt noget valg, for det fag, jeg først var blevet indskrevet på, ville jeg jo ikke kunne få godkendt. Og da jeg før har fået forhåndsgodkendelse til lignende fag, kunne jeg derfor slet ikke forestille mig, at det ikke ville blive godkendt,” forklarer hun.

Afslag fra studienævn

Men Marlene Kongsted får i marts afslag på sin ansøgning.

Afdelingsleder på medievidenskab og medlem af Studienævnet ved Institut for Kommunikation og Kultur, lektor Jakob Isak Nielsen begrunder afslaget med, at faget var tænkt ind i en uddannelsesvidenskabelig kontekst, og der var få dimensioner ved faget, som harmonerede med kompetencemålet på kandidatuddannelsen i medievidenskab.

”De dimensioner ved faget, der kunne siges at have medievidenskabelig relevans, havde hun allerede haft tidligere på uddannelsen, så derfor var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at meritoverføre faget som medievidenskabeligt kernefag. Og at BSS har begået en fejl, kan jeg ikke stille noget op over for i den forbindelse,” siger han.

Den begrundelse kan Marlene Kongsted ikke følge.

”Hvis jeg kigger på nogle af de andre fag, jeg har fået godkendt, ville man kunne sige præcis det samme. Nogle af dem ligger endda længere væk fra medievidenskab end dette,” siger hun.

Lidt af en kattepine

Marlene Kongsted står nu i lidt af en kattepine, for hvis hun ikke kan få forhåndsgodkendt faget, kan hun heller ikke gå til eksamen, og dermed står hun til at komme ti ECTS-points bagud dette semester. Hun korresponderede i perioden med studievejledning og studienævn.

”Studievejledningen hjalp mig ved at presse på i forhold til selve sagsbehandlingen, men den kunne ikke vejlede i forhold til det medievidenskabelige. Jeg har virkeligt savnet nogen, der kunne vejlede mig i forhold til det faglige og i forhold til mine rettigheder som studerende. Jeg er overrasket over, at det er juridisk muligt at stå i denne situation,” siger Marlene Kongsted.

I forhold til at indsende en eventuel klage fik Marlene Kongsted efter eget udsagn forskellige råd.

”Studievejledningen opfordrede mig til at tage det roligt, og fra studieadministrationen fik jeg at vide, at der ikke var grund til at klage,” siger hun.

Op til udvidet eksamen

Den løsning på problematikken, Jakob Isak Nielsen præsenterede hende for, havde hun ikke set komme.

”Jeg skulle skrive en udvidet eksamensopgave (selvstuderet emne, red.) på 20-25 sider på 14 dage, fordi opgaven skal kompensere for et helt semesters undervisning. Og jeg har desuden en eksamen på 20 ECTS-points. Så det er ret omfattende. Og jeg synes heller ikke det er rimeligt, for jeg kan ikke se, hvad jeg skulle have gjort anderledes i forløbet.”

Den bedste løsning i situationen

Jakob Isak Nielsen forstår godt, at beslutningen kan virke urimelig, men mener, at en udvidet eksamensopgave som selvstuderet emne er den bedste løsning i situationen.

”Det er ikke fordi, vi har truffet beslutning om, at hun skal udsættes for en særlig hård eksamen. Det er ikke en administrativ overhaling. Eksamensformen følger af det at skrive en opgave som selvstuderet emne, og den skal netop sikre, at de studerende får en faglig substans svarende til 271 timers arbejdsindsats per ti ECTS-points.”

På spørgsmålet om, hvordan Marlene Kongsted kunne have handlet anderledes, svarer han:

”Det er svært at vurdere. Hun kunne have valgt de fag, vi udbyder på uddannelsen, som vi tillægger en faglig værdi.”

Men de studerende har jo mulighed for at tage fag på andre uddannelser. Er det ikke fair nok, at hun benytter sig af den mulighed?

”Ja, det er korrekt, hvis det er fag, som kan meritoverføres. Men det er jo ikke en blankocheck. Der skal ske en faglig vurdering i de enkelte tilfælde.”

Studerende er ringe stillet

Marlene Kongsted har netop afleveret sin eksamensopgave som selvstuderet emne og kan nu ikke gøre andet end at håbe på, at hun består. Men oplevelsen har fået hende til spekulere på, hvem der egentlig taler de studerendes sag i sådanne problematikker.

”Min sag er én ting. Men jeg synes, der er andre lignende eksempler, hvor studerende kommer i klemme, selvom de ikke har gjort noget galt. Her i foråret var der jo sagen med en eksamen på BSS, hvor en medarbejder havde genbrugt en eksamensopgave. Og det gik jo ud over de studerende, selvom de intet havde med det at gøre.”

LÆS OGSÅ: BSS-ledelse ombestemmer sig: Eksamen bliver alligevel ikke annulleret

Marlene Kongsted mener, de studerende er stillet ringe over for universitetet i sådanne situationer.

”Universitetet har monopol på reglerne. Og vi har ikke en fagforening, der kan hjælpe os i sådanne spørgsmål,” siger hun.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.11.2017