Studerende og undervisere til Pind: Bevar studienævnene!

Studerende og undervisere samledes i dag foran Studenterhuset for at kæmpe for studerendes og underviseres fortsatte indflydelse på blandt andet studieordninger, eksamensformer og undervisningens faglige indhold.

Fotos: Ida Marie Jensen

Mens eftermiddagssolen skinnede på pladsen foran Studenternes Hus, samledes omkring hundrede studerende og ansatte fra Aarhus Universitet til en manifestation arrangeret af Studenterrådet under overskriften 'Bevar studienævnene'.

”Vi vil gerne samle både studerende og undervisere omkring at bevare det nære fagdemokrati, som studienævnene står for. Vi vil vise indadtil og udadtil, at det, at vi mister den brede indflydelse på uddannelserne, er en fælles sag,” forklarede Emil Outzen inden manifestationen. 

”Vi frygter grundlæggende, at vi mister det brede engagement om at sikre, at uddannelserne har høj faglighed og giver mening for studerende. Der er næppe nogen, der bedre end professoren og de studerende ved, hvordan man laver god undervisning i for eksempel finansiering. Det grundelement i vores universitet, frygter vi, forsvinder.”

Baggrunden for manifestationen er et enkelt forslag i den digre rapport, som regeringens ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ offentliggjorde i midten af marts. Her foreslår et flertal i udvalget, at ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet fremover entydigt skal ligge hos ledelsen. Det ansvar ligger i dag hos studienævnene, hvor både studerende og undervisere er repræsenteret. Udvalget vil ikke nedlægge studienævnene, men det er ledelsen, der udstikker rammerne, og nævnenes rolle vil fremover være reduceret til en rådgivende funktion.

LÆS OGSÅ: Studenterrådsformand: Studienævn reduceres til ligegyldigt gummistempel

”Der er tale om, at man vil nedlægge studienævnene, som vi kender dem i dag. Og det må man så stå ved og kalde dem det, de så vil være; nemlig studieråd,” lød det fra Emil Outzen. 

Det værste, man kan gøre

Efter studenterrådsformanden trådte lektor og studieleder ved Institut for Kultur og Samfund Liselotte Malmgart på talerstolen. Hun pegede på, at ansvaret for kvaliteten i uddannelserne ikke udelukkende kan forankres i ledelsen.

"Hvis man vil have kvalitet og forene kritisk sans med ansvarlighed, er det værste, man kan gøre at pille ved studienævnenes suverænitet," lød det fra studielederen, der ikke overraskende høstede bifald for den bemærkning.

Julius Hvidt, der er medicinstuderende og mangeårigt medlem af studienævnet på medicin kritiserede også forslaget om at reducere studienævnene til rådgivende instanser. Han agiterede i stedet for, at nævnene bør få mere indflydelse også på strategiske målsætninger. 

Et fælles anliggende

Også fællestillidsrepræsentant for VIP og AC-TAP på AU, Olav W. Bertelsen, trådte op på talerstolen og bakkede op om kritikken af forslaget.

"Det er både uklogt og ufornuftigt, at ministeren og udvalget forsøger at stække studienævnene. Vil en liberal minister virkelig lægge navn til en demokratiafvikling?" spurgte han retorisk, og pegede efterfølgende på, at forslaget om at fratage studienævnene indflydelse også er et anslag mod forskningsbaseret uddannelse.

Som eksempel nævnte han, at man som forsker og underviser ikke nødvendigvis har svaret på, hvordan forskningen bedst implementeres i undervisningen på en måde, så det giver mening for de studerende.

"Uddannelseskvalitet opstår i interaktionen mellem studerende og undervisere. Det er et fælles anliggende."  

Efter talerne dannede de fremmødte en kæde mellem Studenternes Hus og rektoratet.

Opbakning fra rektorer

De studerende og underviserne har opbakning fra rektorkollegiet hos Danske Universiteter. Formand for Danske Universiteter og rektor ved DTU, Anders Bjarklev, skrev tirsdag i et indlæg i Altinget om arbejdet med at sikre kvaliteten på universitetsuddannelserne. 

”Ledelserne kan ikke gøre det alene. Vi har brug for samspil fra de mennesker, der har allermest føling med kvaliteten i den enkelte uddannelse; nemlig de studerende og underviserne.”

Videre skriver han:

”Det vil være ærgerligt, hvis 50-året for studenteroprøret også blev året, hvor vi afskaffede de ansatte og studerendes direkte indflydelse.”