Studerende til studerende: Stem for filan!
Hvis studerende skal tale med vægt i AU’s bestyrelse, i de fire akademiske råd og i studienævnene, skal de have en stemme. Din stemme. Sådan lyder opfordringen fra en gruppe studerende, der har sat gang i en kampagne, som skal hæve stemmeprocenten blandt de studerende ved årets universitetsvalg op over sidste års forkølede 18,51 procent.
Universitetsvalg på AU
Lav stemmeprocent
Sidste års stemmeprocent blandt studerende ved valget til AU’s bestyrelse: 18,51% Valgdeltagelsen er lidt højere for valgene til de forskellige studienævn, hvor den typisk ligger et sted mellem 20-30 procent.
Om valget
Hvert år er der valg til de forskellige råd, nævn og udvalg på Aarhus Universitet. De studerende stemmer hvert år. De videnskabelige medarbejdere stemmer til ph.d.-udvalg og studienævn hver tredje år. Det videnskabelige og teknisk-administrative personale stemmer til bestyrelsen og de akademiske råd hvert fjerde år.
Valget finder i år sted den 21. til 24. november.
Hvem kan stemme – og til hvad?
I år er det studerende og ph.d.-studerende på AU, der skal stemme. Der skal vælges repræsentanter til følgende organer:
- Universitetets bestyrelse: Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet og fastlægger retningslinjerne for universitetets organisation og langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, heraf to studerende og tre medarbejdere. De resterende er eksterne medlemmer.
- De akademiske råd: Alle fire fakulteter har nedsat et akademisk råd, hvor medarbejdere og studerende løbende inddrages i ledelsen af fakultetet.
- Ph.d.-udvalg: Ph.d.-udvalgene er tilknyttet ph.d.-skolerne på de fire fakulteter. I udvalget sidder både ph.d.-studerende og videnskabeligt personale, der samarbejder med og rådgiver dekan og ph.d.-skoleleder om blandt andet udbuddet af ph.d.-kurser.
- Studienævn: På AU findes der både studienævn, som dækker enkelte uddannelser, og studienævn, der samler flere uddannelser i ét nævn. I studienævnene har medarbejdere og studerende indflydelse på studieordninger, undervisning og eksamensplanlægning.
Læs mere om valget, se hvordan du stemmer – eller stiller op – og tjek, om du har stemmeret: http://studerende.au.dk/valg-paa-au-studenterorganisationer/
Kun 18,51 procent af AU’s 40.000 studerende satte sig til tasterne og afgav deres stemme ved sidste års universitetsvalg, hvor der skulle vælges repræsentanter til AU’s bestyrelse, de fire akademiske råd og studienævnene. Det er et problem, mener en gruppe bestående af medlemmer af Studenterrådet, Frit Forum og Konservative Studerende, som er de studenterorganisationer, der stiller med kandidater til årets valg.
LÆS OGSÅ: Reel indflydelse – eller blot en illusion?
”De valgte studerendes mandat er stærkere, hvis flere af de studerende stemmer,” forklarer Nanna Winther, der er statskundskabsstuderende, aktiv i Studenterrådet og medlem af AU’s valgudvalg.
Gør det en forskel?
Hun peger på flere mulige årsager til den lave stemmeprocent.
”Måske er vi i Studenterrådet ikke gode nok til i løbet af året at fortælle, at man som studerende har indflydelse og hvordan. I de enkelte organer kunne man også godt blive bedre til at fortælle, hvad det er man arbejder med, og hvilken forskel det gør. Og så tror jeg også tidspunktet for universitetsvalget spiller en rolle. Valget finder sted i november, hvor eksamensræset er startet. Vi hører fra mange studerende, at de gerne vil tage stilling på et oplyst grundlag, men det er svært at overskue de tre forskellige valg, derfor forsøger vi at informere om valget og forklare de forskellige organers rolle klart og præcist.”
Kan det ikke også skyldes helt almindelig regulær ligegyldighed over for valget?
”Nej, jeg tror ikke studerende er ligeglade. Men de kan måske være i tvivl om, hvorvidt det gør en forskel, om de stemmer eller ej,” mener Nanna Winther.
Problem, at arbejdet ikke er mere synligt
Kasper Langgaard læser medicinalkemi, er medlem af Studenterrådets forretningsudvalg og sidder også i AU’s valgudvalg. Han er enig i, at arbejdet i de forskellige organer ikke er så synligt for den menige studerende, som det burde være.
”De fleste studerende forbinder studienævn med meritansøgninger og dispensationsansøgninger, men der foregår meget andet. Jeg er selv med i studienævnet for Aarhus School of Science, og her har vi blandt andet arbejdet med den nye semesterstruktur på uddannelsen. Vi sidder også med kursuskataloget, undervisningsevalueringer og vi godkender pensum.”
Nanna Winther er enig. Hun er suppleant i studienævnet på Statskundskab og har været med til at sikre en mere lempelig implementering af fremdriftsreformen på uddannelsen. Og selvom arbejdet i AU’s bestyrelse typisk beskæftiger sig med de mere overordnede og strategiske linjer, har der det seneste år været flere eksempler på, at bestyrelsens beslutninger har haft betydning for studerende på enkelte uddannelser, påpeger hun.
”Det gjorde sig for eksempel gældende i sammenlægningen af Institut for Odontologi og SKT (Skolen for Klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere, red.) og i forbindelse med sammenlægningen af sprogfagene på BSS og Arts.”
Et bud på en løsning
For at hæve stemmeprocenten ved dette års valg, har Nanna Winther og Kasper Langgaard sammen med repræsentanter fra Frit Forum og Konservative Studenter sat gang i en kampagne, der blandt andet gennem videoer, indslag på Aarhus Studenterradio, en valgdebat, bannere på campus og opslag på sociale medier skal oplyse om universitetsvalget.
”Hvis vi i år når en stemmeprocent på over 20, føler vi, at det har været en sejr,” lyder den forsigtige målsætning fra de to studerende.