Studienævn godkender tre ud af fire ansøgninger om ekstra eksamensforsøg

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Alle studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Hvis det fejler, kan de ansøge om flere forsøg. På AU bliver tre ud af fire ansøgninger godkendt. Men praksis er meget forskellig fra studienævn til studienævn. Formændene for de studienævn, der godkender og afviser flest, forklarer her, hvornår de giver studerende én chance til.

25.06.2019 | Lene Ravn

Studienævnene på AU godkender tre ud af fire ansøgninger fra studerende, der ønsker et fjerde, femte eller eventuelt flere forsøg. Men andelen varierer meget fra studienævn til studienævn, der afviser mellem 7 og 46 procent. Illustration: Morten Voigt

Hvad er ’usædvanlige forhold’?

Ud over de tre eksamensforsøg, alle studerende har ret til per eksamen, kan man søge om ekstra forsøg. Men det fjerde, femte og højere forsøg skal have rod i det, der defineres som ’usædvanlige forhold’. Det er som oftest sygdom såsom stress og depression. 

Men det kan også være andre forhold. Og da der ikke findes nogen liste eller statistik over, hvad der kan defineres som ’usædvanlige forhold’, har Omnibus bedt studienævnsformand Carsten Jensen forholde sig til følgende scenarier:

Kan man få et ekstra forsøg, fordi …

 … man bliver smidt ud af sin lejlighed eller sit værelse med et varsel på 14 dage?

”Nej. Hvis det bare er et problem med at organisere sin hverdag, så er det ikke et usædvanligt forhold. Vi har jo alle sammen problemer, og det er en del af livet. Det er faktisk et ret sædvanligt forhold.”

… man har et misbrug af alkohol eller stoffer?

”Ja, det kunne godt være et usædvanligt forhold, hvis misbruget antager art som sygdom, og det er dokumenteret.”

… ens computer blev stjålet to dage før eksamen?

”Nej, det kan vi ikke tage på os. Folk har selv et ansvar for at være eksamensklar, og så må man låne en computer af sin moster.”

… man har kærestesorger, men ikke lægeerklæring på depression eller lignende?

”Nej, det er helt sikkert ikke et usædvanligt forhold.”

… man 6 måneder inden eksamen har fået en lægeerklæring på, at man havde depression?

”Det kommer an på, om depressionen strækker ind i semestret. Man skal altså kunne dokumentere med en lægeerklæring, at man ikke har kunnet følge undervisningen. Men hvis det er et afsluttet forløb, er det ikke et usædvanligt forhold.”

… dødsfald i familien kan gøre sig gældende som et usædvanligt forhold, og man har mistet sin grandfætter?

”Nej. Det kan ikke være ens grandfætter. Selvfølgelig kan man argumentere for det. Men det hedder sig, at det skal være nære pårørende. Og der taler vi altså om far, mor og børn.”

– og skal man have papir på sin sorg ved dødsfald?

”Hvis det er de helt nære, er der ikke et krav om en lægeerklæring. For eksempel hvis ens mor dør meget tæt på eksamen, er det nok, at vi ser dødsattesten. Men hvis det er tre uger inden eksamen, så skal vi se dokumentation på, at du er påvirket af det.”

Studienævnsformand for Virksomhedskommunikation og IT, Lars Haahr, vil ikke besvare spørgsmålene, da ’de er ren spekulation’.

Du har som studerende tre forsøg til at bestå dine eksamener. Det lyder måske umiddelbart af meget, men konsekvensen er til at tage og føle på, hvis du skulle dumpe alle tre forsøg. Du bliver smidt ud af studiet – medmindre du altså får dispensation til et fjerde forsøg. Og ligeledes til femte, sjette og eventuelt flere forsøg. 

Over en periode på cirka to år har AU’s studienævn modtaget 1.832 ansøgninger fra studerende, der beder om et ekstra forsøg. Tre ud af fire ansøgninger er faldet ud til den studerendes fordel. De har altså fået en chance til.

Men andelen af godkendelser og afslag varierer fra studienævn til studienævn.

Største spring fra Teologi til Statskundskab

Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag er det nævn på AU, der har godkendt den største andel af ansøgninger i perioden. Ud af 102 ansøgninger er kun syv af dem blevet mødt med et ’nej’.

Helt anderledes ser det ud på for Studienævnet for Teologi, der besidder den største andel af afslag i perioden og har afvist 46 procent af ansøgningerne. Ligeledes har Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT afvist 42 procent.

Hvad er ’usædvanligt’ for et studienævn?

På den baggrund er spørgsmålet, der blæser i vinden, hvornår en studerende får lov til at blive i folden.

Eksamensbekendtgørelsen lyder, at der skal være ’usædvanlige forhold’, og de skal være dokumenterede.

Men bekendtgørelsen definerer ikke ’usædvanlige forhold’, og AU oplyser, at det er det enkelte studienævn, der må vurdere det: 

”Det er dermed også dem (studienævnene, red.), der har retten til at fastlægge egen praksis for, hvad der betragtes som usædvanlige forhold. De enkelte studienævn har derfor ikke nødvendigvis den helt samme vurdering af, hvad der udgør usædvanlige forhold,” skriver AU som svar til Omnibus i forbindelse med en aktindsigt.

Ifølge studienævnsformanden for Statskundskab og Samfundsfag, professor Carsten Jensen, er der typisk tale om, at den studerende har været fysisk eller psykisk syg – og oftest af stress eller depression.

Han definerer ’usædvanlige forhold’ sådan:

”I virkelighedens verden; sygdom – enten én selv eller en i den nærmeste familie. Men det er ikke usædvanligt at være stresset over en eksamen eller være fagligt svag,” siger professoren, der har været studienævnsformand siden februar 2018. 

Dokumentationen, som studienævnene kræver, er dermed som oftest en lægeerklæring.

”Vi tror på lægeerklæringer”

Studienævnene stiller krav om, at lægeerklæringen skal være givet i tiden omkring eksamen. Men der er ikke noget formelt svar på, præcist hvor tæt på eksamen den skal være udfærdiget.

Og ifølge Carsten Jensen fra Statskundskab og Samfundsfag skal lægeerklæringerne også være helt præcise:

”Vi tror på lægeerklæringer. Men de skal være konkrete. Vi ser af og til lægeerklæringer, der lyder, at ’Patienten meddeler mig, at …’ Og det er klart, at så har lægen jo ikke vurderet, at den studerende var syg, men kun, at vedkommende har sagt det,” fortæller Carsten Jensen. 

Er lægeerklæringen så ugyldig?

”Så læser vi den kritisk, men det er ikke sikkert, at det ender med et afslag.”

Har du siddet med sager, hvor du har haft indtryk af, at den studerende løj?

”Ja, men ikke ofte. Nogle gange er lægeerklæringerne ikke så overbevisende. Man kan få et indtryk af, at lægen ikke har været så kritisk overfor, hvad der er blevet sagt. Og så er der forløb, der virker ret vilde.”

Ingen kære mor her

Der findes ingen tilgængelig statistik over, hvad studerende får afslag på baggrund af.

Men ifølge Carsten Jensen fra Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, der afviser færrest ansøgninger, kan det dreje sig om mere komplekse sager. Såsom en studerende, der har et handicap, som vedkommende er kompenseret for med eksempelvis en udvidet eksamenstid, og nu søger vedkommende så om dispensation til et ekstra eksamensforsøg med baggrund i handicappet.

”Så læner vi os op ad et afslag,” siger Carsten Jensen og fortsætter:

”Der kan også være nogle, som har truffet nogle uheldige valg omkring studieophold, hvor de ikke har kunnet følge faget og derfor bliver presset inden aflevering. Det er deres egen skyld, og derfor er der typisk ingen kære mor,” lyder det fra Carsten Jensen, som er formand for det nævn, der afviser færrest ansøgninger.

Carsten Jensen, formand for studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, er godt tilfreds med dispensationsreglerne. ”For når man er på the receiving end og får et afslag, er det ikke sjovt. Det er nogle hårde konsekvenser; derfor bruger vi ret tit dispensationsmulighederne, og der er ofte stor enighed om det,” siger han. Arkivfoto: Jesper Rais

En computer, der ikke virker, er ikke usædvanligt

I den anden ende af skalaen befinder Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT sig. 

Det har i samme periode afvist 42 procent af ansøgningerne, og formanden for det nævn er studielektor Lars Haahr.

Han har kun siddet på posten siden januar og kan derfor ikke pege på noget typisk afslag. Men gør det klart, at følgende ikke går an:

”Erhvervsarbejde, manglende kendskab til eksamensreglerne og tekniske problemer med eget udstyr er ikke usædvanlige forhold. Så medbringer man selv en computer, der ikke virker, er det ikke et usædvanligt forhold,” siger han.

 

Lars Haahr, formand for Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT, afviser, at dispensationssagerne er vurderingssager:

”Det er det aldrig. Vi indhenter dokumentation for forholdet af den studerende. Og hvis forholdet ikke er uddybet, så beder vi om, at det bliver det,” siger han. Arkivfoto: AU Foto

Præcise regler eller vurderingssager?

Formændene Carsten Jensen og Lars Haahr har forskellige oplevelser af at sidde i studienævnene.

På et spørgsmål om, hvornår de personligt kan komme i tvivl om en sag, svarer Lars Haahr fra Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT:

”Det gør jeg generelt ikke. For vi har en ret præcis praksis at arbejde ud fra, så det kommer slet ikke til personlig tvivl.”

Men Carsten Jensen fra Statskundskab og Samfundsfag kan godt tvivle:

”Jeg bliver næsten altid i tvivl, når vi giver afslag. For det medfører jo, at vedkommende bliver udskrevet fra sit studie. Det har store konsekvenser for den enkelte, og det skal vi være ydmyge overfor.”

Hvor mange chancer har jeg?

Alle studerende har tre forsøg til at bestå hver eksamen. Men derudover kan de ansøge om et fjerde, femte eller højere forsøg. Det er sket 1.832 gange på AU over en periode på cirka to år. Og tre ud af fire ansøgninger er blevet mødt med et ’OK’.

Helt præcist endte 24 procent af ansøgningerne fra 1. marts 2017 til 9. april 2019 med et afslag. Resten af ansøgningerne fik enten medhold eller delvist medhold. (Sidstnævnte relaterer sig til ansøgninger om forskellige dispensationer, hvor mindst ét forhold er blevet imødekommet.)

Opgjort på fakulteter får flest afslag på ST (35 procent). Dernæst Health (23 procent), Arts (22 procent) og på Aarhus BSS har de færrest afslag (21 procent).

Se her, hvor stor andelen af afslag er under dit studienævn.

Vil fejle til fordel for de studerende 

Carsten Jensen gør det også klart, at Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag hellere giver ét afslag for lidt end et for meget:

”Vi har et princip om, at vi forsøger at fejle til fordel for den studerende. Det er tommelfingerreglen og et klart arbejdsprincip,” siger formanden. 

Hvorfor?

”Fordi vi betragter de studerende som den svage part, og konsekvensen for dem er stor, hvis vi udskriver dem. Så stopper deres uddannelse. Det er ikke for sjov. Og derfor prøver vi virkelig at strække os. Men det er klart, at vi også har et hensyn at tage til de andre studerende, så man skal heller ikke overkompensere,” siger Carsten Jensen.

Sådan et arbejdsprincip har Lars Haahr fra Virksomhedskommunikation og IT ikke hørt om:

”Det er ikke noget, jeg har kendskab til,” siger han.

Statskundskab: Vi giver medhold til mange, og det er der gode grunde til

Formand for Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Carsten Jensens oplevelse har været, at mange studerende får medhold – men med god grund.

Hvordan vurderer du fordelingen af afslag og godkendelser hos jer?

”Jeg oplever, vi giver medhold i ret mange sager, og det er, fordi der er en god grund til det. Vi har rigtigt mange studerende, der er på hælene, og dispensationer er jo netop til at hjælpe dem, der er syge,” siger han.

Hvorfor tror du, at I giver flest godkendelser?

”Det er svært at sige, hvad der skiller os. Men der kan vel være to kilder til forskellen. Enten er vores praksis mere lempelig, eller også er dem, der søger hos os, mere syge – altså er barren for, hvornår man søger, højere her.”

Hvad tror du?

”Jeg ved det simpelthen ikke. Men mit indtryk er, at alle studienævn er gennemsyret af, at den studerende er den svage part. Og jeg står helt på mål for vores beslutninger.”

Er det for nemt eller svært at få dispensation hos jer?

”Det er ikke for nemt. Absolut ikke. Jeg ved ikke, hvor vi skulle stramme op. For dem, der får det, har ikke haft rimelige vilkår for at gå til eksamen,” siger Carsten Jensen.

”Der skal ikke være forskel fra studie til studie”

Ingen af de to formænd har tidligere haft kendskab til, at der er forskel på, hvor stor en andel af ansøgningerne deres nævn afviser. Og begge er tilfredse med dispensationsreglerne.

Lars Haahr fra Virksomhedskommunikation og IT vil dog kontakte andre studienævn med henblik på at afklare, om der er forskel på, hvordan nævnene vurderer dispensationssagerne:

”Det her er en anledning til at se på det og sikre, at der ikke er forskel i grundlaget, vi vurderer ud fra. Der skal ikke være forskel fra studie til studie.”

Lars Haahr mener desuden, at studienævnet skal gøre mere for at undgå, at studerende aldrig når til at have brug for et fjerde forsøg.

Og derfor vil han også foreslå, at der for fremtiden sættes forebyggende ind:

”Jeg synes, vi skal tilbyde studerende en vejledningssamtale, måske allerede inden de skal til deres første reeksamen. Den samtale skal støtte dem i at komme videre i studiet og skal kunne dreje sig om trivsel på studiet eller om det faglige, alt efter hvad der er brug for,” siger Lars Haahr, der først og fremmest vil foreslå det indført i sit eget studienævn, men også på fakultetsplan. 

Omnibus har gennemgået en aktindsigt over 1.832 afgørelser på ansøgninger om ekstra eksamensforsøg i perioden 1. marts 2017 til 9. april 2019 opgjort på de enkelte studienævn. I artiklen er de studienævn, der afviser flest og færrest, fremhævet. Og der skal i den forbindelse ses bort fra studienævn, der kun har afgjort enkelte sager.

Studienævnet for Teologi er det studienævn, der med 46 procent afvisninger har afvist flest. Men Ulrik Nissen, der er formand for studienævnet, har ikke ønsket at medvirke, da han ’finder, at det statistiske grundlag for spinkelt’.  

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.08.2019