"Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham…”

Du kan sikkert høre præsten prædike videre for dit indre øre. Men ifølge Kasper Bro Larsen, der forsker i kristendommens tilblivelse, er den fortælling nok mest kristen digtning, som Jesu fanskare har opfundet til lejligheden dengang omkring år 80 efter Kristi fødsel. 

Men lad den bibelske Jesus beholde et halmstrå lidt endnu, og lad os i stedet først få slået fast, hvad vi ved om den historiske Jesus.

Hvad ved vi om Jesus?

”Ikke meget. Vi ved, han har eksisteret,” siger teologiforskeren Kasper Bro Larsen og fastslår, at det trods alt er svært at vide ret meget med sikkerhed her mere end 2000 år senere.

Og med den udmelding har Kasper Bro Larsen ifølge eget udsagn allerede lagt sig ud med medlemmer fra Ateistisk Selskab, der efter forskerens udgivelse af bogen ”Jesus”, har kritiseret ham på Facebook. 

Men sådan må det være. Den historiske Jesus er underlagt de samme krav i forskningen som alt andet i Jesu samtid, konstaterer Kasper Bro Larsen. 

Jesus fra nowhere

Men lad os komme tilbage til, hvad vi ved om ham.

”Det er også rimelig sikkert, at Jesus  blev korsfæstet mellem årene 30 og 36 e.kr. Vi ved også, at han var fra Nazaret. Han blev dømt af Pontius Pilatus. Han blev korsfæstet. Og han var en discipel af Johannes Døberen, der på et tidspunkt gik solo.”

Der er meget, de første kristne ikke havde interesse i skulle frem, så når det er med i Biblen, er det fordi, det var fakta, de ikke kunne komme udenom. Og derfor tør Kasper Bro Larsen også med sindsro at sætte facitstreg under de netop disse fakta.

Kasper Bro Larsen kalder det for ’det ubelejliges kriterium’. Det var for eksempel ubelejligt for de første kristne, at Jesus var blevet korsfæstet. Det oser jo næppe af en frelser-historie, når helten bliver henrettet. Men det var ligesom ikke til at komme udenom. Alle vidste det, og derfor nedskrev evangelisterne det på trods. 

Ligeledes var det heller ikke just belejligt for de første kristne, at frelseren kom fra Nazaret:

”Det var et teologisk nowhere. Der stod jo i Det Gamle Testamente, at messias ville komme fra Betlehem.”

Det kom jule-evangelisterne nok om ved at stikke en lille, hvid løgn. De stod ved, at han var Jesus fra Nazaret, men fortalte, at han var født i Betlehem. Og der har du det så; juleevangeliet, som vi kender det.

Var der 3 eller 150 vise mænd?

Hvis du går i kirke juleaften, er det Lukas’ juleevangelium, du får læst højt, men evangelisten Matthæus har altså også skrevet sin version om Jesu fødsel. Den blev bare aldrig en bestseller. 

”I Matthæus bliver Jesus også født i Betlehem. Men da Kong Herodes hører, at Jesus er født under ledestjernen, hvilket indikerer, han er messias, bliver Herodes bange for, at Jesus vil udfordre ham som konge. Han beslutter sig for at slå barnet ihjel, og Jesus ender som flygtning i Ægypten. Han bliver så at sige sendt til nærområderne,” fortæller Kasper Bro Larsen.

Han fortsætter:

”I Lukas-evangeliet er Jesus fattigmandsbarnet, der bliver lagt i fodertruget. Mens han i Matthæus’ er et jødisk flygtningebarn.”

Til trods for at der er tale om to separate plot om, hvordan Jesus kom til verdenen, og populærfortællingen i diverse krybbespil bygger på Lukas’ version, har Matthæus dog fået sneget et par detaljer med. Den ene handler om de vise mænd, men selv den del er blevet fordrejet en smule:

”Matthæus skriver, at der kom vise mænd med tre gaver. Men teksten siger ikke noget om antallet af vise mænd. Det kan være, der var 150 vise mænd, men vi afbilleder det altid med tre,” siger Kasper Bro Larsen.

”Der står heller ikke i nogen af evangelierne, at Jesus blev født i en stald. Der står bare han blev lagt i et fodertrug. Ligesom der heller ikke er nævnt noget om et æsel.”

Og sådan er der så meget.

”Se nu det her brand,” siger Kasper Bro Larsen og viser Apple-logoet på sin computer.  

”Adam og Eva spiste af æblet og fik kundskab, så hvis man køber det her, får man kundskab. Men der står ikke noget om et æble i Biblen. Der står, at de spiste af frugten. Tit kender vi Biblen bedre i gentællingen end i dens egentlige tekst.” 

Johnny Madsen og fattigdomsromantik

Som nævnt vurderer Kasper Bro Larsen alligevel, at meget af det, der står i Biblen, har rod i virkeligheden. Men når det kommer til juleevangeliet – og altså den bibelhistorie, mange kender bedst – er der nok ikke megen sandhed at komme efter. 

Han peger for eksempel på, at Jesus var et fattigt, jødisk barn fra en fattig by placeret i det, Kasper Bro Larsen kalder for den rådne falafel. 

”Han var mere Johnny Madsen fra Thyborøn end Rasmus Seebach fra København. Jesus var bestemt ikke født under nogen heldig stjerne,” siger Kasper Bro Larsen og fortsætter:

”Alt peger på, at historien om, at Jesus skulle være blevet født i en stald, nok er det mest luksuriøse sted, man kunne komme på Jesu baggrund taget i betragtning,” siger Kasper Bro Larsen.

Han var datidens taber. Og hvordan hans fødsel løb af stablen, er svært at sige. Var Maria alene? Var det koldt eller ubekvemt? Kunne hun få lægehjælp? 

Ifølge Kasper Bro Larsen kan vi kun gisne. Og vi skal ikke søge svar i Biblen:

”Juleevangeliet er en magtkritik. Det er historien om, at Gud ikke viser sig i skikkelse af en konge i et palads, men i et lille barn i et fodertrug. Alt i fortællingen peger i begyndelsen på, at Jesus var den store loser, men så viser han sig at være Guds søn. Det er fattigdomsromantik.”

Vi skifter religion, som vi skifter bildæk

Ifølge teologiforskeren ved vi heller ikke, hvilken tid på året Jesus blev født. Da romerne blev kristne, har de blot fusioneret hans fødselsdag med nogle hedenske solhvervsfester. Og på den modsatte, lyse tid af året fejrer vi Sankthansaften, som vi i dag ikke forbinder med religion, men som i virkeligheden er en gammel helgendag for Johannes Døberen.

Det er helt ærligt lidt forvirrende. Men Kasper Bro Larsen iler med en forklaring:

”I Danmark skifter vi religion, ligesom vi skifter dæk på bilen. Om vinteren holder vi kristen vinterjul på vinterdæk, og om sommeren holder vi kulturradikal Sankt Hans på sommerdæk.”

Han fortsætter:

”Vi har på den måde to statsreligioner: Kristendommen og den kulturradikale. Og så er spørgsmålet, hvilken plads islam skal have i det parløb.”

Dansk islam 

Kasper Bro Larsen er selv søn af to kristne missionerer. Hans mor var sygeplejeske, og faren præst, og som barn var Kasper Bro Larsen med på forældrenes missioner i Bangladesh og Nepal, hvor de uddannede præster og hjalp de fattige.  

I det muslimske Bangladesh var der plads til flere religioner:

”Muslimerne kom altid over til os, når det var jul, og til eid var vi altid ovre ved dem og spise.”

Sådan deltog de i hinandens højtider, uden at lade kulturerne smelte sammen, og det er hvad, Kasper Bro Larsen betragter som værende det ideelle – også for Danmark.

”Man kan godt besøge hinandens helligfester i stedet for at udradere det hele i en eller anden globaliseret anonym, kønsløs fælleskultur. Man kan godt være både kulturradikal, kulturkristen og kulturmuslim,” mener han.

Tror du, vi får muslimske højtider i Danmark?

”Det kommer an på, hvor mange muslimer der er i landet. Men på et eller andet tidspunkt kommer der vel et behov for, at den kultur også bliver inkorporeret under den fælles danske kultur. Måske begynder det med en arabisk kærlighedssang i den næste Højskolesangbog.” 

Er du troende, gak i låget eller hvad?

Kasper Bro Larsen har med sin bog om Jesus lagt sig ud med to fløje: 

”Debattørerne på Ateistisk Selskabs facebook-side er tilsyneladende ved at miste deres sikre barnetro på, at Jesus er en opdigtet Gummi-Tarzan, og på den anden side bliver der skrevet debatindlæg i Kristeligt Dagblad om, at jeg ikke burde undervise folkekirkens præster,” siger han.

Men er Kasper Bro Larsen selv troende?

”Det er svært at svare på. For med det spørgsmål mener nogle i virkeligheden: ’Er du gak i låget?’ eller ’Går du ind for abort?’”

Han er nok bare en gennemsnitlig dansker med en ualmindelig passion for Jesus: 

”Man kan kalde mig folkekirkekristen. Jeg tror på det kristne budskab, og jeg er meget optaget af manden, der sagde, at vi skulle elske vores fjender.”

Julen fejrer han da også som de fleste:

”Jeg holder meget af julesalmerne og det, der sker i kirken. Men nisser taler ikke til mig, og jeg mister altid interessen for julekalenderen efter et par dage. Og dog. Jeg fulgte med i Jesus og Josefine– den skulle jeg se af faglige grunde.”