Teologisk Julerevy 2016: En tand for intern og uden politisk svirp

Teologisk Julerevy 2016 bærer titlen ’Helt ude at #skide’. Så slemt er det ifølge anmelderne ikke. Musikken er der god energi i, og flere af sketchene får ros for at være originale og innovative, men mange indslag er for interne, og revyen mangler politisk svirp.

Foto: Teologisk Julerevy
Henrik Dahlin læser teologi på 3. semester og har set de teologiske revyer flere gange. Foto: Melissa Yildirim
Mads Andersen læserdramaturgi på 1. år på kandidaten og har anmeldt flere revyer for Omnibus. Foto: Lea Laursen Pasgaard

Om anmeldelsen 

Omnibus har søsat projekt ”Anmeld Studenterrevyer”, hvor et anmelderkorps bestående af en dramaturgistuderende og en studerende fra det pågældende studie, revyen primært er knyttet til, giver deres uforbeholdne mening om musik, skuespillere og sketch i de forskellige revyer på AU.

Anmelderne er med på præmissen om, at det er amatørrevyer, de anmelder.

Anmeldelsen kan godt fremhæve enkeltpersoner positivt, men har ikke til formål at sable nogen ned.

Karakterer gives i forskellige kategorier på en skala fra 1 til 5

Arrangerer du, eller kender du en revy, vi bør anmelde?

Anmeldt 9. december af Henrik Dahlin, teologistuderende på 3. semester og Mads Andersen, dramaturgistuderende på 1. år på kandidaten.

Dramaturgistuderende Mads Andersen har efterhånden anmeldt flere revyer for Omnibus, og revyerne er meget forskellige, understreger han. Både i udtryk og i det budget, de har til rådighed. Derfor er det vigtigt for ham at pointere, at en mindre og mere intim revy som Teologisk Julerevy ikke direkte kan sammenlignes med en af de større revyer som for eksempel Medicinerrevyen, som dels trækker på flere frivillige kræfter og dels har flere penge til rådighed. Med den præmis på plads kaster han sig ud i anmeldelsen sammen med teologistuderende Henrik Dahlin. Begge så revyen i Stakladen fredag aften i sidste uge.

Musik: (Skide)god energi 

Det forholdsvis lille band spillede godt og med en god energi, er begge anmeldere enige om. Det samme gjaldt koret og solisterne, især sangerinden, der sang Skidemedley. Henrik Dahlin fremhæver musikken som det, der trak revyen op og kvitterer med fire stjerner. Men Mads Andersen opfangede nogle fejl og toner, der ikke lå lige i skabet, og derfor lander han på tre stjerner.

Skuespil: Formidabel Helligånd i trekantsdrama 

Den gode energi var også kendetegnende for skuespillerne. De var på og gode til at karikere. Især gjorde skuespillerne det godt i det soap-lignende trekantsdrama mellem Jomfru Maria, Josef og Helligånden komplet med Beverly Hills-tema og kjortler. Her var især Helligånden formidabel. Dog var nogle af de sceniske valg tamme, ifølge Mads Andersen. Enkelte gange kunne man også høre skuespillerne tale sammen bag scenen, ligesom de nogle steder virkede til at være i tvivl om, hvad de skulle.

Scenografi, rekvisitter og kostumer: Enkelt udtryk, men mangel på finish

Teologisk Julerevy rutter ikke med rekvisitterne og går også efter det enkle udtryk i kostumerne. Nogle steder er det bare en enkelt skjorte eller paryk, der udgør udklædningen. Det er ikke her, man har prioriteret indsatsen, vurderer Mads Andersen, som kun giver to stjerner. Henrik Dahlin roser derimod revyen for at nå langt med et enkelt udtryk, der ikke er til at misforstå, især kostumerne i SKAM-videoerne var for ham at se lige i øjet. Dog kunne der godt være en bedre finish, både når det gælder rekvisitter og kostumer, mener Henrik Dahlin, som lander på tre stjerner.

Sketch og sange – er det sjovt? Man skal være insider for at kunne grine igennem 

Var det så sjovt? Tjo, lyder det fra anmelderne. Mads Andersen var flere gange hægtet af, fordi sketchene simpelthen var for interne og handlede om enkelte undervisere. For ham mindede det lidt om afgangsshowet efter 9. klasse, hvor eleverne gør grin med lærerne. Selv for en teologistuderende var sine steder svært at være med, fortæller Henrik Dahlin. Han kom til kort i en sketch om to ’ny testamentlere’ (undervisere, der begge underviser i det ny testamente, red.), som efter hans mening kun fungerer, hvis man har haft de pågældende undervisere. Nogle af sketchene virkede også som genbrug fra tidligere år. Både sketchen om Jesus, der leder efter sin far, og sketchen om Thor og Sif, der har knas i samlivet, havde Henrik Dahlin set variationer af i tidligere revyer. Og så savnede han mere politisk svirp. Der var en samfundskommentar til brugen af hashtags i sketchen #Teosbar og til SKAM-hypen, men uden at det på nogen måde blev kontroversielt.

Når sketchene fungerede, var de til gengæld sjove. Begge anmeldere var godt underholdt i intro-sketchen; en sikkerhedsmeddelelse på Noahs Ark, i det førnævnte trekantsdrama, SKAM-parodierne og i Skidemedleyen, som de beskriver som originale og innovative. Det giver Mads Andersen tre stjerner for, mens genbrug og manglende svirp trækker så meget ned hos Henrik Dahlin, at han lander på to stjerner.

Konklusion: intim og afslappet revy

De to anmeldere er enige om at, revyen skal have tre stjerner samlet set. Stemningen i salen var god, publikum – især dem, der forstod de interne jokes – var underholdt, men ikke i en grad, så de følte behov for at klappe taktfast eller rejse sig op i begejstring undervejs. De mange interne sketch og genbrug fra tidligere revyer trak ned, mens de veludførte og originale sketch og musikken trak op. Stemningen var intim og afslappet – måske lidt for afslappet, i hvert fald manglede der stole i salen, så flere blandt publikum blandt andet vores ene anmelder stod op under hele revyen.