Tilbageblik på AU 2018: Køn, #MeToo og krav. Kongelige, knægtede forskere - og andre former for krænkelser

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Mon ikke der også bliver gang i den på AU i 2018? Sådan lød spørgsmålet, da vi ved samme tid sidste år satte punktum for 2017 og så frem mod det år, der nu også snart er fortid. Og blev der så gang i den? Ja! (det tør sgu nok siges...)

21.12.2018 | Lotte Bilberg

Collage: Omnibus.

Grib ned i klejnekrukken, hæld kaffe i koppen og kaste et blik tilbage på alt det, vi har fightet over og alt det, vi sammen har fejret inden for de gule mure i 2018.

Vi lægger stilfærdigt ud med at minde om, at mens 2018 endnu var jomfrueligt, skulle universitetsbefolkningen vænne sig til, at vejene i Universitetsparken fra februar ville blive til cykelgader.

Siden har bilisterne haft pligt til at indordne sig efter cyklisterne og må højest køre 30 kilometer i timen, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor hastighedsbegrænsningen i parken var på 50 kilometer i timen. 

Uddannelsesforum på det samfundsvidenskabelige fakultet Aarhus BSS bremsede op for at se, hvorvidt studerendes køn har indflydelse på bedømmelsen af deres eksamensopgaver. Og besluttede i den forbindelse, at så mange skriftlige eksaminer som muligt skulle anonymiseres. Ikke fordi de studerende havde brokket sig over urimelig behandling, men fordi underviserne havde ønsket det.

”Som undervisere vil vi egentlig helst være fri for at kende navn, køn og etnicitet på den studerende, når vi bedømmer opgaver,”  forklarede lektor ved Institut for Statskundskab Gitte Sommer Harrits.

Og nu vi er på de merkantile kanter, kan vi da også minde om, at ledelsen på BSS besluttede at indføre et adgangskrav på 7 på alle uddannelser fra 2020

Men én sag er at komme ind på universitetet, en anden at have en karakter, der viser, at man er havnet det rigtige sted. Og her taler vi vel at mærke om krav til underviseres adfærd over for studerende. Hvilket blev et emne for debat, da en studerende henvendte sig til Omnibus for at fortælle om en episode, hvor hun havde været udsat for et overgreb fra sin underviser i forbindelse med en fredagsbar på instituttet.

Underviseren forklarede, at han i sin beruselse tog den studerendes interesse som mere end bare faglig interesse, og derfor gik han langt over stregen.

"Men jeg skal jo slet ikke gøre sådan noget. Det er klart,” som underviseren forklarede i artiklen i Omnibus.

Ja, det er det.

Og lige så klart er det, at en studerende ikke bør efterlades med det indtryk, at det er hende, der skal tage teten i forhold til at tage vare på sig selv efterfølgende.

Sådan som det var tilfældet for Sofie:

”Jeg følte, at underviseren slap med en undskyldning og en løftet pegefinger, mens jeg sad tilbage med en masse problemer.”

Sofie efterlyste oven på sin egen oplevelse klare retningslinjer for, hvordan man griber sådanne sager an på AU. 

”Hvor skal man gå hen? Hvad skal man gøre som institutleder? Hvem skal vide det? Hvordan reagerer vi på sådanne sager? Hvordan vurderer vi dem? Det skal ikke alene være op til institutlederen, hvad der skal ske.”

Prorektor Berit Eika slog fast, at det skal være lettere for studerende at finde hjælp, hvis de bliver udsat for chikane eller overgreb. Hvilket også var en beslutning, som ledelsen traf, efter at kampagnen #MeToo med kraft som en tsunami skyllede ind over verden. 

Studerende, som vil hjælpe andre studerende, tog initiativ til AU Helpline. Initiativtageren var Eva Poulsen, der har læst psykologi på et amerikansk universitet. Hun var der en af 40 frivillige studerende, som sad klar ved telefonen for at hjælpe studerende, der ringede anonymt ind med forskellige psykiske og sociale problemer:

”Efter at jeg startede med at læse i Aarhus, tænkte jeg, at studerende i Aarhus nok også kunne have gavn af sådan en linje.”

Gartnere, køkkenledere, dyrepassere og andre blandt det tekniske personale på AU fik behov for at ringe til en tillidsrepræsentant, da det stod klart, at de var udtaget til at strejke i tilfælde af sammenbrud i de verserende overenskomstforhandlinger i det tidlige forår.

Og inden længe var det stort set alle ansatte ved universitetet, der havde brug for at vide, hvilket ben de skulle stå på, da minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), svarede igen på strejkevarslet med at varsle en så omfattende lockout, at den ville lamme hele landet. 

Se om du er på listen over lockoutramte på AU var overskriften på en artikel, som er blevet læst så mange gange, at den er havnet på 4. pladsen over mest læste artikler på Omnibus i år. Og medarbejdere og studerende kunne tilsyneladende ikke få tilstrækkeligt med information i den uvante situation. I hvert fald kan vi konstatere, at artikler om følgerne af en eventuel lockout på AU også indtager 5., 6., 7. og 8.-pladsen over mest populære artikler i løbet af 2018.

Studerende demonstrerede skulder ved skulder med medarbejdere i forbindelse med #OK18. Men studerende var også på gaden, da regeringens ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ præsenterede ikke færre end 37 anbefalinger til forbedring af uddannelser på universiteterne.

Studenterrådet var særligt oprørte over én af anbefalingerne. Nemlig anbefalingen om at reducere studerendes og medarbejderes indflydelse i studienævnene - og dermed på uddannelsernes indhold og kvalitet.

Studienævn reduceres til ligegyldigt gummistempel, lød reaktionen på forslaget fra Studenterrådet. Hvorvidt  uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) på et tidspunkt begyndte at føle kolde vinde i nakken, vides ikke, men forslaget fra udvalget blev senere taget af bordet. 

Derimod havde lektor i botanik, Anders Barfods, forslag samlet mug i et år, da han henvendte sig til Omnibus i håb om at få sat skub i sagen, inden håbet om en blomsterpark i Universitetsparken helt visnede. Såvidt vides har lektoren siden fået lov til at sætte løg på et lille areal. Men om det holder stik, får vi se, når det begynder at spire til foråret. 

Hvor svært det er at tro på, at glæden vil titte frem igen, når man er ramt af sorg, har Jørgen Lind og Lotte Fuglsang erfaret på egen krop. 

Begge har studeret på AU og sammen har de taget initiativ til foreningen Studerende og Sorg, som har til formål at støtte studerende på videregående uddannelser. 

Kronprins Frederik er en af dem, der åbent har talt om mange af de problemer, han kæmpede med, da han som ung skulle finde fodfæste i rollen som den næste konge i rækken.

Men siden kronprinsesse Mary trådte ind på scenen, virker det til, at kronprinsen tager det sure med det søde. Han viste da også masser af overskud, da professor Lotte Bøgh havde inviteret til åbning af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse

"Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle stå her en dag; 29 år efter jeg var en lidt genert statskundskabsstuderende," lød det i åbningstalen fra kronprinsen.

Derimod stod det i foråret klart, at der var en, som altid har insisteret på at forme sin egen rolle uden at lade sig begrænse af snærende rammer, der ikke ville være at finde til åbningen af den nye Skou-bygning i Universitetsparken til efteråret

Professor emeritus Jens Christian Skou døde 99 år gammel 28. maj; blot nogle måneder før indvielsen af bygningen, som er opkaldt efter ham. Skou modtog Nobelprisen i kemi i 1997, og er den seneste dansker, hvis forskning er blevet hædret med den prestigefulde pris.

Men som i alle tilfælde går livet videre, og forskere på Aarhus Universitet graver sig ned i de mærkeligste sager. Vi ved, hvad vi taler om, for vi har både sidste år og i år opsøgt dem på deres kontorer for at høre, hvad de sysler med. Og hvad de i det hele taget er for nogle størrelser.

Vi er altid blevet taget imod med åbne arme, og mange har også givet udtryk for, at det har været sjovt at følge med i serien "Vis mig dit kontor." Men alt får en ende, og vi forestiller os, at vi har banket på den sidste dør i denne omgang. 

Ja, alt får en ende. Men det virkede bare ikke som om, solen nogensinde ville holde op med at skinne i sommeren 2018. Hvis vi skuer helt tilbage til sommeren sidste år, kunne vi i årskavalkaden for 2017 konstatere, at 'efter en sommer, der blev den fattigste på solskin siden årtusindskiftet, vendte medarbejdere og studerende tilbage til efterårssemestret på AU.'

Men at det forhåbentlig ville forholde sig anderledes i år, var der tegn på, allerede inden vi gik på sommerferie. Østjyllands Brandvæsen indførte nemlig efter en lang periode uden regn forbud mod afbrænding af bål. Også sankthansbål.

Derimod har der på intet tidspunkt været forbud mod at lade brænde falde ned. Og phd.-studerende lod da også rektor Brian Bech Nielsen forstå, at de var kritiske over for nye normer for fastansættelse af forskere. Som de forudså ville gøre det endnu sværere at få fastansættelse ved universitetet. Rektor stod ved normerne trods kritikken

Men hvis det viste sig, at der var noget af komme efter i forbindelse med en undersøgelse af forskningsfriheden på Aarhus Universitet, lovede rektor på forhånd, at han ville gøre noget ved det. Hvilket vi vender vi tilbage til. 

Hvad vi også vender tilbage til gang på gang er de studerendes omgang med berusende drikke ved studiestart. Ph.d.-studerende Mette My Madsen har skrevet en antropologiske ph.d. om studiestartskulturer på danske uddannelsesinstitutioner. Og hun kunne fortælle, at vi tror, at alkohol frigør vores sande jeg.

Hvorvidt det også altid er en fordel se andres sande jeg, filosoferede antropolog Mads Daubjerg over, da han havnede i en stillingskrig med forundrede og fortørnede grundejere i forbindelse med et større forskningsprojekt på Vestkysten. 

Mens Daugaard pustede ud efter opholdet i bunkerne ved Ringkøbing, havde de involverede bag scenen travlt med at ordne de sidste detaljer inden den store dag: AU's 90 års fødselsdag.

Rektor Brian Bech Nielsen, som har intet mindre end tre bling-bling-kæder, havde besluttet sig for den fineste af dem, da han fra talerstolen i Aula'en bød velkommen til den formelle fejring af Aarhus Universitets 90 års jubilæum. Senere fortsatte festlighederne i Musikhuset.

Men det var ikke slut med det, for fredagen efter forsatte fødselsdagfesten i Universitetsparken, hvor ledelsen stod i baren, og studerende og medarbejdere sammen drak sig tættere og tættere på hegnet. Hvor flaskesamlere i øvrigt stod klar på den anden side for at tage imod de fulde poser med tomme flasker, som blev langet over hegnet til dem.

Apropos er der al mulig grund til at lange ud efter de ledere på universiteterne, der på det seneste har givet efter for de få studerende, der føler sig kaldet til at blive krænket på andres vegne ved den mindste anledning. Som det for eksempel skete, da 3 ud af de 15.800, som følger AU på det sociale medie Instagram, reagerede på nogle fotos af en gruppe kvindelige studerende taget under studiestarten i år.

Obama blev valgt som den første sorte præsident i USA i 2008, og det var den historiske begivenhed, som de studerende valgte som tema, fordi de havde fået det årstal i forbindelses med et udklædningsarrangement. Og derfor den ene af dem var malet sort i ansigtet i forsøget på efter bedste evne at ligne Obama. Mens de øvrige illuderede tilhængere med badges på trøjerne, små amerikanske flag i hænderne - og papskile med slogans fra valgkampen som 'Yes, we can.'

En af de studerende fra gruppen fortalte til Omnibus, at de ikke havde overvejet, hvorvidt nogen kunne finde udklædningen stødende. Vedkommende ønskede dog ikke at gå dybere ind i sagen, da hun var betænkelig ved at blive misforstået endnu engang – ligesom med udklædningen.

Og hvis man abonnerer på vendinger som 'blackface,' - der er udtryk for en dybt krænkende adfærd i amerikansk kultur - og i øvrigt er villig til at misforstå hensigten i enhver sammenhæng, er det da også oplagt at lade sig krænke på andres vegne ved synet af et foto på et socialt medie fra en studiestart på et dansk universitet. 

Anders Correll, som er pressechef på AU, og som har haft universitetsledelsens fulde opbakning gennem hele sagen, gav følgende forklaring på beslutningen om at fjerne billederne efter reaktioner fra de tre følgere: 

"Dels fordi man ikke kunne afkode, hvad der var på billederne, og dels fordi det virkede krænkende på nogle. Og i den sammenhæng tænker vi jo også på, at vi har nogle studerende, der kan blive udsat for en alvorlig hetz fra medierne.”

Meget kan man sige om pressen, men til dato er det dem, der har følt sig kaldet til at blive krænket og dem, der har følt sig kaldet til at føje de krænkede, der har optaget plads i medierne. Sandsynligvis fordi, det er en bedre historie, at en ledelsen på et universitet taber snøvsen og lader sig trække rundt af nogle få studerende, som har svært ved at se ud over deres egen næse. 

Prodekan for uddannelse på det humanistiske fakultet Arts følte sig ikke ligefrem udsat for en hetz fra politisk hold. Men han havde svært ved at se det fornuftige i politikernes beslutning om, der fremover skal optages omkring 1.000-1.200 færre studerende på de engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser. Hvilket prodekanen gav udtryk for i artiklen: Engelsksprogede uddannelser forsvinder fra Arts.

Konservative Studenter havde til gengæld svært ved at få armene ned, da det stod klart, at de havde vundet en historisk valgsejr ved universitetsvalget 2018. For første gang i AU’s historie gik det ene af de studerendes to mandater i AU’s bestyrelse nemlig til Konservative Studenter. Karoline Poulsen, der til daglig læser Economics and Business Administration på Aarhus BSS, skal derfor være med til at repræsentere de studerende på de kommende bestyrelsesmøder. 

’More Women in Research: A Call for Action' var overskriften på en konference arrangeret af AU Junior Researcher Association. Og i den forbindelse rakte fire kvindelige forskere hånden op for at fortælle, hvad de har oplevet af forhindringer på deres vej op ad karrierestigen på et universitet. 

Hvor det kræver sin kvinde at gøre sig gældende som forsker, kræver det også sin mand at være fodermester, lod makkerparret Ole Møller Andersen og Rasmus Isaksen forstå i en artikel om dem og deres arbejde med forskningsgrisene i Foulum. Grisene kan lide af skizofreni, sukkersyge og Alzheimers, og skal have speciallavet foder vejet af på grammet.

Og så er vi fremme ved resultatet af den undersøgelse af forskningsfriheden på AU, som universitetsledelsen satte i værk tidligere på året. Da det turde være evident, at der er forskningsfrihed på et universitet, var det nedslående at læse konklusionerne i undersøgelsen, som er gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE): 

Samlet set har 16 procent af forskerne i undersøgelsen oplevet forskellige former pres i et forsøg på at hindre dem i at kommunikere deres forskning på en måde, der giver et retvisende billede af metode og af de opnåede resultater.  

Flettallet af forskere i undersøgelsen, der har været udsat for pres, kommer fra ST (21%), dernæst følger forskere fra Arts (18%), HE (12%) og Aarhus BSS (ligeledes 12%). 

Sådan er der så meget, som man forestiller sig er, som det skal være, indtil man finder ud af, at det er det ikke. Også med Jesus viser det sig. Han er måske slet ikke født i en stald. Og æslet står der faktisk ikke et ord om i nogen af evangelierne. Og at det var tre vise mænd, der kommer med gaver, er måske også bare en skrøne. 

Hvem og hvad man skal tro på, kan være svært at hitte rede i både inden for og uden for de gule mure - men som en skrev på Facebook som reaktion på artiklen med teologi-forsker Kasper Bro Larsen: Må man godt få sovs alligevel?

Glædelig jul!

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.08.2019